Skip to main content
DA / EN
Nyhed

Forsker ved Institut for Sociologi, Miljø- og Erhvervsøkonomi modtager det prestigefyldte Marie Currie Fellowship stipendie

Postdoc. forsker Zeinab Rezvani ved Institut for Sociologi, Miljø- og Erhvervsøkonomi modtager det prestigefyldte Marie Currie Fellowship stipendie. Hendes projekt skal undersøge forbrugernes motivation for et bæredygtigt forbrug.

Postdoc. forsker Zeinab Rezvani fra SDU Esbjerg er blevet tildelt Marie Skłodowska-Currie Individual Fellowship, en af Europas mest prestigefyldte stipendier til juniorforskere. Stipendiet er på 1,6 mio. Kr.  over en 2-årig periode. Hendes MSCA-projekt (MOTIVE) vil undersøge måder at motivere til et mere bæredygtigt forbrug.

I dag er bevidstheden om forbrugets miljøpåvirkning og mængden af bæredygtige løsninger høj. Men det nuværende niveau for bæredygtigt forbrug er lavt og vil ikke føre til en bæredygtig fremtid. MOTIVE skal derfor hjælpe med en bedre forståelse af forbrugernes motivation for bæredygtigt forbrug og hvordan man bruger denne viden til at øge et bæredygtigt forbrug.

Projektet vil undersøge effekten og forholdet mellem individuelle motiver for bæredygtige forbrug såsom omkostninger og fordele, moralske normer og følelser. MOTIVE vil ligeledes give indsigt i, hvordan man kommunikerer og derved fremmer et bæredygtigt forbrug.

Facts

  •  Forsker: Zeinab Rezvani, Institut for Sociologi, Miljø- og Erhvervsøkonomi
  •  Projektets titel: Motivating Consumers for Sustainable Consumption: The Causal Effects of Multiple Motives
  • Bevilling: 1,6 mio. kroner

Find mere information om mobility programmet Marie Skłodowska-Curie actions 2018 på Europa Kommissionens hjemmeside.

 

Mød forskeren

Zeinab Rezvani er postdoc. forsker ved Institut for Sociologi, Miljø- og Erhvervsøkonomi. Hun modtog sin ph.d.-grad i erhvervsadministration med speciale i markedsføring fra Umeå universitet i Sverige.

Se Zeinab's SDU-profil her

Redaktionen afsluttet: 11.06.2019