Skip to main content

Forskningen kom som en naturlig forlængelse af mit speciale, men jeg ville gerne arbejde med genetik og med noget der var mere patientnært

Hvilken faglig baggrund har du?

Jeg er uddannet Cand Scient i Biomedicin fra SDU i 2003 og ph.d. i medicinsk genetik fra KU i 2008.

Hvor længe har du forsket?

Jeg har forsket i de forgange 16 år.

Hvordan og hvorfor kom du i gang med at forske?

Efter endt kandidatuddannelse fik jeg tilbudt en ph.d.-stilling på Epilepsihospitalet i Dianalund. Jeg fandt arbejdet med at forske i genetiske årsager til epilepsi så spændende, at jeg er blevet på Epilepsihospitalet lige siden. 

Hvordan fik du ideen, og hvad fik dig til at vælge netop dét forskningsområde?

Forskningen kom som en naturlig forlængelse af mit speciale, men jeg ville gerne arbejde med genetik og med noget der var mere patientnært, end det jeg tidligere havde lavet. Derfor slog jeg til, da jeg fik muligheden for at blive Epilepsihospitalets første ph.d.-studerende.

Da jeg startede kendte man til en håndfuld gener der kunne give epilepsi - i dag er det tal steget til over 600 og feltet er forsat i rivende udvikling.

Kan du beskrive, hvad din forskning handler om?

Min forskning kombinerer klinisk, genetisk, farmakologisk og såkaldt translationel forskning inden for epilepsi. Translationel forskning vil sige, forskning, der er meget tæt på patientbehandlingen. Herigennem sigtes der mod at opnå en større forståelse af de underliggende sygdomsmekanismer, hvilket eventuelt kan forbedre den nuværende behandling, eller bidrage til udviklingen af nye målrettede behandlingsmuligheder for patienter med epilepsi.

Hvordan holder du gejsten/motivationen?

Forskning indenfor epilepsigenetik og præcisionsmedicin er i rivende udvikling, og det er ekstremt motiverende og spændende at være en del af processen fra at finde nye sygdomsgener, til at forstå de underlæggende sygdomsmekanismer, og til at bidrage til udviklingen af nye målrettede behandlingstilbud til patienter med genetisk betinget epilepsi. Det at se at vore forskningsresultater blive implementeret i klinikken og komme patienterne til gavn, gør at jeg får lyst til forske endnu mere.

Hvad får du ud af at arbejde sammen med mindre erfarne/nyere forskere – og hvad får du ud af at arbejde sammen med meget erfarne forskere?

Samarbejde er alfa omega i den type forskning jeg laver. Jeg arbejder med sjældne sygdomme, og det er derfor altafgørende, at man samarbejder bredt og internationalt. Ved at have et stort netværk, har man altid mulighed for at spørge erfarne kolleger til råds, og man har mulighed for at drøfte nye ideer og projekter.

Jeg er rigtig glad for vejlederrollen, og vil gerne lære fra mig, og jeg finder det inspirerende at samarbejde med yngre forskere, da de ofte ser projekterne fra en anden vinkel, og ofte er fulde af nye spændende ideer. 

 

Rikke Steensbjerre Møller
Rikke Steensbjerre Møller

Rikke Steensbjerre Møller har forsket i genetiske årsager til epilepsi i over 15 år. Faktisk var hun Epilepsihospitalets første ph.d.-studerende, og forskningen er så spændende og udfordrende, at hun er blevet på Epilepsihospitalet lige siden.

Rikke Steensbjerre Møllers forsker-cv

Sidst opdateret: 12.10.2020