Menu

iMo-Learn – bevægelse med skolemøbel

Læringsmiljøet, undervisningen foregår i, spiller en central rolle i elevernes læring, og et godt læringsmiljø er en forudsætning for, at optimal læring kan finde sted.
På det seneste er udviklingen af læringsmiljøet blevet udfordret af skolereformens krav om 45 min. fysisk aktivitet hver dag. Samtidigt har nyere undersøgelser vist, at digital støttet læring potentielt kan løfte det faglige niveau og inddrage eleverne mere aktivt i læringen.
iMo-Learn er et nyt interaktivt skolemøbel, der kombinerer bevægelse og digital støttet læring. Kolding Kommune og SIS international er gået sammen om at indfri skolereformens elementer omkring fysisk aktivitet og et øget fagligt niveau i folkeskolen. Det sker i samarbejde med tre skoler i Kolding;  Lyshøjskolen, Bakkeskolen og Sjølund-Hejls skole, hvor iMo-Learn skal implementeres.
Formålet med studiet er at undersøge, hvorledes iMo-Learn implementeres i undervisningen, og hvorledes møblet bidrager i undervisningen til at fremme fysisk aktivitet, samt hvordan det kommer til udtryk i læringsmiljøet.

Projektet gennemføres af Christina Meisner Jørgensen og Lars Elbæk.
Kontakt: lelbaek@health.sdu.dk  

http://imolearn.dk/

https://www.i3-learning.com/dk/produkter/hardware/i3-imo-learn

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen.  Læs mere om cookies

Acceptér cookies