Skip to main content

"En ph.d. er først og fremmest en uddannelse i at forske - husk det når det ikke lige går, som du havde tænkt dig med dine studier"

Hvilken faglig baggrund har du?

Jeg har læst medicin og blev læge tilbage i 2011. Jeg har arbejdet i klinikken frem til 2017, hvor jeg blev indskrevet som ph.d.-studerende.

Hvor længe har du forsket?

Jeg har forsket inden for samme område (urogynækologi) siden jeg var medicinstuderende og lavede mit kandidatspeciale i 2011.

Hvordan og hvorfor kom du i gang med at forske?

Det udsprang af mit kandidatspeciale, som jeg endte med at publicere som en artikel og så var grundstenen for min forskningskarriere lagt. Da jeg læste medicin lå det ikke lige i kortene at jeg skulle lave en ph.d. men jeg er rigtig glad for, at det var den vej jeg valgte at gå, og jeg har ikke fortrudt det ét sekund siden.  

Hvad fik dig til at vælge netop dét forskningsområde?

Under studiet arbejde jeg hos en privatpraktiserende gynækolog, og jeg fandt ud af, at jeg synes gynækologien var et interessant område. Derfor var det naturligt, at det var den vej jeg valgte da chancen bød sig. En speciallæge der var i klinikken på daværende tidspunkt, havde en god ide til et overskueligt afgrænset projekt som var foreneligt med at skrive mit kandidatspeciale. 
Det var et registerstudie, noget som jeg ikke havde nogen erfaringer med tidligere. Men det var en sjov og lærerig proces og jeg fik virkelig et godt indblik i styrker og svagheder ved epidemiologisk forskning. 

Kan du kort beskrive hvad din forskning og ph.d. handler om?

Jeg undersøger forekomsten og associationen af urininkontinens hos kvinder, med specielt fokus på kvinder med sukkersyge og kvinder med lavt stofskifte. 
Modsat megen anden registerforskning i Danmark, kan man ikke bare slå diagnosen op for urininkontinens i et register og få et godt overblik over, hvor mange der lider af det. Det er der flere grunde til. Et er, at det kun er dem med sværeste sygdom, der henvises til hospitalet til videre udredning og behandling, mens en stor del behandles i almen praksis eller hos privatpraktiserende gynækolog. Det andet er at urininkontinens fortsat en tabuiseret sygdom, og derfor går en del kvinder med symptomerne i flere år, før de søger hjælp. 
Vi har derfor brugt et spørgeskema målrettet til at spørge ind til symptomer på urininkontinens for at blive klogere på, hvor udbredt det er. Det spørgeskema har vi også psykometrisk valideret i min ph.d.

Min ph.d. tager afsæt i en stor befolkningsundersøgelse på Lolland og Falster, som undersøger trivsel, helbred og sygdom (Lolland-Falster Undersøgelsen - LOFUS). De undersøger hele husstande hvilket også indbefatter børn ned til 0 år. 
Over de sidste 4 år, fra 2016-2020, har ca. 19.000 borgere i området deltaget. Alle deltagere har svaret på et stor spørgeskema med en masse spørgsmål tilpasset alder og køn. De har fået lavet en helbredsundersøgelse og taget nogle forskellige blodprøver. Vores spørgsmål om urininkontinens var en del af det spørgeskema kvinder over 18 år fik.

Hvordan holder du gejsten/motivationen?

Det er spændende at forske og få svar på nogle af de ting man undrer sig over. Det skal dog ikke være nogen hemmelighed, at det at lave en ph.d. er forbundet med bump på vejen og aldrig helt går, som man havde tænkt fra starten af. Der er flere ting, som har betydet, at det har været et godt projekt trods forventede op- og nedture.

For det første kendte jeg min hovedvejleder, da jeg tidligere havde arbejdet sammen med hende, og jeg viste, at vi havde et godt samarbejde. Så har jeg haft en god vejledergruppe, hvor vi har afstemt forventninger løbende. Desuden er et godt kontormiljø med gode kollegaer uundværligt. Her har jeg kunne dele glæder og frustration og søge råd og vejledning om mange lavpraktiske ting. Og så havde jeg en rigtig god veninde som sagde til mig inden jeg startede at ”en ph.d. er først og fremmest en uddannelse i at forske, husk det når det ikke lige går, som du havde tænkt dig med dine studier”.

Det er et råd, jeg har brugt som mantra et par gange eller tre.

Hvordan er det at være ph.d.-studerende ved SUND

Det har været en god oplevelse. Jeg er tilknyttet IRS, som jo har en anderledes opbygning end mange af de andre institutter ved SUND, da det favner en masse decentraliserede forskningspersoner og enheder. Det betyder, at vi alle sider lokalt og ikke ser hinanden til dagligt. Men IRS har arrangeret flere gode arrangementer, hvor vi bl.a. har kunnet møde hinanden på tværs af vores forskningsenheder, høre hvad hinanden forsker indenfor og altid med et fagligt perspektiv på tværs af specialer og uddannelser. Det har været meget inspirerende og lærerigt. 

Hvad vil du bruge din ph.d. til efterfølgende? (Job, forskning og andet)

Som læge vælger de fleste at tage en hoveduddannelse for at blive speciallæge inden for et givent område, dvs. et 4-5 år uddannelsesforløb, som sikrer, at de opnår de specifikke kompetencer, der forventes af en speciallæge inden for det valgte speciale. Det er det første, jeg skal, når jeg er blevet færdig med min afhandling.

Jeg fortsætter med at forske lidt ved siden af, men det bliver i et helt andet tempo, da det skal balanceres mellem fuldtidsarbejde og familien. Men når man har lavet et ph.d-projekt, er der tit data til flere artikler, og man er blevet inspireret til nye forskningsspørgsmål undervejs. Så der er flere mulige forskningsprojekter fremadrettet og forhåbentligt i samarbejde med nye spirende forskere.

Hvad får du ud af at arbejde sammen med seniorforskere eller mere erfarne forskere? 

En masse!

Jeg får sparring, konstruktiv kritik og løsningsforslag, hvis jeg er kørt i hårdknude. Jeg arbejder sammen med både deltids- og fuldtidsforskere, og det er spændende at se, hvordan man kan kombinere klinik og forskning på længere sigt.

Ea Papsø Løvenstein

Ea Papsø Løwenstein er uddannet læge fra Københavns Universitet. Nu er hun ph.d.-studerende ved IRS Nykøbing Falster Sygehus, Gynækologi/Obstetrik.
Her forsker hun i forekomsten og associationen af urininkontinens hos kvinder med sukkersyge og lavt stofskifte.

Ansvarlig for siden: Institut for Regional Sundhedsforskning - Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Syddansk Universitet

Sidst opdateret: 04.06.2021