Menu

Videnscenterets forskning omkring traumatiserede børn og unge

Litteraturen vedr. børn og unge er inddelt i følgende emner:

  •  Måleredskaber til udredning af børn og ungea
  • Traumereaktioner og følger af børnemishandling
  • Traumatisering, PTSD forekomster og risikofaktorer blandt 8. klassere i 10 forskellige lande
  • Stof- og alkoholmisbrug som følge af traumatisering af børn og unge
  • Traumatisering og coping blandt børn og unge
  • Mobning og traumereaktioner
  • Ensomhed blandt børn og unge
  • Psykiske lidelser og PTSD blandt børn og unge
  • Selvmord og traumatisering blandt unge
  • Traumereaktioner efter seksuelt misbrug blandt børn og unge
  • PTSD og tilknytning blandt børn og unge
  • Børn og unge flygtninge
  • Traumereaktioner blandt kræftramte børn
  • Sorg blandt børn og unge
  • PTSD blandt børn i en skolekontekst

 

Måleredskaber til udredning af børn og unge

 

Schandorph, S.S., Rønholt, S., Karsberg, S. & Elklit, A. (2017) Validation of the PTSD screening cartoon test "Darryl" in a Danish clinical sample of children and adolescents. International Journal of Methods in Psychiatric Research, 26(1). DOI: 10.1002/mpr.1514

Dette studie undersøger validiteten af en dansk version af en amerikansk PTSD screening test til børn og unge kaldet ”Darryl”. Testen blev benyttet til at screene 65 danske børn og unge mellem 7 og 17 år, og man konkluderede, at scoren for denne test stemte overens med scoren fra eksisterende tests, og at den målte PTSD symptomerne alderssvarene til gruppen. Generelt konkluderer undersøgelsen at Darryl, er et effektivt og præcist screeninginstrument til denne aldersgruppe. 

 

Andersen, M.E., Eriksen, S.B., & Schandorph Løkkegaard, S. (2016). Udvikling af story stem-redskab til screening af traumatisering hos førskolebørn og yngre skolebørnMatrix, 33(2), 4-18

Denne artikel beskriver arbejdet med at udvikle et dansk story stem-redskab til at screene for traumatisering hos børn i alderen 4 til 8 år. Disse erfaringer baseres på et litteraturstudie af eksisterende story-stem tests og praktiske erfaringer med brugen af Manchester Child Assesment Story Task og Story Stem Assessment Profile.



 

Elklit, A., Nielsen, L.H., Lasgaard, M. & Duch, C. (2013). A Cartoon-based Measure of PTSD Symptompatology in Children Exposed to DisasterJournal of Loss and Trauma, 18, 54-63: DOI: 10.1080/15325024.2012.679125  

 

Undersøger pålideligheden og validiteten af et tegneserie-baseret måleredskab for PTSD symptomer for 430 børn og unge, som havde været udsat for fyrværkerikatastrofen i Seest, Kolding. Tegneserien blev udviklet på baggrund af "Darryl”; en amerikansk test, som oprindeligt blev designet for at vurdere PTSD relateret til vold i storbyerne. Undersøgelsen viser, at den tilpassede version af Darryl-testen har rimelige psykometriske egenskaber og virker til at være både pålidelig og valid.



 

Karsberg, S. (2013). Praksisanbefalinger til vurdering og behandling af børn og unge med Post Traumatisk Sress Syndrom (PTSD). Odense: Videnscenter for Psykotraumatologi, Syddansk Universitet (1-37).

 

Oversættelse af praksisanbefalinger til vurdering og behandling af børn og unge med PTSD fra en artikel udgivet i ”Journal of the American Academy of Child and Adolescent Psychiatry” i 2010. Foruden praksisanbefalingerne bliver den kliniske fremtræden, symptomklynger og epidemiologi af PTSD beskrevet.

 

 

Karsberg, S., Elklit, A., & Dyb, G. (2012). Experiences in International Collaboration: Consensus Conferences on Pediatric Psychological Trauma in Denmark and NorwayTraumatic Stress Points, 26(2), 15-16.

 

Beskriver samarbejdet mellem Videnscenter for psykotraumatologi og Norwegian Centre for Violence and Traumatic Stress Studies i en to-delt konference omkring psykotraumatologi for spædbørn og meget unge børn med det formål at skabe opmærksomhed og interesse for emnet i skandinavien.

 

 

 

Karsberg, S., Rønholt, S. & Elklit, A. (2012). Hvordan vurderer vi småbørnstraumer? Odense: Center for Psykotraumatologi, Syddansk Universitet (pp 1-19).

 

Efter konferencen om identificering af småbørnstraumer afholdt af Videnscenter for Psykotraumatologi i samarbejde med Syddansk Universitet i januar 2012 blev der nedsat en arbejdsgruppe. Rapporten afspejler gruppearbejdet og giver et overblik over eksisterende viden og erfaringer inden for vurdering af småbørnstraumer, hvorefter forskellige konkrete metoder gives til opsporing og vurdering inden for området.

 

 

Elklit, A., & Guðmundsdóttir, D. (2006). Posttraumatisk Stressforstyrrelse hos børn og unge. København: Forlaget Skolepsykologi. Den blå serie, 29, 1-38.

 

Gennemgår den eksisterende forskning omkring forekomsten af PTSD blandt børn og unge samt de fremskridt, der har været inden for forskningsområdet i de senere år. Artiklen gennemgår problemerne i forbindelse med diagnosticering af børnene og de unge, eksisterende metoder til vurdering af PTSD og empiriske studier, som viser at børn og unge ligesom voksne lider af PTSD, og hvordan graden af PTSD påvirkes efter udsættelse for traumatiske livsbegivenheder.

 

Traumereaktioner og følger af børnemishandling

 

Shevlin, M., Murphy, S., Elklit, A., Murphy, J., & Hyland, P. (2017). Typologies of Child Sexual Abuse: An Analysis of Multiple Abuse Acts Among a Large Sample of Danish Treatment-Seeking Survivors of Childhood Sexual Abuse. (2017). Psychological Trauma: Theory, Research, Practice, and Policy. Doi:10.1037/tra0000268

 

Dette studier undersøger forskellige former for seksuelt misbrug af børn i en gruppe af voksne, der har været udsat for seksuelt misbrug som børn. Via en latent klasse-analyse fandt man 18 forskellige typer af handlinger, der klassificeredes som seksuelt misbrug og disse kunne disse kunne grupperes i fire forskellige typer af misbrug. Disse typer af handlinger bestod af 1) fuldbyrdet seksuelt samleje 2) høj verbalt og lav fysisk misbrug, 3) høj grad af seksuel kontakt og 4) seksuel berøring. Resultaterne indikerer et behov for mere forskning i, hvordan disse grupper kan differentiere sig i forhold til traumereaktioner og behandlings-behov.

 

 

Murphy, S., Shevlin, M., Elklit, A., McElroy, E., Murphy, J., Hyland, P., & Christoffersen, M. (2017). Validating Childhood Maltreatment Typologies Using Data Linkage. Journal of Loss and Trauma, 1-14. doi:10.1080/15325024.2017.1404204

Dette studie undersøger associationer mellem forskellige typer af børnemishandling og demografiske, familiære, og sundhedsmæssige faktorer. Analysen er foretaget på baggrund af et tværsnitsstudie af 2980 24-årige danskere udført af Det Nationale Forsknings- og analysecenter for Velfærd samt information indhentet fra danske nationale registre. Resultaterne viste bl.a. at både grupper, der havde været udsat for seksuelt misbrug og gentagende misbrug havde større risiko for at udvikle psykiatriske diagnoser i en alder af 21. Studiet understreger vigtigheden i en tidlig indsats over for disse udsatte børn for at undgå alvorlige konsekvenser på flere forskellige områder senere i livet.

