Skip to main content

Hvordan fremtidssikrer vi forbrugernes energibesparende vaner?

De danske forbrugere er en hel central del af den grønne omstilling – især når det kommer til alle de handlinger, vi foretager os uden at tænke over det. Som samfund kan vi derfor opfinde så mange tekniske løsninger, vi vil, men hvis ikke vi sikrer, at forbrugernes vaner følger med, har vi alle tabt på forhånd.

I dette projekt har tidligere studerende Jette Lund Jensen undersøgt, hvordan vi i fremtiden sikrer de danske forbrugeres energibesparende vaner.

Hendes resultater peger overordnet på, at danske forbrugere er nøglen til at sikre naturlige og længerevarende grønne og energibesparende vaner i samfundet.

Resultaterne viser blandt andet, at der er en stærk tendens blandt danske forbrugere i form af en fælles bekymring for, hvordan vi i fremtiden skal sikre energiforbruget i Danmark, og at denne bekymring kan være et muligt springbræt i forhold til at få mange til aktivt at skabe forandringer i deres hverdag.

Derfor skal vi ifølge projektet fokusere på en række parametre, hvis vi skal lægge en strategisk retning for, hvordan vi som samfund sikrer forbrugernes energibesparende vaner i fremtiden:

  • For det første er medbestemmelse og retten til at styre sine egne valg helt essentielt for forbrugerne. Derfor er det vigtigt, at vi skaber mulighed for, at forbrugerne aktivt kan handle, f.eks. gennem apps som MinStrøm og lignende værktøjer.
  • For det andet er det væsentligt at overveje, hvad forbrugerne får ud af en eventuel energibesparelse; det er ikke kun økonomiske citamenter som at spare penge, der er en høj prioritet hos forbrugerne. For mange er det lige så vigtigt at passe på miljøet. Det giver nye muligheder, da energibesparelserne ikke nødvendigvis skal give afkast for forbrugerne - i nogle tilfælde er nok at skabe anerkendelse af det bæredygtige forbrugervalg hos den enkelte.

Hvordan udnytter vi overskudsvarmen?

Danske virksomheder gavner både deres egen bundlinje og klimaet, hvis de forstår at udnytte deres overskudsvarme. Spørgsmålet er bare: Hvordan?

I sit projekt har tidligere studerende Thomas Majlund Jakobsen undersøgt, hvilke muligheder og begrænsninger der er for, at vi kan udnytte overskudsvarme. Det har han gjort ud fra tre overordnet spørgsmålet:

  1. Hvilke fordele kan det danske samfund og de danske virksomheder opnå ved at udnytte overskudsvarme?
  2. Hvad er de største barrierer for udnyttelsen af overskudsvarme?
  3. Hvilke løsningsforslag kan vi implementere for at gøre forholdene mere attraktive?

For at besvare spørgsmålene har Thomas Majlund Jakobsen interviewet 9 eksperter fra virksomheder inden for energibranchen. Resultaterne viser, at der findes et stort potentiale i uudnyttet overskudsvarme på op til 9.000 (GWh). Dette potentiale kan bidrage positivt socialt, økonomisk og klimamæssigt for både samfundet, virksomhederne og fjernvarmeselskaberne.

Resultaterne viser dog også, at der er en række barrierer for at realisere dette potentiale; f.eks. mangler vi at udvikle tekniske løsninger, mens de nuværende love og regler kan reducere de økonomiske gevinster ved projekter om overskudsvarme.

I projektet identificerer Thomas Majlund Jakobsen derfor forskellige strategier for, hvordan vi enten kan afbøde eller fjerne disse barrierer; f.eks. kan man fremme udviklingen af tekniske løsninger ved at udvide partnerskaber mellem den offentlige og private sektor, som det er tilfældet med Fyrtårn Syd, ligesom man bør overveje at regulere eller helt fjerne afgifter og prisloft på overskudsvarme.

Hvis du vil vide mere om projekterne, kan du kontakte lektor Yingkui Yang.

SDU Esbjerg

På vores uddannelser arbejder de studerende tæt sammen med virksomheder og organisationer, både i undervisningen, gennem studieprojekter og i praktikforløb. Mange af vores studerende har desuden relevante studiejobs, og de er efterspurgte af virksomhederne - både under og efter uddannelsen. På siden kan du læse to eksempler på studieprojekter. 

 

Sidst opdateret: 03.01.2024