Skip to main content

"Forskning minder lidt om detektivarbejde, hvor man skal finde de manglende brikker til et puslespil"

Hvilken faglig baggrund har du?

Jeg er cand.scient. i Eksperimentel Biologi og Ernæring (Naturvidenskab) fra Odense Universitet i 1992, og jeg har en Sundhedsvidenskabelig ph.d. (Tromboseforskning) fra 1996. 

Hvor længe har du forsket?

Jeg har forsket siden januar 1993, hvor jeg startede mit ph.d.-projekt ved Enheden for Tromboseforskning, Klinisk Biokemisk afdeling, Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg. Jeg har aldrig været andre steder, fordi jeg er glad og føler mig udfordret, hvor jeg er.

Hvordan og hvorfor kom du i gang med at forske?

Forskningen kom som en naturlig forlængelse af mit kandidatspeciale, som jeg også skrev ved Enheden for Tromboseforskning i Esbjerg. Efter specialet var der stadig mange uafklarede spørgsmål, og jeg var heldig at få tre års ph.d.-løn fra en lokal fond i Esbjerg.

Jeg var afdelingens første ph.d.-studerende.

Det var nysgerrigheden, der drev det, og muligheden for i tre år at kunne fokusere på sit helt eget afgrænsede forskningsprojekt. 

Hvordan fik du idéen/hvad fik dig til at vælge netop det forskningsområde?

Cand. scient. uddannelsen i Ernæring lå på grænsen mellem naturvidenskab og sundhedsvidenskab, og min interesse lå primært indenfor biokemien, men i den lægevidenskabelige og kliniske retning. Da jeg er født og opvokset i Esbjerg, var det derfor nærliggende at opsøge Enheden for Tromboseforskning på Klinisk Biokemisk Afdeling ved Esbjerg Sygehus, da jeg skulle skrive speciale.

Jeg kendte i forvejen til afdelingen fra de lokale Esbjerg-aviser, og jeg vidste, at de var rigtig dygtige, forskede til gavn for sygehusets patienter, og så havde de et samarbejdede med Institut for Human Ernæring i København. Perfekt for mig!  

Kan du beskrive, hvad din forskning handler om?

Da jeg har forsket på Sydvestjysk Sygehus i næsten 30 år, har min forskning naturligvis ændret sig gennem årene. Fokus har hele tiden været på blodets størkningssystem og med forebyggelse og behandling af blodpropper og hjertekarsygdomme i centrum.

Jeg har forsket i effekten af arv og livsstil (kost, fysisk aktivitet, genetiske variationer, medicin, mm.), og forskningen har især taget udgangspunkt i kliniske interventionsstudier på bl.a. sygehusets patienter, men også store populationsstudier, og jeg har været med til at udvikle mange nye laboratorieanalyser.

I dag forsker jeg bl.a. i, hvordan blodet størkningssystem kan være årsag til flere andre sygdomme end blodpropper, herunder fedme og fedmens mange følgesygdomme fx fedtlever og diabetes. 

Hvordan holder du gejsten/motivationen?

Det er let at holde gejsten som forsker, hvis man arbejder med spændende projekter, hvor man føler, at man er dygtig til sit felt. Det minder lidt om detektivarbejde, hvor man skal finde de manglende brikker til et puslespil.

Det er især motiverende, når tingene lykkes, og forskningen munder ud i resultater, der kan gavne fx sygehusets patienter, men også borgerne generelt.

Forskning er meget afvekslende, fordi man er involveret i mange forskellige projekter og med mange forskellige samarbejdspartnere. Dertil kommer undervisning og vejledning af studerende ved SDU, hvilken også er en motivationsfaktor.

Hvad får du ud af at arbejde sammen med mindre erfarne forskere – og hvad får du ud af at arbejde sammen med meget erfarne forskere?

Samarbejdet med mindre erfarne forskere giver mange gode spørgsmål og nye perspektiver på forskningen. Jeg tvinges til at forklare min egen forskning på en forståelig måde og komme ud af min lille ”forskningsklokke”.

Jeg er glad for vejlederrollen og vil gerne lære fra mig, så mindre erfarne forskere på sygehuset kan få glæde af, hvad jeg har erfaret gennem årene. Det gælder alle aspekter af forskningen, herunder de mere administrative opgaver.

Samarbejdet med meget erfarne forskere giver mange gode faglige diskussioner og gode ideer til problemer, som jeg selv tumler med. Erfarne forskere bidrager med mange gode inputs, og her er det mig, der kan drage nytte af deres årelange erfaring med forskning.

De mest dynamiske forskningsgrupper har efter min mening repræsentanter fra forskellige generationer af forskere.

Else-Marie Bladbjerg
Else-Marie Bladbjerg

Else-Marie Bladbjerg har forsket inden for trombose i næsten 30 år. Hun synes, det er motiverende at forske, når resultaterne gavner patienter og samfund, men er også drevet af at vejlede og undervise studerende

Else-Marie Bladbjergs forsker-cv

Sidst opdateret: 09.03.2020