Skip to main content
DA / EN

IME udbyder matematikkursus i grøn energi for gymnasieelever

Gymnasieelever fra alle dele af landet kan nu deltage i et matematikkursus i grøn energi på SDU i Esbjerg

Ved at anvende en række forskellige matematiske modeller skal eleverne på kurset udføre beregninger i forbindelse med samfundsrelevante problemstillinger så som:

  • Hvordan vi sikrer samfundets fremtidige velfærd uden at drive rovdrift på vores naturlige ressourcer
  • Hvorledes teknologispring medvirker til at løse problemet omkring efterspørgsel efter øget produktivitet
  • Hvordan man undersøger de drifts- og samfundsøkonomiske omkostninger, som opstår som følge af kravet om reduktion af emissioner på grund af klimaforandringer

Sydenergi  og Energinet bidrager til kurset med foredrag, og gymnasieeleverne drager også på virksomhedsbesøg hos Vattenfall. I løbet af kurset involveres eleverne ligeledes i energispillet ”Changing the Game”, som hjælper dem med at få en forståelse af samspillet mellem samfund, økonomi og energi/miljø.

Programmet og de nye cases er udarbejdet og testet i samarbejde med Niels Henrik Poulsen fra Rybners og Susanne Stender fra Ribe Katedralskole.

Kurset er booket til Espergærde Gymnasium den 9.-11. december 2015.
Den 13.-15. januar 2016 kører kurset for Roskilde Gymnasium.

Instituttet har mulighed for at køre kurset senere i 2016 for interesserede gymnasier og HF.

For yderligere information kontakt lektor Eva Roth, er@sam.sdu.dk, tlf. 6550 4186/ 6011 4186.

 

Redaktionen afsluttet: 02.12.2015