IRS - Sygehus Sønderjylland

IRS - Sygehus Sønderjylland

Et sygehus der forsker, er et sygehus, der forbereder sig på fremtiden. Lokalt forankret klinisk forskning og innovation er en forudsætning for faglig udvikling og for udvikling af kvalitet i sygehusets ydelser. Derfor sætter Sygehus Sønderjylland øget fokus på forskning og innovation

Forskning ved IRS - Sygehus Sønderjylland varetages på Sygehus Sønderjylland i Aabenraa og Sønderborg. Forskningen er forankret på Syddansk Universitet via Institut for Regional Sundhedsforskning.

 

Den forskning, som Sygehus Sønderjylland gennemfører, tager udgangspunkt i den regionale Strategi for Sundhedsforskning og i Sygehus Sønderjyllands forskningsstrategi 2020-2024. Primære omdrejningspunkter er de tre hovedtemaer:

  • Forskning for patienten
  • Forskning for klinikken og
  • Forskning for udvikling af det syddanske sundhedsvæsen

Forskningen gennemføres med blik på Sygehus Sønderjyllands overordnede strategi, herunder blandt andet sammenhængende og sikre patientforløb. Endvidere er der fem særligt prioriterede strategiske forskningsområder, som Sygehus Sønderjylland understøtter, nemlig:

  • Folkesygdomme
  • Psykisk sygdom og sårbarhed
  • Personlig medicin
  • Det præhospitale område og
  • Effektivitet i forskning

Forskningen er samlet i Lærings- og Forskningshuset i Aabenraa, som danner rammen om god forskning med et studiemiljø og hjælpemidler, der står til rådighed i form af biblioteksservice, statistiker, forskerservice i bred forstand, herunder rådgivning omkring økonomi og tilrettelæggelse af studiet samt skabelse af kontakt til kvalificeret forskningsfaglig vejledning.

 

 

IRS - Sygehus Sønderjylland - Ledelse og kontaktpersoner

Koordinerende forskningsleder Christian Backer Mogensen

Koordinerende forskningsleder og klinisk professor Christian Backer Mogensen

E-mail: cbacker@health.sdu.dk

Tlf.:

 

Centersekretær Kirsten Asmussen

Centersekretær Kirsten Asmussen

E-mail: kasmussen@health.sdu.dk

Tlf.: (+45) 7997 6004 eller (+45) 2899 4042

 

 

 

Forskningsenheder

Få et overblik over forskningen i de enkelte forskningsenheder under IRS - Sygehus Sønderjylland

Læs mere