Astma

Formålet med undersøgelsen var at bestemme betydningen af arvelige og miljømæssige faktorer for astma. Undersøgelsen er baseret på spørgeskemaoplysninger fra 29.183 tvillinger født i perioden 1953-82 ("Omnibus 1994"). Endvidere blev alle enæggede og en stikprøve af tveæggede par, som var født i perioden 1953-64, og hvor mindst én tvilling havde astma eller astmasymptomer, inviteret til at deltage i en undersøgelse. Undersøgelsen indebar måling af lungefunktionen, allergitestning og et interview vedrørende udsættelse for arbejds- og miljømæssige risikofaktorer for astma.

"Omnibus 1994" viste at 6,2% af tvillingerne havde eller havde haft astma. Mere end halvdelen af astmatikerne (58,6%) havde samtidig høfeber og/eller astmaeksem. Blandt de enæggede tvillingepar var der forholdsmæssigt betydeligt flere par, hvor begge tvillinger havde astma, end blandt de tveæggede par som udtryk for en arvelig komponent i sygdommen. Sandsynligheden for astma var således 44% blandt enæggede tvillinger, hvis ens tvilling havde eller havde haft astma, sammenlignet med 18% blandt tveæggede tvillinger.
 
Yderligere analyser af oplysningerne viste, at omkring tre fjerdedele (73%) af forskellen i tilbøjeligheden til astma kan forklares ved arvelige forhold. Resten af forskellen skyldes miljømæssige faktorer, som den enkelte tvilling udsættes for. Der er derimod ikke holdepunkter for, at det fælles miljø, som tvillingerne i et par vokser op i, spiller nogen rolle. Undersøgelsen af enæggede par, hvor kun den ene har astma, viste, at overfølsomhed overfor dyrehår/-skæl og husstøvmider er faktorer, der har sammenhæng med astma. Der kunne derimod ikke findes sammenhæng mellem astma og faktorer i opvækst, bolig- eller arbejdsmiljøet.

Undersøgelsen viser, at forekomsten af astma blandt tvillinger er den samme som blandt enkeltfødte, hvilket ikke tyder på, at tvillinger har en øget risiko for astma sammenlignet med enkeltfødte. Resultaterne tyder endvidere på, at arvelighed spiller den væsentligste rolle for astma, men at den enkeltes udsættelse for miljøfaktorer også har en betydning. Bortset fra overfølsomhed over for støvmider og dyrehår/-skæl har undersøgelsen imidlertid ikke kunnet afsløre andre miljømæssige faktorer, der har en sikker sammenhæng med astma.

Kontaktperson:
  • Lars Skadhauge, Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik, Odense Universitetshospital