 

 

Fletcher, S., Elklit, A., Shevlin, M. & Armour, C. (2017): Predicting Time Spent in Treatment in a Sample of Danish Survivors of Child Sexual Abuse. Journal of Child Sexual Abuse, vol. 26, 5, DOI: 10.1080/10538712.2017.1316336

Studiet har til formål at undersøge de faktorer, der indvirker på længden af behandlingsforløbet for mennesker udsat for seksuelt misbrug som børn. Studiet er baseret på voksne, der har søgt hjælp hos danske incestbehandlingscentre. Omsorgssvigt i barndommen, samt oplevelser af voldtægt, var associeret med et kortere behandlingsforløb, mens et højere uddannelsesgrundlag, samt det at være mand, var associeret med længere behandlingsforløb. Denne viden kan hjælpe med at identificere de individer, der er i fare for at droppe ud af behandlingsforløbet uden at føre det til ende.

 

 

Schouwenaars, K., Murphy, S., & Elklit, A. (2016). The relationship between child maltreatment and exposure to traumatic events during later adolescence and young adulthood. Scandinavian Journal of Child and Adolescent Psychiatry and Psychology, 4(3), 115-122.

Dette studie undersøger sammenhængen imellem forskellige former for mishandling i barndommen og senere udsættelse for traumatiske begivenheder, ud fra et udsnit af 2980 unge på 24, der var en del af en tværsnitsundersøgelse udført af Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. Studiet konkluderede, at der var en signifikant større risiko for at udsættes for en række af andre traumatiske begivenheder som ung, både direkte og indirekte, hvis den unge havde oplevet seksuelt misbrug eller emotionel mishandling som barn.

 

 

Elklit, A., Michelsen, L. & Murphy, S. (2016). Childhood Maltreatment and School Problems: A Danish National StudyScandinavian Journal of Educational Research, 62(1), 150-159. DOI 10.1080/00313831.2016.1253608

Denne artikel repræsenterer resultater fra en undersøgelse omkring, hvordan forskellige former for børnemishandling påvirker faktorer som skift af skole, koncentrationsproblemer og behov for specialundervisning. Analysen er baseret på strukturerede interviews udført på 2980 unge, der har været del i et tværsnitsstudie udført af Det Nationale Analyse- og Forskningscenter for Velfærd. Man fandt en signifikant association mellem alle former for mishandling og skoleproblemer, med den stærkeste association blandt børn, der var udsat for gentagende fysisk og psykisk mishandling.

 

 

Cronin, S., Murphy, S. & Elklit, A. (2016). Investigating the relationship between childhood maltreatment and alcohol misuse in a sample og Danish Young adults: Exploring gender differences.  Nordic Studies On Alcohol and Drugs, 33, 287-289. DOI: 10.1212/nsad-2016-0022

I dette studie undersøges sammenhængen mellem alkoholmisbrug og forskellige typer af børnemishandling. Resultaterne er baseret på information fra 2980 unge på 24, der har deltaget i et tværsnitsstudie foretaget af Det Nationale Analyse- og Forskningscenter for Velfærd. Man fandt associationer mellem alkoholmisbrug og alle undersøgte typer af overgreb. Mod forventning, fandt studiet, at forholdet mellem mishandling og alkoholmisbrug var en del højere for kvinder end mænd, hvilket tyder på, at kvinder, men ikke nødvendigvis mænd, bruger alkohol som en coping-mekanisme mod mishandling i barndommen.

 

 

Murphy, S., Shevlin, M., Armour, C., Elklit, A., & Christoffersen, M. N. (2014). Childhood adversity and PTSD experiences: Testing a Multiple Mediator Model. Traumatology 20(3), 225–231.

Dette studie undersøger relationen mellem børnemishandling og senere udvikling af PTSD, med fokus på en række medierende faktorer, der påvirker forholdet imellem dem. Analysen baserer sig på strukturerede interviews og udfyldte spørgeskemaer fra 2980 unge der deltog i et tværsnitsstudie foretager af Det Nationale Analyse- og forskningscenter for Velfærd. Dette studie fokuserede på vurderinger af deltagernes selvværd, mobning i skolen og social støtte samt forskellige former for mishandling i barndommen. Resultaterne viste at alle tre medierende faktorer havde en signifikant effekt på forholdet mellem mishandling og PTSD, og at lav social støtte udgjorde den største effekt. Studiet lægger op til en mere skræddersyet indsats overfor børn, der har været mishandlet i barndommen, for at forhindre udviklingen af PTSD.

 

 

Bramsen, R. H., Lasgaard, M., Koss, M. P., Elklit, A., Banner, J. (2014). Investigating the Effect of Child Maltreatment on Adolescent Peer-on-Peer Sexual Aggression: Testing a multiple Mediator Model in a Non-incarcerated sample of Danish Adolescents. European Journal of Psychotraumatology 5:DOI: 10.3402/ejpt.v5.24533.

Dette studie undersøger forholdet i mellem mishandling i barndommen og seksuel aggressiv adfærd over for jævnaldrende blandt 330 danske 9. klassere. Man fandt indirekte effekter af fysisk mishandling på seksuel aggressiv adfærd, da fysisk misbrug kan lede til en usikker og fjendtlig maskulinitet og en bestemt omgangskreds, hvor denne type adfærd er accepteret og vellidt. Dette indikerer, at børn der har været udsat for fysisk mishandling er i særlig risiko for at udvikle en mere aggressiv seksuel adfærd over for deres jævnaldrende som unge, og at det er et område, man skal være særligt opmærksom på over for disse unge.

 

 

Armour, C., Elklit, A. & Christoffersen, N. M. (2014). A Latent Class Analysis of Childhood Maltreatment: Identifying Abuse Typologies. Journal of Loss and Trauma, 19(1), 23-39.

Dette studie baserer sig på data fra et tværsnitsstudie af 2980 unge, der igennem strukturerede interviews har svaret på oplevelser omkring mishandling i barndommen. Formålet med studiet her var at identificere forskellige typer af svigt og mishandling og at undersøge om barnets beskyttelsesstatus, eller køn var associeret med bestemte mishandlingstypologier. Resultaterne viste, at der var 3 forskellige mishandlings-typologier; seksuelt misbrug, psykologisk mishandling, og et misbrugssmønster med flere forskellige typer af mishandling. Herudover viste resultaterne, at forekomsten af børn, der havde modtaget hjælp fra de sociale myndigheder, var højere blandt børn udsat for mishandling, end dem der ikke var, og flere kvinder end mænd var udsat for børnemishandling.

 

 

Christoffersen, N. M., Armour, C., Lasgaard, M., Andersen, T. E., & Elklit, A. (2013). The Prevalence of Four Types of Childhood Maltreatment in Denmark. Clinical Practice and Epidemiology in Mental Health, 9, 149-156. doi.org/10.2174/1745017901309010149

 

Undersøger forekomsten af fire typer af overgreb mod børn i Danmark, idet der tages hensyn til, hvordan forekomsten for hver overgrebstype varierer i forhold til køn og hvorvidt børnene har været anbragt uden for hjemmet, eller at der på anden måde er interveneret i familiesituationen for at sikre barnet. Firetusind-og-atten 24 årige danskere blev tilfældigt udvalgt ved brug af Danmarks Statistik. Undersøgelsen viser, at piger har højest risiko for at opleve hver af de forskellige overgrebstyper. Det samme gælder for børn, som har været anbragt eller fået en anden form for støtte.

