Nyhedsbrev 5

Læs mere om hvordan Pokemon-Go kan sættes i forbindelse med NatureMoves samt om tredje del af projektet

NatureMoves og Pokemon-GO!

NatureMoves handler om at få flere børn og unge ud i naturen.

Det kan gøres på mange forskellige måder, og ofte vil man tænke på at starte en kampagne, som evt. er rettet mod forældrene.

Kampagner har imidlertid ikke altid den ønskede effekt samtidigt med, at de er dyre. En anden mulighed er at skabe gode inspirerende rammer – faciliteter og naturlige landskaber – som inspirerer børn og unge til at komme ud for at lege, dyrke idræt og lave andre udendørsaktiviteter, hvilket er grundtanken bag NatureMoves.

Udover dette er der dog også andre muligheder.

Spillet Pokemon-Go har i løbet af sommeren overrasket forskningen, såvel som den har overhalet diverse velmenende lærere, pædagoger, frilufts- og naturvejledere i bestræbelserne på at få børn og unge ud i naturen – for slet ikke at tale om de mange forældre, som ihærdigt forsøger at finde nye måder at slæbe ungerne med ud i naturen på.

Appen og spillet har fået et overraskende stort antal børn og unge til at komme ud, bevæge sig og sandsynligvis også til at opleve både natur og kultur.

Der er endnu ikke lavet undersøgelser eller beregninger over hvor mange børn og unge (og voksne), der har kastet sig over dillen, og hvad det betyder for dem set ift. fx bevægelse og oplevelse.  

Talrige avisartikler vidner imidlertid om, at der er tale om en mange unge mennesker. De fleste har sikkert også med egne øjne set grupper af børn og unge bevæge sig rundt i naturen med øjnene klistret til mobilen og samtidigt med et blik på landskabet og virkeligheden omkring dem.

 

Pokemon-dillen er interessant på flere måder.

Umiddelbart er effekten vanskelig at komme uden om: Børnene og de unge – og flere til – kommer ud, og de er aktive, hvorimod de tidligere ville opholde sig inde og være passive.

Samtidigt kan og skal man stille en række spørgsmål til dillen, og der er grund til at have nogle forbehold:

  •  Hvor længe kommer dillen til at vare?

  • Oplever de unge reelt rummet, virkeligheden og evt. naturen omkring sig?

  • Hvad lærer eller oplever de unge reelt gennem deltagelse i spillet - er der fx rum for fantasi og kreativitet?

  • Hvad betyder sammensmeltningen af virtual reality og virkeligheden (augmented reality) for børn og unges oplevelse af tid, rum og virkelighed?

  • Kommer spillet til at blive for dyrt i den lange ende? Jo mere ens evner udvikler sig ift. spillet, og jo længere man kommer i det, jo flere redskaber skal man nemlig bruge såsom pokeballs, hvilket koster penge – rigtige penge.

  • Hvor sikkert er det overhovedet at spille dette spil? Der har nemlig været flere ulykker,  hvor pokemon-spillere har været for optaget af spillet til at orientere sig ift. landskab og trafik.

Der kan sikkert tænkes flere forbehold og kritiske vinkler på spillet, app`en og dillen.

 

Refleksionen over Pokemon-Go og NatureMoves minder os om, at det ikke er let at påvirke børn og unge i forhold til deres vaner, men at man nogle gange kan blive overrasket. Pokemon-dillen udfordrer NatureMoves på den måde, at den til en vis grad opfylder eller indfrier de overordnede mål – på en ny og overraskende måde.

 

At tro på, at ændring af de fysiske rammer alene gør en stor forskel og får de unge ud i naturen, er nok ikke rimeligt. Børn og unge i dag er påvirket af medier, moderne teknologi og i høj grad også af venner. Derfor vil det være relevant at medtænke moderne teknologi, ligesom det sandsynligvis også vil være nødvendigt at tænke på, hvordan nye tiltag, fx i form af anlæg, skal udbredes, organiseres og aktiveres med eksempelvis brug af teknologi og medier, netværk, events m.m.

 

 

Tre nye specialer i NatureMoves

Indenfor det sidste år er der udarbejdet tre spændende specialer i tilknytning til NatureMoves på uddannelsen i Idræt og Sundhed ved Institut for Idræt og Biomekanik, SDU.

