Skip to main content

Prægraduat Forskeruddannelse

Hvis man er interesseret i forskning og måske overvejer en fremtidig Ph. d., kan man overveje en prægraduat forskeruddannelse.

En prægraduat forskeruddannelse ved Institut for Psykologi er en mulighed for studerende som ønsker at prøve kræfter med forskning på mere omfattende niveau end bachelor/kandidat-opgaverne. Dette giver bl. a. mulighed for at vurdere om den studerende senere bør overveje at ansøge om et Ph. d. forløb.

Hvis du som studerende er interesseret, så kan du finde rammeskrivelsen for det her på siden (se længere nede på siden). Du kan læse mere om, hvad prægraduat er på prægraduat side – denne er dog henvendt alle SUND-studerende.

Derudover har vi fra Instituttet her samlet en lille "spørgsmål og svar" over ofte stillede spørgsmål om prægraduat fra psykologistuderende fra Ulrich Kirks erfaring, som er prægraduat koordinator.

Spørgsmål og svar om prægraduat

Hvad det vil sige at være prægraduat?

Prægraduat forskeruddannelse er en forskningspraktik, man laver sammen med en vejleder. Det kræver først og fremmest, at den studerende finder en vejleder – eller at vejlederen pitcher en idé til en studerende.

Selve prægraduaten er et forskningssemester, hvor man laver et afrundet forskningsprojekt, som selvfølgelig er søsat af ens vejleder. Typisk er det sat op således, det allerede er et etableret projekt, som den studerende indgår i. Det er altså ikke meningen, at den studerende nødvendigvis selv skal ud og finde på et projekt. I stedet skal den studerende enten selv ud at indsamle data eller også er dataene allerede indsamlet, hvor den studerende så skal analysere den. Dette afhænger af projektet og aftalen med vejleder.

Som prægraduat indgår man i et tæt samarbejde med sin vejleder, hvorfor det handler meget om at finde et godt match i vejleder, hvor vejleder skal være ansat på lektor eller professor niveau.

Hvem kan blive prægraduat?

Den korteste besvarelse er studerende, der har lyst til at prøve at kræfter med et forskningsprojekt og overvejer en Ph.D.

Man skal også være villig til at sætte tid af til det, da man skal tage orlov fra studiet i det ene semester; i selve det første forskningssemester. Og så det andet semester, K08, det er så dér, man skriver sit speciale. Her arbejder du så videre med dit prægraduate projekt i dit speciale.

Det vigtigt at pointere, at det ikke bare er en måde, hvorpå man kan generere sin egen data til specialet. Meningen med ordningen er, at det er til studerende, der er interesserede i forskning; i selve forskningskarrieren.

Hvordan bliver man prægraduat?

Mange tror, at de skal komme op med et projekt selv; det er absolut ikke tilfældet her. Faktisk er det sådan, at vejleder typisk har et projekt defineret, som man så bliver en del af. Det kræver derfor blot, at den studerende er åben for forskningsområdet, har interesse indenfor et givent område og så afsøger potentielle vejledere indenfor det område. Man kan altså også sagtens kontakte mulige vejledere uopfordret.

Der er også eksempler på, at der bliver slået et projekt op, hvor man søger om en prægraduatstuderende, men det er ikke så udbredt igen.

Det er selvfølgelig klart, en hvilken som helst studerende med et drive og en idé er jo selvfølgelig velkommen til at komme med et pitch af et projekt til en potentiel vejleder.

Hvad skal man gøre, hvis man kunne tænke sig at blive prægraduat?

Den bedste og mest direkte vej er at gå til prægraduat hjemmesiden og læse alt, hvad der er værd at vide om at blive prægraduat. Her findes der også en køreplan til, hvad du skal gøre trin for trin. Der er ingen regel om, at din hovedvejleder skal være fra Psykologi - du kan i princippet gå til et hvilket som helst institut på SUND og finde en hovedvejleder. Dog skal du være opmærksom på, at man typisk skriver et speciale på baggrund af prægraduaten. Det kan derfor være godt at have en bivejleder på Institut for Psykologi, som så bliver hovedvejleder under selve specialeprocessen på K08. Dette er en fin konstellation, som giver et godt tværinstitutionelt arbejde.

Hvornår skal man gå i gang med at forberede sig - hvornår ligger prægraduaten?

Det vil være en god idé at begynde at kontakte og finde vejleder i løbet af det første år på kandidaten, hvor det anbefales, at du har kontakt til en vejleder inden sommerferien på første år af kandidaten. Så har man tid til at lave en projektbeskrivelse, som skal indsendes til fakultetet. Dette er der ansøgningsfrist for d. 15. oktober hvert år, hvor man så starter på prægraduaten i januar, efter k07.

Hvilke muligheder giver det, efter man er færdig som prægraduat?

Hvis du efter uddannelsen vil lave en Ph.D., så kræver det en peer-reviewed publikation. Og det tilstræbes der, når du laver en prægraduat. Man får en publikation på sit CV, hvilket vil være relevant i, hvis man ønsker at forske og lave en Ph.D.

Det er klart, at hvis du ikke ønsker at gå forskningsvejen, så er det ikke så relevant. Prægraduaten er en investering i en mulighed for forskning.

Interesserede studerende og VIP på Institut for Psykologi kan downloade information omkring retningslinjer for det prægraduate forskningsår (se længere nede på siden).

Dokumenter

Kontakt

Prægraduat koordinator Ulrich Kirk
Email: ukirk@health.sdu.dk
Tlf: 6550 2695

Eksempler på prægraduat projekter:

Validering af udredningsredskaber til vurdering af symptomer på posttraumatisk stressforstyrrelse (PTSD) for børn med autismespektrumforstyrrelse (ASF)

Prægraduat projekt af Emiel Broegaard-Iversen. Projektperiode: 01.02.2019 - 01.02.2020.
Projektet fuldføres af CH:LD forskningsgruppen.

Indsamling af normdata fra danske børn i alderen 4-8 år til story stem-redskabet Odense Child Trauma Screening (OCTS)

Prægraduat projekt af Mette Alkærsig. Projektperiode: 01.02.2022-01.02.2023.
Projektet fuldføres af Videnscenter for Psykotraumatologi forskegruppen.

Sidst opdateret: 19.10.2023