 

 Traumatisering, PTSD forekomster og risikofaktorer blandt 8. klassere i 10 forskellige lande

 

Ghazali, S. R., Elklit, A., Sultan, M. A., Balang, R. V., & Chen, Y. Y. (2016). Lifetime Trauma Exposure, Gender, and DSM–5 PTSD Symptoms Among Adolescents in Malaysia. Traumatology, 23(3), 235-239.DOI: 10.1037/000088

I dette studie undersøges forekomsten af traumatiske begivenheder, samt symptomer på PTSD i en gruppe af 1016 malaysiske unge mellem 13 og 17 år. 83 % af de unge havde haft mindst 1 traumatisk oplevelse og af dem udviste 11,7 % symptomer på PTSD. Forekomsten af PTSD symptomer var højere for de unge, der havde været udsat for mere end 1 traumatisk oplevelse, og for dem, hvor oplevelsen var selvforskyldt, eller indebar vold.

 

 

Ghazali, S., Elklit, A., Balang, R. V., Sultan, M. A. & Kana, K. (2014). Preliminary findings on lifetime trauma prevalence and PTSD symptoms among adolescents in Sarawak Malaysia.Asian Journal of Psychiatry, 11, 45-49. DOI: 10.1016/j.ajp.2014.05.008

Dette studie undersøgte 85 malaysiske 13-14-årige, for at vurdere forekomsten af traumatiske oplevelser for disse unge og relationen til PTSD symptomer. 77,6 % af de unge havde været udsat for en traumatisk oplevelse og 7,1 % udviste senere symptomer på PTSD. Man påviste, at der var en signifikant sammenhæng mellem PTSD og mængden af oplevede traumatiske begivenheder.

 

 

Mandrup, L. & Elklit, A (2014). Victimization and PTSD in Ugandan Youth. Open Journal of Epidemiology, 4, 141-156.

I dette studie undersøges forekomsten af PTSD og traumatiserende oplevelser, samt visse risikofaktorer forbundet med forholdet i mellem dem. Deltagerne bestod af 408 unge fra Uganda. Ud af 20 potentielt traumatiserende oplevelser, havde gennemsnittet af denne gruppe været udsat for 6,6 oplevelser direkte og 7,2 indirekte. 37,7% af de unge udviste nok symptomer til en fuld PTSD diagnose, mens 28,2 % havde subklinisk PTSD. Risikofaktorer for PTSD inkluderede bl.a. et højere antal af potentielt traumatiserende oplevelser, følelsesmæssig coping-stil og somatisering. Sammenlignet med andre studier for tilsvarende aldersgrupper i europæiske lande havde de ugandiske unge været udsat for signifikant flere traumatiske oplevelser, og PTSD forekomsten var signifikant højere.

 

 

Elklit, A., & Frandsen, L. B. (2014).Trauma Exposure and Posttraumatic Stress among Danish AdolescentsJournal of Traumatic Stress Disorders & Treatment, 3(4), 1-8. Doi.org/10.4172/2324-8947.1000135

 

Undersøger traumeeksponering og prævalensen af PTSD i en repræsentativ gruppe af 1088 danske gymnasieelever. Undersøgelsen viser, at prævalensen er højere for piger end for drenge, og at den varierer afhængigt af traumetypen (voldtægt, voldtægtsforsøg, fysisk angreb, selvmordsforsøg eller uventet tab af en af sine nærmeste var associeret med de højeste rater af PTSD). Derudover tyder det på, at have forældre med indvandrerstatus og akkumulerede traumer i højere grad er forbundet med udviklingen af symptomerne for PTSD.

 

 

Rasmussen, D. J., Karsberg, S., Karstoft, K-I. & Elklit, A. (2013). Victimization and PTSD in an Indian youth sample from Pune City. Open Journal of Epidemiology, 3, 12-19.doi.org/10.4236/ojepi.2013.31003

 

Undersøger prævalensen af potentielt traumatiske og negative livsbegivenheder og PTSD for en gruppe af 411 9. klasseelever fra byen Pune i Indien. De unge blev udvalgt fra private skoler. Undersøgelsen viser, at drenge i højere grad udsættes for traumatiske og negative livsbegivenheder, men i modstrid med tidligere undersøgelser viser undersøgelsen ingen kønsforskelle i prævalensen af PTSD. Derudover har de unge en øget risiko for at udvikle PTSD, hvis de lever med en enlig forælder.

 

 

Karsberg, S. H., & Elklit, A. (2012). Victimization and PTSD in a Rural Kenyan youth sample.Clinical Practice & Epidemiology in Mental Health, 8, 91-101.doi.org/10.2174/1745017901208010091

 

Undersøger omfanget af udsættelsen for potentielt traumatiske hændelser og forekomsten af PTSD for en gruppe af 477 skoleelever fra Kenya fra to drengekostskoler og en pigekostskole. Undersøgelsen viser, at unge i Kenya oplever betydeligt flere potentielt traumatiserende hændelser sammenlignet med undersøgelser af unge i andre lande, og at omkring en tredjedel opfylder kriterierne for PTSD fuldt ud, mens en fjerdedel mangler et enkelt symptom for at få diagnosen.

 

 

Karsberg, S., Lasgaard, M., & Elklit, A. (2012). Victimization and PTSD in a Greenlandic Youth SampleInternational Journal of Circumpolar Health, 71. doi.org/10.3402/ijch.v71i0.18378

 

Undersøger prævalensen af potentielt traumatiske begivenheder og PTSD for en gruppe af 269 skoleelever fra Grønland i alderen 12-18. De unge blev udvalgt fra 4 skoler fra to småbyer i Nordgrønland. Derudover undersøger artiklen sammenhængen mellem potentielt traumatiske begivenheder, PTSD og sociodemografiske variabler. 86% af de unge havde oplevet mindst en potentielt traumatisk begivenhed. Livstids-prævalensen af PTSD blev målt til 17,1 %, mens 14,2 % manglede et enkelt symptom for at få diagnosen. Uddannelsesniveauet for de unges fædre og polyviktimisering var forbundet med en højere grad af PTSD. Undersøgelsen viser desuden, at de grønlandske piger havde større risiko for at opleve potentielt traumatiske begivenheder især voldtægt, graviditet, abort, seksuelt overgreb og selvmordsforsøg.

 

 

Petersen, T., Elklit, A., & Olesen, J. G. (2010). Victimization and PTSD in a Faroese Youth Total-Population SampleScandinavian Journal of Psychology, 51(1), 56-62. doi.org/10.1111/j.1467-9450.2009.00728.x

 

Undersøger forekomsten af tyve traumatiske eller negative livsbegivenheder for en gruppe af 687 8. klasseelever fra Færøerne. Fireoghalvfems procent af pigerne og 89% af drengene havde enten direkte oplevet eller været vidne til en traumatisk eller negativ livsbegivenhed. Livstidsprævalensen for PTSD var 20%, mens 14% manglede et enkelt symptom for at få diagnosen. Prævalensen af PTSD var dobbelt så høj for pigerne efter udsættelse. Polyviktimisering, at leve med en enlig forælder og udsættelse for en traumatisk eller negativ livsbegivenhed inden for et år før undersøgelsen var forbundet med udviklingen af PTSD.

