Skip to main content

Award til Kristoffer Henriksen

Kristoffer Henriksen modtager anerkendt international forskningspris

Som den første dansker nogensinde har Kristoffer Henriksen fra forskningsenheden IdrætsPædagogik og SportsPsykologi denne sommer modtaget prisen ”Developing Scholar Award”. Prisen uddeles af the International Society of Sport Psychology, der er sportspsykologiens største internationale sammenslutning. Den prestigiøse pris uddeles hvert fjerde år til et af sportspsykologiens største talenter.

Natalia Stambulova, der har nomineret Kristoffer Henriksen til prisen,  motiverer nomineringen med, at Kristoffers forskning i talentmiljøer indeholder empiri af høj kvalitet, tør udvikle teori og udfordre traditionel talentforskning, og har blik for hvilken betydning, forskningen har for praksis.

Kristoffer Udtaler selv:'

Prisen er et kæmpe skulderklap. Den har allerede nu medvirket til at udvide mit netværk i international sportspsykologi betydeligt. Jeg ser den som et lille bevis på, at jeg godt kan forene mit arbejde som forsker og sportspsykologisk konsulent – og udføre begge dele med høj kvalitet. Samtidig ser jeg det som en anerkendelse af den positive og rivende udvikling, som dansk sportspsykologi har været inde i de seneste år.