Undersøgelse af aktivitet og deltagelse

Undersøgelse af menneskers muligheder for at udføre og/eller deltage i aktivitet indgår som et centralt element i ergoterapeutisk praksis. Disse undersøgelser foretages dels for at afklare om en person oplever aktivitetsproblemer og dermed har behov for ergoterapeutiske indsatser, dels til dokumentation for effekt af den ergoterapeutiske indsats. Til det formål er der behov for standardiserede redskaber, som kan anvendes til at generere valid og reliable information.

Forskningen på dette felt involverer bl.a. udvikling og validering af redskaber til måling af menneskers evne til at udføre aktivitet baseret på selvrapportering (spørgeskemaer, interviews) eller observation. Formålet med at udvikle og validere redskaber til måling af selvrapporteret og observeret aktivitetsformåen er at medvirke til at forbedre den kliniske udredning og især effektmåling relateret til forbedret aktivitetsformåen. Redskaberne afprøves i klinisk forskning mhp at vurdere deres egnethed til klinisk praksis.

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen. Læs mere om cookies

Acceptér cookies