 

 

Domanskaité-Gota, V., Elklit, A., & Christiansen, D. M. (2009). Victimization and PTSD in a Lithuanian National Youth Probability SampleNordic Psychology, 61(3), 66-81.doi.org/10.1027/1901-2276.61.3.66

 

Undersøger prævalensen og de psykologiske konsekvenser af 20 potentielt traumatiske livsbegivenheder for en repræsentativ gruppe af 9. klasseelever fra Litauen. De unge havde i gennemsnit været udsat for 1,9 begivenheder og været vidne til i gennemsnit 2,4 begivenheder. Undersøgelsen viser, at livstidsprævalensen for PTSD var 6,1%, og 19% manglede et symptom for at få diagnosen. Det at være en pige, leve med en enlig forælder, direkte og indirekte udsættelse for potentielt traumatiske begivenheder og den tidsmæssige nærhed for udsættelsen var forbundet med en højere grad af PTSD.

 

 

Elklit, A., & Petersen, T. (2008). Exposure to Traumatic Events Among Adolescents in Four NationsTorture, 18(1), 2-11.

 

Undersøger prævalensen af 19 potentielt traumatiske og negative livsbegivenheder samt de psykologiske konsekvenser for 8.- og 9. klasseelever fra Litauen, Danmark, Island og Færøerne ved brug af de samme måleredskaber for de forskellige lande. Der var få betydelige kønsforskelle i udsættelsen af traumatiske livsbegivenheder. Piger var dog i alle lande mere sårbare for at udvikle PTSD. Sårbarheden var også større for elever, som levede med en enlig forælder. De højere forekomster af potentielt traumatiske livsbegivenheder for eleverne i Island og Færøerne kan skyldes landenes barske natur og klima.

 

 

Rhiger, M., Elklit, A. & Lasgaard, M. (2008). Trauma in an Israeli Youth Sample: An investigation of the prevalence and psychological impact of exposure to traumatic experiences.Nordic Psychology, 60(2), 101-113.

 

Undersøger prævalensen og de psykologiske konsekvenser af 20 potentielt traumatiske livsbegivenheder for 9.- og 10. klasseelever i Tel Aviv. Femogfirs procent af eleverne havde været udsat for mindst én traumatisk livsbegivenhed, hvor de mest almindelige begivenheder var at have været tæt på at blive såret eller dræbt. Polyviktimisering, tidsmæssig nær udsættelse i forhold til undersøgelsen, mobning, selvmordsforsøg og omsorgssvigt i barndommen var forbundet med en højere grad af PTSD, mens udsættelse for krigshandlinger, terror angreb og ikke at vide om familiemedlemmer var i live, ikke forhøjede graden af PTSD.

 

 

Shevlin, M. & Elklit, A. (2008). A latent class analysis of adolescent adverse life events based on a Danish national youth probability sampleNordic Journal of Psychiatry, 62(3), 218-224.doi.org/10.1080/08039480801983992

 

Undersøger prævalensen af negative livsbegivenheder for en repræsentativ gruppe af 390 danske 8. klasseelever mellem 13 og 15 år. 58,2% af de unge tilhørte en gruppe, der havde meget lav sandsynlighed for at opleve de fleste af de negative livsbegivenheder. Den næste gruppe omfattede 35,9%; de havde en højere sandsynlighed for at opleve de fleste af de negative livsbegivenheder, på nær fysiske overgreb, fysisk mishandling, vanrøgt, abort, voldtægt eller seksuelt misbrug. Den 3. gruppe bestod af 3,8%, som havde den største sandsynlighed for graviditet eller at få en abort. Sandsynligheden for at opleve en alvorlig ulykke, forældres skilsmisse, selvmordsforsøg, fysisk mishandling, omsorgssvigt, voldtægt og seksuelt misbrug var desuden højere sammenlignet med de foregående. Den sidste gruppe bestod af 2,1% af de unge; de var karakteriseret ved en relativ høj sandsynlighed for at have oplevet alle de negative livsbegivenheder. Undersøgelsen viser en forbindelse mellem oplevelsen af negative livsbegivenheder, udvikling af PTSD og at leve med en enlig forælder.

 

 

Bödvarsdóttir, Í., & Elklit, A. (2007). Victimization and PTSD-like states in an Icelandic youth probability sampleBMC Psychiatry, 7, 51. doi.org/10.1186/1471-244X-7-51

 

Undersøger prævalensen af 20 potentielt traumatiske og negative livsbegivenheder samt de psykologiske konsekvenser for en repræsentativ gruppe af 206 9. klasseelever fra Island. Fireoghalvfjerds procent af pigerne og 79% af drengene havde været udsat for mindst én af de potentielt traumatiske livsbegivenheder. Livstidsprævalensen for PTSD var 16%, mens 12% manglede et enkelt symptom for at få diagnosen. Forekomsten af PTSD var dobbelt så stor for pigerne end for drengene. Unge som levede sammen med en enlig forælder, polyviktimisering og nyere traumeeksponering var forbundet med en højere grad af PTSD.

 

 

Elklit, A. (2002). Victimization and PTSD in a Danish National Youth Probability SampleJournal of the American Academy of Child and Adolescent Psychiatry, 41(2), 174-181.doi.org/10.1097/00004583-200202000-00011

 

Undersøger prævalensen af potentielt traumatiske livsbegivenheder i relation til PTSD for en repræsentativ gruppe af 390 danske 8. klasseelever med en gennemsnitsalder på 14.5. Undersøgelsen viser, at de mest belastende begivenheder var voldtægt, selvmordsforsøg og overgreb i barndommen. Derudover oplevede drenge flere potentielt traumatiserende hændelser, mens piger i højere grad udviklede PTSD. Polyviktimisering var forbundet med en forhøjet forekomst af PTSD.

 

Stof- og alkoholmisbrug som følge af traumatisering af børn og unge

 

Donbaek, D.F. & Elklit, A. (2016). Gender-Specific Predictors of Posttraumatic Stress Disorder in Adolescents: The Role of Problematic Substance Use and Interpersonal RelationshipsJournal of Child & Adolescent Trauma, 8, 161-172.

Formålet med dette studie var at undersøge de individuelle og kønsspecifikke risikofaktorer forbundet med en højere grad af PTSD symptomer efter en traumatisk oplevelse i en gruppe af unge mellem 15 og 18 år. Resultaterne viste, at de største risikofaktorer for drengene var stofmisbrug og en undgående tilknytning til tætte venner og for pigerne var det alkoholmisbrug og mangel på støtte fra forældrene efter den traumatiske begivenhed.

 

 

Donbaek, D. F., Elklit, A., Pedersen, M. U. (2014). Posttraumatic Stress Disorder Symptom Clusters Predicting Substance Abuse in AdolescentsMental Health and Substance Use, 8(3), 161-172. Doi: 10.1080/17523281.2013.873071

Dette studie undersøger forholdet imellem specifikke symptom-grupper af PTSD og sværhedsgraden af alkohol- og stofmisbrug, blandt 1988 danske unge mellem 15 og 18 år. Undersøgelsen blev udført via en online spørgeskemaundersøgelse. Sværhedsgraden af alkoholmisbrug var positivt associeret med mængden af vagtsomhedssymptomer, og negativt associeret med mængden af genoplevelsessymptomer, mens stofmisbrug var positivt associeret med undgåelsessymptomer og negativt associeret med vagtsomhedssymptomer. Resultaterne indikerer, at der er differentierede sammenhænge mellem de forskellige symptomgrupper for PTSD og misbrug af alkohol og stoffer. 

