Skip to main content
DA / EN

Evaluering af Patient@home

Patient@home formål er at udvikle velfærdsteknologi til gavn for patienter, sundhedssektoren og samfundet som helhed. Patient@home ønsker at understøtte en generel udvikling i retning af flere ambulante behandlinger og udlæggelser til eget hjem fulgt op af hjemmemonitoreret behandling, pleje og/eller rehabilitering. Målet er færre og kortere indlæggelser på sygehusene samt udvikling af ny velfærdsteknologi, som på sigt kan skabe arbejdspladser, eksport og vækst i samfundet. Patient-empowerment er et centralt fokus i Patient@home. Det er sigtet, at der pågår en brugerdreven udvikling af teknologier, så patienten understøttes i at tage ansvar for egen sundhed og behandling og samtidig gør det muligt at være patient i eget hjem.

Patient@home projektet foregår i samarbejde mellem følgende fire instanser:  1) sundhedssystemet 2) patienter 3) virksomheder og 4) forskningsinstitutioner.

Der er i perioden 1. marts 2012 frem til 1. marts 2018 bevilget i alt 190 mio. kr. Det strategiske Forskningsråd og Rådet for Teknologi og Innovation under Forsknings- og Innovationsstyrelsen har bevilget de 70 millioner kroner. Syddansk Vækstforum har støttet med 18,65 mio. øremærket innovation og med projektparternes medfinansiering på ca. 100 millioner kroner løber det samlede buget op på i alt 190 mio. kroner.

Som et led i evalueringen af projekter under Patient@home gennemfører Forskningsenheden for Brugerperspektiver, Syddansk Universitet, en undersøgelse af værdien af de produkter, der er produceret under projektet. I denne evaluering lægges der vægt på a) den potentielle fremtidige anvendelse af og brugernes perspektiv på de produkter, der er produceret b) den fremtidige markedsføring af produkterne samt c) hvorvidt målsætningen med produktet er opnået.

Der er lavet en evaluering af ca. halvdelen af produkterne maj 2017:”Produktevaluering Del 1. Evaluering af Patient@home”. Den afsluttende evaluering af de resterende produkter forventes foretaget  maj 2018.  

Kontaktperson: Marie Konge Nielsen

 


Sidst opdateret: 01.10.2020