Skip to main content

Vision

Bæredygtige forskningsmiljøer

IRS har en vision om, at alle forskningsmiljøer på de enkelte hospitaler er bæredygtige. Bæredygtige forskningsmiljøer arbejder målrettet og balanceret ud fra en række strategiske faktorer under de givne betingelser på det enkelte hospital.

Visionen bliver realiseret ved, at den lokale forskningsledelse på hospitalerne udvikler strategier, mål og handlinger ud fra en vurdering af de givne betingelser og en realistisk udviklingstendens. En udviklingstendens kan være: vækst, gennembrud, stabilitet eller (gen)etablering.

 

Strategi

 IRS udvikler to former for strategi: patientorienteret og ressourcebaseret. Som universitet er store dele af instituttets strategi eksternt påført gennem universitetsloven. Udvikling af hovedopgaverne forskning, undervisning og arbejdet med udbredelse af viden bliver opfattet som patientorienteret strategi. Den ressourcebaserede strategiudvikling understøtter den patientorienterede strategiudvikling.

 

Patientorienteret strategi

Forskningsstrategier bliver udviklet af regionen og på de enkelte sygehuse. Undervisningsstrategier bliver primært udviklet via fakultetets uddannelsesledelse og –administration. Udbredelse af viden sker via IRS’ organisering med placering af forskningsmiljøer på de enkelte hospitaler og via rammen med delestillinger, hvor forskere bruger ny viden i det kliniske arbejde på hospitaler.

 

Ressourcebaseret strategi

For at realisere visionen om bæredygtige forskningsmiljøer fokuserer IRS som institut på den ressourcebaserede strategiudvikling, der drejer sig om en række strategiske faktorer: Videndeling og samarbejde på tværs af projekter, enheder og hospitaler, Talent- og karriereudvikling, Rekruttering, Mangfoldighed og ligestilling, Kommunikation og formidling, Ekstern finansiering og Samarbejde mellem forskningsledelse, afdelingsledelse og institutledelse.

Ansvarlig for siden: Institut for Regional Sundhedsforskning - Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Syddansk Universitet

Sidst opdateret: 17.05.2021