Alle tre specialer omhandler børn og unge og undersøger udvalgte aspekter af deres relation til og brug af naturen i hverdagen:

 

Casper Månsson: Et casestudie af børns brug og oplevelser på tre udvalgte steder

 

Anne Houmøller og Laura Bjerre Rasmussen : Børns oplevelse af naturen - et casestudie om børns oplevelse af naturen i forbindelse med udeundervisning og oplevelsernes betydning for deres hverdagsfriluftsliv

 

Thore Daugaard Lundsteen og Niklas Dahl-Nielsen: Et indblik i børns naturoplevelser – et komparativt multicasestudie om, hvordan børn oplever naturen under fritidsaktiviteter, og hvorvidt der ses en sammenhæng mellem dette og deres hverdagsfriluftsliv

 

Specialerne ligger på hjemmesiden og kan frit downloades og anvendes med kildeangivelse.

 

 

Status og rapport fra PhD studie (Jan Arvidsen)

Status på mit ph.d.-projekt er, at jeg lige før sommerferien afsluttede feltarbejdet på min caseskole og nu er gået i gang med analysearbejdet. Feltarbejdet faldt i to dele. Første del lå i efteråret 2015, og anden del blev afviklet i perioden april-juni 2016. Metodisk har feltarbejdet favnet bredt: fra semistrukturerede interviews over videoobservationer til deltagerobservation. Materialet er rimelig omfattende og rummer både empiri fra børnenes udendørs skoletid og fritidsliv. Det er min fornemmelse, at materialet kan danne grundlag for mange interessante analyser, og jeg ser frem til at udforske det i den kommende tid.

 

I juli var vi til konference i Canada, hvor jeg præsenterede nogle foreløbige resultater fra studiet. Studiet viser blandt andet, at udelivet omfangsmæssigt ikke fylder meget i de unges (8. klasses elevers) hverdag. Materialet viser dog samtidig også, at mange af de unge har udendørssteder, som de opsøger af og til for at få fred fra lektier, forældre eller søskende. Det er steder, hvor de ”kan lave ingenting”, og hvor der ikke stilles krav til dem. På disse steder kan de unge være alene med deres egne tanker og finde ny energi til hverdagen. Udendørsstederne brugers ikke regelmæssigt, men efter behov.

 

 

 

De kvalitative casestudier

Tredje del af forskningen - de kvalitative casestudier - i NatureMoves er sat i gang. Her handler det om at undersøge etablerede steder for børn og unge. Intentionen er at udvælge og undersøge et antal steder, hvor der aktivt er gjort noget for at skabe bedre rammer for, at børn og unge kommer ud i naturen og er/bliver aktive.

Intentionen er at vælge en række nyere spændende steder, som samtidig er forskellige ift. bl.a. landskab, geografi, størrelse og indhold. Flg. steder er foreløbigt valgt ud: Faaborg Havnebad, Amager Strandpark, Mindeparken i Århus, træningsbanen i Nørreskoven i Vejle og Munkebo Bypark.

Vi vil gerne undersøge, hvordan disse anlæg/steder fungerer, og hvordan børn og unge oplever og bruger dem. Målet er naturligvis, at disse erfaringer og denne viden skal anvendes i det videre arbejde med at skabe bedre rammer og muligheder for børn og unges hverdagsfriluftsliv.

Casestudierne vil rumme interviews med planlæggere og arkitekter (intentioner), observation, feltsamtaler og fokusgruppeinterview med børn og unge. Sessel Elmstrøm, VIA University College Viborg, Emil Brunbech (special-studerende IOB/SDU) samt Astrid Hadberg (studentermedhjælper) medvirker ved de kvalitative casestudier.

Det er planen, at resultaterne fra de kvalitative casestudier skal publiceres i en Movement-rapport.

 

Visionsprojekter

Viden fra de tre forskningsdele i NatureMoves skal anvendes i virkeligheden.

NatureMoves søger derfor samarbejdspartnere, som vil medvirke til udvikling og implementering af visionsprojekter, der kan skabe bedre rammer for børn og unges hverdagsfriluftsliv.

 

Målet er at udvikle og implementere seks visionsprojekter, som kan fremme børn og unges aktive udeliv og friluftsliv. Udvikling og implementering vil ske i samarbejde med eksterne partnere, som har lyst til at indgå et samarbejde, og hvor planlagte eller igangværende projekter harmonerer mål og ambitioner i NatureMoves. Projekterne bør indeholde nye innovative, eksperimenterende og eksemplariske elementer, der inspirerer børn og unge til aktivitet i naturen.

Vi er i øjeblikket i gang med at skabe kontakt til og udvælge spændende projekter, som kan tænkes at indgå som visionsprojekter i NatureMoves. Planen er, at vi i løbet af efteråret har indledt samarbejde med seks forskellige visionsprojekter, som kan blive kvalificeret ift. NatureMoves, og som kan være etableret ved udgangen af 2018.