Skip to main content
Navne

Janus Christian Jakobsen er ny professor i klinisk forskningsmetodik

Overlæge, ph.d. Janus Christian Jakobsen er fra 1. marts 2021 ansat i en kombineret stilling som professor i klinisk forskningsmetodik ved IRS og overlæge med særligt ansvar for statistiske analyser ved Copenhagen Trial Unit, Center for klinisk interventionsforskning, Region Hovedstaden.

Janus Christian Jakobsen har i længere årrække været tilknyttet Copenhagen Trial Unit som er en specialiseret enhed for randomiserede kliniske forsøg med særligt fokus på metodik og biostatistik på tværs af lægelige specialer, og han var indtil maj 2020 lektor og forskningsansvarlig overlæge på medicinsk afdeling, Holbæk.

Janus Christian Jakobsen har været hovedansvarlig (Chief trialist) for den metodiske planlægning og udførelse af en række større multicenter forsøg indenfor forskellige medicinske specialer, og det arbejde vil fortsætte de kommende år. Det er planen at professoratet desuden skal bidrage til videreudvikling og optimering af metodik og statistikanalyse indenfor klinisk interventionsforskning i tæt samarbejde med et internationalt netværk af metodiske eksperter.

Janus Christian Jakobsen er 48 år har boet hele sit liv i Købehavn på Nørrebro og har en søn, en kæreste og en bonussøn.

 
Mød professoren
Janus Christian Jakobsen

Professor Janus Christian Jakobsen

Læs mere om Janus

Ansvarlig for siden: Institut for Regional Sundhedsforskning - Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Syddansk Universitet

Redaktionen afsluttet: 01.03.2021