 

 

Armour, C., Smith, G. W., Elklit, A. & Christoffersen, M. N. (2014). Polydrug Use Typologies and Childhood Maltreatment in a Nationally Representative Survey of Danish Young AdultsJournal of Studies of Alcohol and Drugs, 75(1), 170-178.

I denne artikel kan du læse om forholdet mellem misbrugsmønstre blandt unge og forskellige typer af mishandling i barndommen bl.a. med fokus på kønsforskelle. Resultaterne indikerer flere kønsforskelle på området, da der var en signifikant association mellem stofmisbrug og seksuelt misbrug for kvinderne, men ikke for mændene, hvor der i stedet var en signifikant association mellem fysisk mishandling og stofmisbrug. Resultaterne indikerer herudover, at enkelte faktorer omkring svigt og mishandling i barndommen kan være med til at forudsige misbrugsmønstre blandt unge. 

 

 Traumatisering og coping blandt børn og unge

 

Andersen, M.E., Duch, C., & Elklit, A. (2016). Children's coping styles and trauma symptoms after an explosion disaster. Scandinavian Journal of Child and Adolescent Psychiatry and Psychology, 4(3), 132-140.

Dette studie undersøger forholdet mellem børns coping-strategier og deres selv-rapporterede niveauer af traume-relaterede symptomer efter en eksplosionsulykke.  333 børn fra 3. til 10. klasse udfyldte spørgeskemaer, samt besvarede spørgsmål under interviews, der vurderede traume-symptomer og coping-strategier. Man fandt en række faktorer, der var associeret med en højere grad af traumesymptomer, som fx oplevelsen af traumatiske begivenheder før ulykken, og livsfare og ødelæggelse af ejendom under ulykken. Af coping-strategier var kognitiv omstrukturering forbundet med en lavere grad af traume-symptomer, mens bl.a. selvbebrejdelse og ønsketænkning var forbundet med en højere grad af symptomer. Da coping-strategier ofte er vedvarende til ind i voksenlivet, er disse resultater nyttige til at identificere de børn, der er i risiko for at udvikle madadaptive coping-mønstre, der kan være til gene senere i livet. 

 

 

Christiansen, D.M, Hansen, M. & Elklit, A. (2014). Correlates of coping styles in an adolescent trauma sample. Journal of Child and Adolescent Trauma, 7(2), 75-85. Doi: 10.1007/s40653-014-0011-2

Studiet omhandler coping-strategier blandt 320 traume-eksponerede unge. Formålet var at undersøge forholdet mellem brugen af problemfokuseret, undgående og følelsesbaseret coping, og faktorer som personlighed, tilknytning og social støtte mm. Samlet set kunne de undersøgte faktorer kun udgøre 20-23 % af variationen inden for brugen af problemfokuseret og undgående coping og 49 % for den følelsesbaserede coping. Studiet lægger dermed op til, at der er behov for videre forskning inden for andre faktorer, der kan forudsige udviklingen af bestemte coping-mønstre. Viden omkring udviklingen af copingmønstre er vigtig, da disse mønstre ofte er vedvarende ind i voksenlivet, og maladaptive copingmønstre kan få store konsekvenser for problemhåndtering senere i livet.

 

 

Christiansen, D.M, Hansen, M. & Elklit, A. (2014). Correlates of coping styles in an adolescent trauma sampleJournal of Child and Adolescent Trauma, 7(2), 75-85. doi.org/10.1007/s40653-014-0011-2

 

Undersøger forbindelsen mellem individuelle karakteristika (personlighedstræk, tilknytning, kontrollokus, social støtte og køn) og forskellige mestringsstile (problem fokuseret, følelsesfokuseret, undgående) for en gruppe af 320 danske unge, der havde oplevet et knivdrab i forbindelse med en gymnasiefest. Undersøgelsen viser, at negativ affektivitet og usikker tilknytning har større betydning i valget af mestringsstil end social støtte og kontrollokus. Undersøgelsen viser derudover ingen signifikante forskelle mellem kønnene.

 

 

Shevlin, M., & Elklit, A. (2008). Modelling the role of defense styles as mediating the trauma-PTSD relationship in Danish adolescentsIrish Journal of Psychology, 29, 179-191.

 

Undersøger forsvarsmekanismers rolle i sammenhængen mellem traumeeksponering og graden af PTSD for en repræsentativ gruppe af 390 skoleelever i alderen 13-15. Undersøgelsen viser, at modne, neurotiske og umodne forsvarsmekanismer i højere grad tages i brug efter traumeeksponering og at de neurotiske og umodne forsvarsmekanismer er med til at forværre graden af PTSD yderligere. Derudover viser undersøgelsen, at unge som lever med en enlig forælder har større risiko for at opleve traumatiske begivenheder.

 

 Mobning og traumereaktioner

 

Elklit, A. & Chen, Y.Y (2017): Exposure to Bullying Among Adolescents Across Nine CountriesJournal of Child & Adolescent Trauma, DOI: 10.1007/s40653-017-0172-x

Dette studie undersøger forholdet mellem mobning, udviklingen af PTSD og selvmordsforsøg i en gruppe af 4051 unge fra 9 forskellige lande, med en gennemsnitsalder på 14,9. 36,6 % af de unge havde været udsat for mobning, og man fandt signifikante sammenhænge mellem de tre faktorer. Studiet viser, at mobning kan være stærkt traumatiserende og have alvorlige konsekvenser, hvilket understreger vigtigheden af en forebyggende indsats mod mobning. 

 

 

Hansen, T. B., Steenberg, L. M., Palic, S., & Elklit, A. (2012). A Review of Psychological Factors Related to Bullying Victimization in SchoolsAggression and Violent Behavior, 17(4), 383-387.doi.org/10.1016/j.avb.2012.03.008

 

En gennemgang af tidligere undersøgelser af forskellige psykologiske variabler (mestringsstil, social støtte, tilknytningsstil, negativ affekt og somatisering), som kan påvirke de individuelle reaktioner på udsættelse for mobning for børn i skolealderen. Tidligere undersøgelser viser, at børn udsat for mobning generelt gør brug af en undgående mestringsstil, som kan medføre til stress og lav selvtillid. Derudover oplever børnene generelt lav kontrol i deres situation, hvilket kan forklare den manglende brug af problemfokuseret mestringsstil. Børn udsat for mobning har generelt mindre social støtte end deres jævnaldrende. Sikker tilknytning kan være en beskyttende faktor for mobning, hvorimod usikker tilknytning kan være en risikofaktor, og udsættelse for mobning kan påvirke kvaliteten af senere tilknytninger. Børn udsat for mobning rapporterer desuden væsentligt flere muskel- og knoglesmerter end deres jævnaldrende. Der er behov for prospektive studier, som kan undersøge, hvorvidt negativ affekt prædisponerer børn til at blive udsat for mobning.

 

 

Elklit, A., Steenberg, L. M. & Hansen, T. (2011). School Bullying: A Cross-Cultural Study of Prevalence and Psychological ConsequencesPoster presentation at the  12th  European Conference on Traumatic Stress Studies, Vienna.  

