Organisering i almen praksis

Stethescope_AND_Money_COLOURBOX1198469_770x330

Formålet med vores forskning er at undersøge, hvordan sådanne tiltag påvirker lægerne og deres adfærd målt på f.eks. variation i behandlingskvalitet og patientoplevet kvalitet. Et centralt kendetegn ved forskningsgruppen er, at vi analyserer disse udfordringer via interdisciplinært samarbejde mellem praktiserende læger, sundhedsøkonomer og andre relevante fagprofessionelle.

Igangværende projekter:

  • Akkreditering af almen praksis:
    Almen praksis blev akkrediteret fra 2016-2018. Formålet med projektet er at evaluere effekten af akkreditering målt på blandt andet behandlingskvalitet, patientoplevet kvalitet og de praktiserende lægers jobtilfredshed og motivation. Hjemmeside for Akkreditering i Almen Praksis Projekt (AKIAP).

    De tre forskningsenheder i Odense, Aarhus og København samarbejder om at undersøge, hvad der skete i almen praksis i akkrediteringsforløbet. Læs mere om de første resultater af den landsdækkende spørgeskemaundersøgelse og se, hvad vi forsker videre i.
  • Kvalitetsklynger i almen praksis:
    Med overenskomsten for Almen Praksis 2018 indføres et program for kvalitetsforbedring i almen praksis baseret på faglige fællesskaber (kaldet klynger) mellem praktiserende læger. I dette ph.d.-projekt undersøges de praktiserende lægers tidlige oplevelser af klyngerne samt holdninger, barrierer og facilitatorer for deltagelse i klyngerne og associerede ændringer i motivation og behandlingsadfærd. Herefter følger et før- og efterstudie, hvor vi undersøger ændringer i relation til klyngerne.


    Phd. projektet er en del af et større forskningsprojekt om klyngeprogrammet, og udføres i samarbejde med de fire almen medicinske forskningsenheder i Danmark, Dansk Center for Sundhedsøkonomi og Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE).
  • Honorarsystemer og incitamenter for alment praktiserende læger:
    I den nye overenskomst er der sket flere ændringer med afregningssystemet. Blandt andet er der indført et differentieret basishonorar, der tager højde for patienternes køn, alder og komorbiditet. Forskningsgruppen er engageret i projekter, der undersøger effekten af ændringer i afregningssystemer på lægernes motivation og behandlingsadfærd.
  • Empati og medicinsk engagement i almen praksis:
    Formålet med projektet er delt op i to faser:
    Fase I: At måle og vurdere graden af empati og variationen i empati blandt praktiserende læger og analysere om der er sammenhængene mellem målet for lægers empati og oplysninger om lægen, praksis, jobtilfredshed mv.
    Fase II: At analysere sammenhænge mellem lægens empati og adfærds- samt
    behandlingseffekter i relationen til patienterne. Herunder adfærdsforhold vedrørende
    forbrugsmønstre af udvalgte sundhedsydelser (fx udskrivning af antibiotika, smertestillende medicin, laboratorietest og blodprøver), henvisningsadfærd og proxymål for patienternes sundhedsmæssige ”outcome” og evt. omkostningsmål.
  • Opgaveflytning fra praktiserende læger til personale:
    I dette projekt undersøges, hvorvidt uddelegering af opgaver fra læger til deres personale har en betydning for jobtilfredshed og motivation i almen praksis samt for behandlingskvalitet og patienttilfredshed.
  •  Medicinsk cannabis:
    Den 1. januar 2018 blev der indført en forsøgsordning i Danmark, der gjorde det muligt for praktiserende læger at udskrive medicinsk cannabis til særlige patientgrupper. Ordningen løber over fire år, og forskningsprojektet har til formål at undersøge læger og patienters viden om, holdninger til og erfaringer med henholdsvis udskrivning og anvendelse af medicinsk cannabis såvel som at kortlægge udskrivnings- og anvendelsesadfærden hos disse.
  • Defensiv medicin:
    Dette projekt undersøger forekomsten og typen af defensive handlinger i almen praksis. En kvalitativ undersøgelse har tilvejebragt en dansk definition af defensiv medicin, som siden har dannet udgangspunkt for en auditregistrering af praktiserende lægers selvvurderede defensive handlinger. Udover typen af defensiv handling registrerer lægen sin begrundelse for at udføre handlingen.

 

Kontaktperson: Line Bjørnskov Pedersen 

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen. Læs mere om cookies

Acceptér cookies