Skip to main content
DA / EN

Mænd, maskulinitet og sundhedspraksis i Danmark

Ideen om at mænds sundhed er i krise har udviklet sig i vestlige samfund gennem de seneste årtier. I Europa har mænd vist sig at være i større risiko for at udvikle alvorlige sygdomme end kvinder og være mere tilbøjelige end kvinder til at dø af de mest almindelige dødsårsager. Ikke desto mindre er mænd tilbageholdende med at søge om hjælp hos egen læge.

 

Formålet med dette studie er at undersøge, hvordan mænd med forskellig baggrund tager vare på eget helbred i hverdagen og hvad deres sundhedsrelaterede aktiviteter betyder for dem. Samtidig undersøger studiet, hvorvidt forskellige maskuliniteter og måder at være mand på i nutidens Danmark har betydning for mænds sundhedspraksis. Data genereres gennem deltagerproducerede fotografier og dybdeinterviews med udgangspunkt i disse fotografier.

 

Studiets resultater fremhæver vigtigheden af at kontekstualisere sundhedspraksis i dagliglivet og i individers netværk af familie og venner, og ikke kun at fokusere på individers oplevelser og sundhedspraksis. Endvidere fremhæver resultaterne de komplekse mønstre af maskulinitet i sundhed og sygdom.

 

Yderligere information kan findes i denne korte video og i følgende to forskningsartikler:

 

”Contours of mens everyday health care and masculinities in Denmark”. Download artiklen: http://www.tandfonline.com/doi/abs/10.1080/01459740.2017.1316981

 

“Men’s Everyday Health Care: Practices, Tensions and Paradoxes, and Masculinities in Denmark”.

 

Projektet er finansieret af Institut for Sundhedstjenesteforskning, Syddansk Universitet.

 

Kontaktperson: Nina Nissen

Sidst opdateret: 07.10.2020