 

Undersøger prævalensen af mobning og sammenhængen mellem mobning og de demografiske variabler, mestringsstile, social støtte, negativ affekt og somatisering hos en gruppe på 1466 8.- og 9. klasseelever fra Litauen, Island, Danmark og Færøerne. Af de unge fra Litauen havde 9.8% oplevet mobning, hvor 22.6% af de unge fra Danmark, 23.3% af de unge fra Island og 30.1% af de unge fra Færøerne havde oplevet mobning. Unge med brudte familier havde en højere risiko for at blive mobbet. Mobbede unge havde i alle lande højere værdier af negativ affektivitet, somatisering og emotionel mestringsstil. Unge fra Litauen havde højere værdier af negativ affekt, somatisering samt rationel, emotionel og undgående mestringsstil end de andre lande. Undersøgelsen peger på, at social støtte har en lille positiv effekt på mobning, som dog ikke er signifikant.

 

 Traumatisering af børn og unge efter katastrofer

 

Contractor, A. A., Mehta, P., Tiamiyu, M. F., Hovey, J. D., Geers, A., Charak, R., Tamburrino, M. B., & Elhai, J. D. (2014). Relations between PTSD and distress dimensions in an Indian child/adolescent sample following the 2008 Mumbai terrorist attacksJournal of Abnormal Child Psychology, 42, 925-935. doi.org/10.1007/s10802-013-9846-5

 

Undersøger forholdet mellem PTSD og den følelsesmæssige ustabilitet oplevet af en gruppe af 1568 indiske børn og unge fra Mumbai efter terrorangrebet i 2008 udvalgt fra skoler i nærheden af angrebet. Studiet understreger et behov for, at der bliver taget højde for den følelsesmæssige ustabilitet i forbindelse med PTSD som et separat element, uden at den bliver forklaret udelukkende af DSM-IV’s fire-faktor model for PTSD (dysfori, genoplevelse, undgåelse, og forøget vagtsomhed).

 

 

Rønholt, S., Karsberg, S. & Elklit, A. (2013). Preliminary Evidence for a Classroom Based Psychosocial Intervention for Disaster Exposed Children with Posttraumatic Stress Symptomatology. Journal of Research and Practice in Children's Services. Child Youth Care Forum, 42(6), 617-631.doi.org/10.1007/s10566-013-9220-3

 

Undersøger effekten af en klasseværelse-baseret psykosocial intervention på symptomerne for PTSD for en gruppe af 108 børn og unge mellem 6 og 16 år, som oplevede fyrværkeriulykken i Seest i 2004 fra en lokal skole, samt vurderer brugbarheden af et tegneserie-baseret screeningsredskab til PTSD. Undersøgelsen peger på, at behandlingen kan hjælpe til at lindre symptomerne for PTSD for børn med kroniske PTSD symptomer. Derudover peger artiklen på, at screeningsredskabet er brugbart for denne gruppe.

 

 

Ghazali, S.R., Elklit, A., Yaman, K. & Ahmad, M. (2013). Symptoms of PTSD and Its Predictive Factors among Adolescents Exposed to Tsunami Disaster in Nothern Peninsular Malaysia: Four Years after Natural DisasterJournal of Loss and Trauma, 18(3), 260-274.doi.org/10.1080/15325024.2012.688703.

 

Undersøger prævalensen af symptomer på PTSD blandt 216 tilfældigt udvalgte unge udsat for tsunamien i den nordlige Malaysiske halvø i 2004. Undersøgelsen viste, at 8,3% af deltagerne havde alvorlige symptomer på PTSD, 39,8% havde moderate symptomer, 42,1% havde milde symptomer, og 9,7% havde ingen væsentlige symptomer. Derudover oplevede pigerne i højere grad end drengene genoplevelsessymptomer. Artiklen peger på, at antallet af oplevede traumer og yngre alder giver højere risiko for udvikling af PTSD.

 

 

Elklit, A., Nielsen, L. H., Dinesen, C. S., & Jacobsen, M. (2010). Traumakurs för barn efter en katastrof. Forlaget Divendo. Sverige, Jönköping.

 

Præsenterer nogle udvalgte afsnit fra rapporten af Elklit, Nielsen, Dinesen, & Jacobsen (2009).

 

 

Elklit, A., Nielsen, L. H., Dinesen, C. S. & Jacobsen, M. (2009). Traumekursus for børnene på Bakkeskolen efter fyrværkerikatastrofen i Seest ved Kolding. Århus: Psykotraumatologisk Forskningsenhed, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. (1-63).

 

Undersøger et traumekursus for en gruppe af 108 børn fra Bakkeskolen 4 år efter fyrværkerikatastrofen i Seest ved Kolding. Formålet var at identificere, underbygge og udvide børns mestringsstrategier for at kunne reducere traumesymptomer. Interventionsprogrammet blev tilrettelagt af danske psykologer i samarbejde med Dr. Ofra Ayalon, en erfaren israelsk familie- og traumepsykolog. Interventionen foregik i grupper. Undersøgelsen viser, at det er muligt at bearbejde kroniske PTSD symptomer hos børn, selv 4 år efter en traumatiserende begivenhed. Derudover er der behov for et team af psykologer med speciale i børn, traumeintervention og krisestyring, som med kort varsel kan rykke ud, hvis der i Danmark skulle ske en større ulykke eller katastrofe.

 

 

Duch, C., & Elklit, A. (2008). Børneperspektiv på en katastrofePsykolog Nyt, 4, 8-12.

 

Undersøger hvilke variabler, der kan påvirke den posttraumatiske tilpasningsproces for børnene i Bakkeskolen, 16 måneder efter fyrværkerikatastrofen i Seest fandt sted, og om det er muligt at identificere beskyttende faktorer og risikofaktorer. Undersøgelsen viser, at børn reagerer stærkt og længe på en katastrofe, og at pigerne og de mindste børn er særligt udsatte. Eksponeringsgrad er ikke en risikofaktor, mens anvendelse af emotionsfokuserede copingstrategier og social støtte samt forekomst af somatiske markører er risikofaktorer i forbindelse med traumatisering. Derudover viser undersøgelsen, at forældrene har svært ved at vurdere børnenes tilstand. Thomas testen fungerede godt i undersøgelsen.

 

 

Bödvarsdóttir, I., Elklit, A., & Guðmundsdóttir, D. (2006). Posttraumatic stress reactions in children after two large earthquakes in Iceland. Nordic Psychology, 58(2), 91-107.doi.org/10.1027/1901-2276.58.2.91

 

Undersøger de psykologiske konsekvenser efter to store jordskælv i Island for en gruppe tilfældigt udtrukne børn og unge i alderen 10-15 år inddelt i to grupper: en gruppe på 67, som var udsat for jordskælvene og en gruppe på 73 ikke-udsatte. Af de udsatte opfyldte 33% PTSD diagnosen, hvor kun 6% af de ikke-udsatte opfyldte diagnosen. De subjektive og objektive oplevelser under og efter katastrofen, tanker om fremtidige jordskælv, undgåelsessymptomer samt forøget vagtsomhed forklarede den højere forekomst af PTSD hos nogle af de unge. De udsatte oplevede i højere grad emotionel støtte end de ikke-udsatte lige efter katastrofen, men ikke 3 måneder efter.  De unge som ikke modtog krisehjælp, men ønskede den havde den højeste forekomst af PTSD.

