Skip to main content

Om projektet

Baggrund 

Fra skoleåret 2014-2015 skal der mere bevægelse ind i skoledagen, for at opnå bedre sundhed, trivsel og læring. I den forbindelse er der behov for mere viden om hvilke aktiviteter og tiltag, der i særlig grad er med til at fremme elevernes psykiske velbefindende. En del forskning tyder på, at en ikke ubetydelig gruppe skoleelever forbinder idræt og bevægelse med dårlige oplevelser, og altså ikke som noget der styrker deres trivsel og bevægelsesglæde. Dårlige oplevelser med bevægelse nedsætter motivationen for fremtidig bevægelse og kan føre til lavere tro på egne evner og et lavere selvværd.  Der er brug for udvikling af metoder til at integrere fysisk aktivitet og bevægelse i skoledagen, så trivsel fremmes blandt alle elever. 

 

Projektets fire faser 

Projektet er opdelt i fire faser, som begynder med en designfase. I perioden frem til juli 2015 skal den eksisterende viden på området afdækkes. Det sker dels ved systematiske søgninger efter publicerede nationale og internationale studier på området og dels ved at opsamle erfaringer fra lignende nationale interventionsprojekter. Denne viden danner afsæt for udarbejdelsen af den endelige intervention – bl.a. under inddragelse af en bredt sammensat udviklingsgruppe. Udviklingsgruppen består af forskere fra SDU, repræsentanter fra fem pilotskoler og eksterne samarbejdspartnere fra bl.a. Dansk Skoleidræt, Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger (DGI) og University Colleges (UC). I pilotfasen afprøver udvalgte skoler elementer af de foreslåede interventionskomponenter i praksis, for at sikre den bedst mulige, samlede intervention til den efterfølgende testfase. I interventionsfasen skal interventionen gennemføres på en række tilfældigt udvalgte skoler, som sammenlignes med resultater fra et lignende antal kontrolskoler. Denne fase forløber i skoleåret 2015-2016. Interventionsfasen indeholder både proces- og effektmålinger. Data herfra danner afsæt for den afsluttende evalueringsfase.

 


Interventionens elementer

Interventionen (der udvikles i projektets to indledende faser og testes i den tredje og fjerde) vil i høj grad bygge på involvering af de deltagende skoler og indeholde forskellige tiltag i både frikvarterer, idrætstimer og den boglige undervisning. Der arbejdes i udgangspunktet med tre kernekomponenter. 

 

Tre kernekomponenter:

  • Koordineringsgruppe på skolen, som skal sikre implementering og motivation for projektet i organisationen.
  • Medarbejderudviklingsforløb vedrørende bevægelse og trivsel for involverede lærer, pædagoger og ledere.
  • Aktiviteter, materialer og rekvisitter, der understøtter projektets formål (frikvarter, idrætstimer, øvrige timer).

Tilgangen 

Projektets design skal på gyldig og pålidelig vis evaluere en kompleks indsats og give svar på: ”hvad virker, for hvem og under hvilke omstændigheder?”. Effektmålinger af interventionen og dens delkomponenter kombineres derfor med procesevaluering og kvalitative analyser. Derudover skal projektet tage højde for de kontekster, interventionen implementeres i og/eller har berøring med (fx en given skoles fysiske rammer, læringsgrundlag og kultur). I den henseende er aktiv medskabelse, ved fx skolens medarbejdere, elever og bestyrelse, altafgørende. Tilgangen til interventionen vil derfor være ens for de deltagende skoler, men aktiviteterne og initiativerne kan variere fra skole til skole. 

En anden væsentlig tilgang til projektet er målet om at bruge erfaringer og viden fra andre projekter og kombinere disse med den praktiske skolevirkelighed. Det tætte samarbejde mellem forskning og praksis er således et centralt afsæt for samtlige projektfaser. Gensidig vidensdeling mellem det involverede forskningsteam, deltagende skoler og andre engagerede parter er i centrum. 

 

Projektet er finansieret af TrygFonden, og tilknyttet TrygFondens Børneforskningscenter