Menu

Til tvillinger

Det Danske Tvillingregister

Mange danskere har igennem årene modtaget brev fra Det Danske Tvillingregister, hvor de er blevet inviteret til at være med i et forskningsprojekt. Ofte bliver vi spurgt: "Hvorfor er tvillinger så interessante?" og ”Hvad skal svarene bruges til?”

Det vil vi give svar på i det følgende: 

Hvorfor er tvillinger så interessante?

Tvillingstudier udføres for at finde ud af, hvorfor folk er forskellige – om det skyldes arv eller miljø. Dette gælder både for sygdomme, adfærd og andre forhold. Tvillinger er interessante for forskningen, fordi de ligner hinanden. De er født på samme tid. De er som regel vokset op i samme familie, med de samme opvækstvilkår og – hvis de er énæggede - har de nøjagtig de samme gener.

Alligevel er tvillinger ikke ens – og ofte det kun den ene tvilling, der får en sygdom, mens den anden ikke rammes. Hvorfor? Det er sådanne spørgsmål vi søger svar på.

Hvad betyder det for forskningen, at jeg deltager?

Mange forstiller sig, at de fleste oplysninger om dem allerede findes i et eller andet register. Men det er imidlertid ikke altid tilfældet. Derfor er det vigtigt, når vi henvender os, at flest muligt besvarer vore spørgeskemaer og deltager i de forskellige typer af test. Herved kan vi sikre os, at det, vi finder ud af, afspejler virkeligheden bedst muligt. Derfor er det vigtigt, at så mange som muligt bidrager til vores undersøgelser.

Der er heldigvis mange der gerne vil være med – svarprocenten i vore undersøgelser plejer at være høj.

Danske tvillingers meget store velvilje til at deltage i forskningsprojekter har medført, at dansk tvillingforskning er højt værdsat såvel nationalt som internationalt. Dette har sikret, at vi i dag samarbejder med førende forskere i Danmark og udlandet, ligesom DTR har kunnet tiltrække en række store forskningsbevillinger.

Hvad finder de ud af?

Vi hører også ofte spørgsmålet: ”Hvad har I fundet ud af?”

Nogle projektdeltagere vil gerne høre om tidligere projekter inden de beslutter sig - og andre, der allerede har deltaget, vil gerne vide, hvad deres indsats har ført til. Det er desværre sjældent muligt, at give et personligt svar; men her på hjemmesiden er det nu muligt, selv at finde frem til informationer, som kan give et lille indtryk af vort arbejde.

Hvis man er mere interesseret, kan man finde henvisninger til punktet ’Forskningspublikationer’, hvor der findes en liste over de seneste udgivelser (primært på engelsk). 

Nogle eksempler på forskningsresultater:

Hvordan klarer tvillinger sig i skolen?

Forskerne bruger ikke kun registret til generel forskning, men også til at forske i tvillingerne selv. Den videnskabelige nysgerrighed har bl.a. gået på, om tvillinger adskiller sig fra enkeltfødte, når det gælder intelligens og helbred.

Da en skotsk undersøgelse i 2005 viste, at skotske tvillinger født i begyndelsen af 1950’erne havde en lavere IQ end deres klassekammerater, gav dette resultat genlyd i pressen. Men da vi i 2006 forsøgte at genfinde dette mønster blandt danske tvillinger lykkedes det ikke.

Det Danske Tvillingregister har i løbet af de sidste 15 år indsamlet data om tvillingers uddannelse og skolegang. En gennemgang af årskarakterer og eksamenskarakterer for 3400 tvillinger og 7800 enkeltfødte elever i 9. klasse i 2002-04 viste, at tvillingerne klarede sig præcist lige så godt som enkeltfødte i skolen.

Bliver der født flere tvillinger nu end tidligere?

Mange par, der har svært ved at få børn, modtager fertilitetsbehandling – enten som hormonbehandling, insemination eller vha. reagensglasmetoden. Det har betydet, at der nu fødes næsten dobbelt så mange tvillinger som i 1970’erne.

Derfor har vi indført et spørgsmål til nye tvillingforældre om, hvordan tvillingerne er ”blevet til”. Det har vi gjort siden 1996, hvilket gør det muligt for os at følge den tvillinggruppe, der er født efter besøg på fertilitetsklinikken, for at se om de adskiller sig fra de øvrige tvillinger.

Er sukkersyge arveligt?

Mange danskere får hvert år konstateret diabetes (sukkersyge) - enten den insulinkrævende, der fortrinsvis rammer unge, eller den ikke-insulinkrævende, som rammer ældre. Derfor er denne sygdom et højt prioriteret område. Undersøgelser blandt tvillinger med insulinkrævende diabetes har vist, at der er en relativt høj risiko for at få sygdommen, såfremt man er énægget tvilling til en diabetiker, hvorimod der er en meget lavere risiko, hvis man er tveægget tvilling til en diabetiker. Nogle former for sukkersyge er altså arvelige.

Hvor stor en rolle spiller generne?

Det er vanskeligt at afgøre, hvad der er arveligt. Vi ved, at folk ligner hinanden indenfor familier – men vi ved ikke, om det er fordi, de deler livsvilkår, eller fordi de deler gener.
Derfor kan det betragtes som naturens gave til forskningen, når der bliver født mennesker, der er genetisk ens som enæggede tvillinger – dvs. den samme person to gange. For det betyder, at vi fx kan følge deres aldringsproces og sammenligne med toæggede tvillinger (der ligner hinanden som almindelige søskende). Dermed kan vi få adskilt tingene, når vi skal beregne, hvor meget generne betyder.

Er det sikkert?

En af de mange ting, som vi lægger stor vægt på, er sikkerhed. Det betyder, at vi i videst muligt omfang tager hånd om vore deltagere, og at ældre og gangbesværede ofte får tilbud om hjemmebesøg.
Også på det etiske område følger vi retningslinjerne for god videnskabsetik. Det betyder, at alle biomedicinske undersøgelser, hvor der deltager mennesker, altid skal have en særlig godkendelse fra Den Videnskabsetiske Komite, før der tages kontakt. Læs mere om sikkerhed...

Læs mere om:

 

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen.  Læs mere om cookies

Acceptér cookies