Skip to main content

"Det er spændende at dykke ned i det, som undrer én. Det er min største motivation."

Hvilken faglig baggrund har du?

Jeg er speciallæge/overlæge i gynækologi og obstetrik.

Hvor længe har du forsket?

Siden jeg var medicinstuderende.

Hvordan og hvorfor kom du i gang med at forske? 

Det er spændende at dykke ned i det, som undrer én. Det er nok den største motivation.

Hvad fik dig til at vælge netop dét forskningsområde?

Jeg har lavet mange forskellige projekter siden jeg blev læge. Alle er noget, der er klinisk relevant og kan laves for små penge og som har en stor klinisk betydning. 

Kan du beskrive hvad din forskning handler om?

Min nuværende forskning handler alt sammen om urogynækologi eller urogynækologiske komplikationer/andre komplikationer til hysterektomi pga. godartet sygdom.

Hvordan holder du gejsten/motivationen?

Jeg gør ikke noget særligt for at holde gejsten. Den kommer lidt af sig selv. Det er jo enormt spændende, det jeg laver.

Hvad får du ud af at arbejde sammen med mindre erfarne/nyere forskere – og hvad får du ud af at arbejde sammen med meget erfarne forskere?

De mindre erfarne forskere stiller tit spørgsmål, som jeg som erfaren kliniker ikke nødvendigvis ville have stillet selv og de får også én til at tænke sig om og skulle forklare forskningsmæssige sammenhænge, som er godt at skulle forklare, selvom de er indlysende for mig. 

Samarbejdet med de erfarne forskere er mere som at lege sammen. Vi kan noget forskelligt og spiller pingpong med det. Det kommer der meget frugtbart ud af. Det betyder, at forskningsprojektet bliver meget bedre, end hvis hver enkelt af os havde lavet det selv. Det er sjovt. 

 
Helga Gimbel
Helga Gimbel

Helga Gimbel er speciallæge i gynækologi og obstetrik og hendes forskning har fokus på urogynækologi eller urogynækologiske komplikationer til hysterektomi pga. godartet sygdom.

Helga Gimbels forsker-cv

Ansvarlig for siden: Institut for Regional Sundhedsforskning - Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Syddansk Universitet

Sidst opdateret: 12.10.2020