 

Ensomhed bland børn og unge

 

Lasgaard, M., Armour, C., Bramsen, R.H., & Goossens, L. (2016)Major life events as predictors of loneliness in adolescence. Journal of Child and Family Studies, 25(2), 631-637. DOI: 10.1007/S10826-015-0243-2

I denne artikel beskrives en undersøgelse af 1009 danske gymnasieelever, hvor man sammenholder forekomsten af forskellige store livsbegivenheder og ensomhed. Man kategoriserede gymnasieeleverne i tre grupper; en flytte- og skilsmissegruppe, en sygdoms- og tabsgruppe og en kontrolgruppe, der ikke havde oplevet disse livsbegivenheder. Resultaterne var blandede og delvist mod forventning, da flytte- og skilsmissegruppen var specielt udsat for familierelateret ensomhed, mens sygdoms- og tabsgruppen hverken var udsat for familie relateret ensomhed eller ensomhed relateret til jævnaldrende.

 

 

Lasgaard, M., Goosens, L., Bramsen, R. H., Trillingsgaard, T., & Elklit, A. (2011). Different sources of loneliness are associated with different forms of psychopathology in adolescenceJournal of Research in Personality, 45(2), 233-237. doi.org/10.1016/j.jrp.2010.12.005

 

Undersøger sammenhængen mellem forskellige sociale relationer og forskellige former for psykopatologi for en repræsentativ gruppe af 1009 danske gymnasieelever. Undersøgelsen viser, at ensomhed relateret til jævnaldrende og familie har en sammenhæng med depression, angst og overvejelser om selvmord, hvorimod ensomhed relateret til jævnaldrende og romantik har en sammenhæng med social fobi. Ensomhed relateret til familie har som den eneste en sammenhæng med forsætlig selvskade og spiseforstyrrelser.

 

 

Lasgaard, M., Goosens, L., & Elklit, A. (2011). Loneliness, Depressive Symptomatology, and Suicide Ideation in Adolescence: Cross-Sectional and Longitudinal AnalysesJournal of Abnormal Child Psychology, 39(1), 137-150. doi.org/10.1007/s10802-010-9442-x

 

Undersøger sammenhængen mellem ensomhed, depression og selvmordstanker for en gruppe af danske gymnasieelever. Undersøgelsen viser, at symptomer for depression medførte større ensomhed og højere risiko for selvmordstanker. Der blev ikke fundet en sammenhæng mellem ensomhed og selvmordstanker.

 

 

Lasgaard, M., & Elklit, A. (2009). Prototypical features of loneliness in a stratified sample of adolescentsInterpersona 3(1), 85-110.

 

Undersøger om ensomhed hos danske 8. klasseelever kan forklares af deres personlighedstræk. Undersøgelsen viser, at neuroticisme er forbundet med højere grad af ensomhed og extroverte personlighedstræk og selvtillid er forbundet med lavere grad af ensomhed.

 

 Psykiske lidelser, PTSD og traumereaktioner blandt børn og unge 

 

Bjerre, L., Dokkedahl, S. & Elklit, A. (2017): Risk Factors for Post-traumatic Stress Disorder:  The Role of Previous Traumas, Peri-traumatic Response, Social Support and Body-imageJournal of Child & Adolescent Behavior, 5(4). Doi: 10.4172/2375-4494.1000349

 

Hyland, P., Murphy, J., Shevlin, M., Vallieres, F., McElroy, E., Elklit, A., ... Cloitre, M. (2017). Differentiating between PTSD and Complex PTSD in ICD-11: The Role of Childhood Interpersonal TraumaSocial Psychiatry and Psychiatric Epidemiology. DOI: 10.1007/s00127-017-1350-8.

 

Løkkegaard, S. S., Egebæk, S. A. B. & Elklit, A (2017):  Are trauma and post-traumatic stress disorder connected to psychiatric comorbidity in Danish pre-schoolers?Journal of Child and Adolescents Trauma, 10:353-361. DOI:10.1007/S40653-017-0146-Z

 

Løkkegaard, S. S., Egebæk, S. A. B., & Elklit, A. (2017). Are Trauma and Post-Traumatic Stress Disorder Connected to Psychiatric Comorbidity in Danish Pre-Schoolers? Journal of Child & Adolescent Trauma, 10(4), 353-361. doi:10.1007/s40653-017-0146-z

Dette studie omhandler sammenhængen imellem psykiatriske lidelser og traumatiske begivenheder, samt medfølgende funktionsnedsættelser. Deltagerne bestod af 80 børn mellem 1 og 6 år. 46,3 % af børnene vurderes til at have PTSD, og 78,3 % af denne gruppe havde mindst én anden psykiatrisk lidelse. Man fandt en del funktionsnedsættelser for børnene inden for forskellige domæner; primært i forhold til de interpersonelle relationer. Studiet indikerer, at det er muligt og nødvendigt at undersøge traumereaktioner hos små børn, og at en risiko for psykiatriske lidelser som følge af traumer også eksisterer for denne aldersgruppe.

 

 

Hyland, P., Shevlin, M., Elklit, A., Christoffersen, M. N., & Murphy, J. (2016). Social, familial and psychological risk factors for mood and anxiety disorders in childhood and early adulthood: A birth cohort study using the Danish registry system. Social Psychiatry and Psychiatric Epidemiology51(3), 331-8. DOI: 10.1007/s00127-016-1171-1 

Studiet her undersøger risikofaktorer for Angst og affektive lidelser blandt unge. Der undersøges både de delte og separate risikofaktorer, samt ko-morbiditeten for de to lidelser. Undersøgelsen er baseret på et kohorte-studie af personer født i 1984, der blev fulgt i de første 21 år af deres liv. De to største fælles risikofaktorer var køn, flere kvinder end mænd var diagnosticeret med disse lidelser, og en forældrehistorik af angst eller affektive lidelser. Anbringelse i pleje på et tidspunkt i barndommen, var en risikofaktor, der viste sig at være forbundet med angst, men ikke med affektive lidelser. Generelt konkluderer studiet, at det er kombinationen af flere risikofaktorer, der bedst kan forudsige udviklingen af de to typer af lidelser, frem for de enkelte faktorer i sig selv.

 

 

Petersen, T., Armour, C. & Elklit, A. (2013). Modelling Patterns of Negative Life Experiences and Mental Health in Faroese AdolescentsScandinavian Journal of Child and Adolescent Psychiatry, 1(2), 63-71.

 

Undersøger en gruppe af 687 færøske 8. klasseelever for deres udsættelse for traumatiske eller negative hændelser, hvorefter mulige sammenhænge med PTSD, negativ affekt og somatisering undersøges. Ud fra undersøgelsen blev der identificeret en gruppe af hovedsageligt drenge, som havde været udsat for fysiske overgreb og lignende. Gruppen havde en høj sandsynlighed for at udvikle PTSD, somatisering og høj negativ affekt. En anden gruppe karakteriseret ved udsættelsen for voldtægt og seksuelt overgreb, havde størst sandsynlighed for at udvikle PTSD, somatisering og høj negativ affekt. Der var dog ingen betydelige forskelle i prævalensen af seksuelle overgreb mellem drenge og piger i gruppen. 

