Aldringsforskning

Længe Leve - et Familiestudie
Vi forsker i hvordan livsvilkår både kan påvirke sundheden i den allertidligste del af livet - og i den modsatte ende af livsspektret. Målet er at identificere genetiske og miljømæssige faktorer af betydning for helbred, aldring og livslængde. 

Hvorfor ældes vi så forskelligt?

Gennem de sidste 150 år er middellevetiden for danskere steget markant. En del af denne stigning kan tilskrives en generelt bedre levestandard, men der er fortsat stor variation med hensyn til vores funktionsevne i de højeste aldre - både fysisk og kognitivt. Udviklingen har betydet, at andelen af ældre i befolkningen i dag er højere end tidligere, og derfor er der stor politisk opmærksomhed omkring ældres sundhed og evne til at klare sig selv.


Vi lever længere og længere - så nu er den gennemsnitlige levealder i de fleste EU-lande midt-80'erne for mænd og omkring 90 år for kvinder.


Men gør vi det godt?

Den medicinske behandling af de ældre og allerældste er blevet intensiveret dramatisk i løbet af de seneste årtier. Men selv om det er en god ting, at aldersgrænsen for medicinsk behandling er blevet fjernet, giver det også anledning til bekymring, fordi overbehandling af de ældste og mest skrøbelige individer kan føre til længere perioder med nedsat førlighed og lidelser til følge.

Den fortsatte stigning i alder ved død og intensiveringen af behandlingen af patienter i deres sidste leveår, har desuden givet anledning til spørgsmål om, der er en biologisk grænse for menneskets helbred og levealder?


Foldes livet sammen på en ordentlig måde?

I dag ved vi meget mere om aldringsprocessen blandt de allerældste end tidligere. Der findes gode, dybdegående interviews og registerdata om levetid og trivsel blandt danskere født mellem 1895 og 1915. Disse data vil blive brugt til at identificere de faktorer, der har en positiv indvirkning på helbred, funktionsevne, sociale netværk og trivsel i livets sidste år.


Denne viden skal bruges i bestræbelserne på at sikre flere gode leveår for flere mennesker 

Spørgsmål

Det overordnede mål er at svare på følgende:

  • Hvordan har sundhed, behandling og trivsel i de sidste leveår ændret sig i Danmark over tid og fødselsårgange? Medfører udviklingen i livslængde også flere gode leveår?
  • Er der en stagnation i udviklingen mht. funktionsevne og overlevelse for hundredårige, der indikerer at vi er ved at nå grænsen for menneskets helbred og overlevelse?
  • Hvor meget forklarer køn, alder og død, socioøkonomisk status, sociale netværk, genetiske faktorer og familiemæssige faktorer variationen i helbred, behandling og trivsel i de sidste år af livet?

Svarene på disse spørgsmål vil give os indsigt i hvilke mekanismer og faktorer, der har betydning for helbred og trivsel sidst i livet - og give de politiske diskussioner et bedre grundlag. Således at flere mennesker får en god alderdom og samfundet kan bruge sine ressourcer til social- og sundhedsvæsen bedst muligt.


Tematisk koncentrerer forskningen sig om emnerne:

  • Aldring og livslængde
  • Fysisk og intellektuel funktionsevne
  • Aldersrelaterede sygdomme
  • Kønsforskelle i helbred og dødelighed

Se også:

Aktuelle projekter

Studiet af aldring har høj prioritet ved Syddansk Universitet

Aldringsforskning

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen. Læs mere om cookies

Acceptér cookies