 

 Selvmord og traumatisering blandt unge

 

Karsberg, S., Armour, C., & Elklit, A. (2014). Patterns of victimization, suicide attempt, and posttraumatic stress disorder in Greenlandic adolescents: A latent class analysis. Social Psychiatry & Psychiatric Epidemiology, 49(9), 1389-1399. doi.org/10.1007/s00127-014-0890-4

 

Undersøger livstids-prævalensen af potentielt traumatiske begivenheder samt mulige sammenhænge med køn, PTSD og selvmordsforsøg for en gruppe af 269 grønlandske skoleelever i alderen 12-18. Undersøgelsen viser, at prævalensen af potentielt traumatiske begivenheder er højere for unge med tidligere selvmordsforsøg. Det samme gælder for unge, som opfylder diagnosekriterierne for PTSD. Der blev ikke fundet nogen betydelig sammenhæng for køn. Derudover peger undersøgelsen på, at risikoen for selvmordsforsøg bliver bemærkelsesværdigt højere, jo flere PTSD-symptomer de unge udviser (9.2 % for unge uden PTSD symptomer, 13.8 % for unge, der opfyldte ét ud af de tre kernekriterier, 20 % for unge med to af kernekriterierne og 44.4 % for unge, som havde den fulde PTSD diagnose).

 

 

Petersen, T. & Elklit, A. (2014). Risk factors for suicide attempts in a Faroese total population of eighth gradersScandinavian Journal of Child and Adolescent Psychiatry, 2(3),106-114.

Studiet her er baseret på data fra et traumestudie omhandlende 687 færøske 8 klassere med en gennemsnitsalder på 14,2. I denne gruppe har man undersøgt selvmordsforsøg og de risiko- og beskyttelsesfaktorer, der kan være forbundet med dette. 9,9 % af gruppen havde mindst et selvmordsforsøg, og en analyse viste, at disse unge havde en større grad af tilknytnings-angst og negativ affektivitet, og en lavere grad af tæt tilknytning og social støtte. Som noget uventet fandt studiet dog, at der var en signifikant kønsforskel i disse faktorers indvirkning på selvmordsforsøg. Tæt tilknytning viste sig kun at være en beskyttelsesfaktor for drengene, mens negativ affektivitet kun var en risikofaktor blandt pigerne.

 

 Traumereaktioner efter seksuelt misbrug blandt børn og unge

 

Elklit, A., Shevlin, M., Murphy, S., Hyland & Fletcher, S. (2017).Treatment of Danish Survivors of Childhood Sexual Abuse. Odense: University of Southern Denmark

 

McElroy, E., Shevlin, M., Elklit, A., Hyland, P. Murphy, S. & Murphy, J. (2016). Prevalence and predictors of Axis I disorders in a large sample of treatment-seeking victims of sexual abuse and incest. European Journal of Psychotraumatology, 7: 30686. DOI: 10.3402/ejpt.v7.30686

Dette studie havde til formål at undersøge forholdet mellem incest i barndommen og udviklingen af psykiske lidelser, samt de demografiske faktorer og faktorer omkring misbruget, der indvirker på relationen mellem de to. Man undersøgte voksne, der søgte hjælp for seksuelt misbrug på behandlingscentre i Danmark. Man fandt en høj forekomst af psykiske lidelser i denne gruppe af seksuelt misbrugte generelt, og bl.a. overgreb fra mere end én person var stærkt associeret med udviklingen af en psykisk lidelse senere i livet. Resultaterne indikerer, at forholdet i mellem incest og psykiske lidelser er komplekst.

 

 

Elklit, A. (2003). Omfang af seksuelle krænkelser og følger heraf blandt danske unge i relation til anden viktimisering og familiestatus. Årsberetning fra 2002. Århus: Center for Voldtægtsofre, Århus Amtssygehus: 29-30. http://docplayer.dk/2599912-Center-for-voldtaegtsofre-skadestuen-aarhus-amtssygehus.html

 

Beskriver en undersøgelse af Elklit (2002), som blandt andet viste at for en repræsentativ gruppe af 390 danske 8. klasseelever med en gennemsnitsalder på 14.5. var voldtægt, selvmordsforsøg og overgreb i barndommen de mest belastende begivenheder. Derudover beskrives risiko- og beskyttelsesfaktorer for de unge.

PTSD og tilknytning blandt børn og unge  

 

Petersen, T., Elklit, A. & Olesen, J. G. (2013). Attachment Styles and PTSD in Adolescents in three Nordic CountriesOpen Journal of Epidemiology, 3, 62-69.doi.org/10.4236/ojepi.2013.32010

 

Undersøger sammenhængen mellem tilknytningsstil, udsættelsen for forskellige potentielt traumatiske begivenheder og udvikling af PTSD i to repræsentative grupper af 390 folkeskoleelever fra Danmark og 206 folkeskoleelever fra Island samt en gruppe af 687 8. klasseelever fra Færøerne. Undersøgelsen viser, at omkring halvdelen af de unge fra Færøerne havde en sikker tilknytning, hvorimod størstedelen af de unge fra Danmark og Island havde en undgående tilknytning. Iblandt de unge med PTSD fra Færøerne havde størstedelen en sikker tilknytning, hvor størstedelen af de unge med PTSD fra Danmark havde en undgående tilknytningsstil. Der var en ligelig fordeling i tilknytningsstile iblandt de unge med PTSD fra Island. Derudover viser undersøgelsen at to potentielle traumatiske begivenheder (at have været gravid eller haft en abort for de unge fra Færøerne og udsættelse for en alvorlig sygdom for de unge fra Island) var med til at modvirke udviklingen af PTSD.

 

 Børn og unge flygtninge

 

Elklit. A., Østergård, K.K., Lasgaard, M. & Palic, S (2012). Social Support, Coping and Posttraumatic Stress Symptoms in Young RefugeesTorture, 22(1), 11-23.http://www.irct.org/media-and-resources/library/torture-journal/archive/volume-22--no--1--2012.aspx

 

Undersøger forekomsten af PTSD i en gruppe af 119 unge bosniske flygtninge med en gennemsnitsalder på 18.5 år og faktorer forbundet med PTSD. Fælles for de unge er, at de ikke havde mulighed for at søge asyl i de første år, hvor de befandt sig i Danmark. Derudover beretter flere af de unge om at have en del traumatiske oplevelser. Undersøgelsen viser, at den stærkeste prædiktor for udvikling af PTSD er at være pige. Derudover var samtlige mestringsstile, som der blev undersøgt for, betydelige prædiktorer for udvikling af PTSD. Ifølge artiklen skyldes det muligvis, at de unge under undersøgelsen stadig prøvede at håndtere deres usikre situation, idet de ikke kunne søge asyl i de første år, hvorved de endnu ikke var begyndt at bearbejde deres traumatiske oplevelser fra krigen. Den beskyttende effekt af social støtte kunne ikke observeres.

 

 

Elklit, A. (2001). Psycho-education with refugee childrenTorture, 11(3), 68-74.

 

Mange fordrevne flygtninge og deres børn har været udsat for flere traumatiske hændelser, og som følge heraf lever mange med psykologiske eftervirkninger. Der eksisterer dog kun få psykosociale og forebyggende programmer for flygtningebørn, der systematisk er blevet undersøgt. Artiklen præsenterer hovedundersøgelserne i området og forfatteren giver en evaluering af et psykoedukations program fra Dansk Røde Kors.

 Traumereaktioner blandt kræftramte børn

 

Jeggesen, A., Gudmundsdóttir, D. B., & Elklit, A. (2012). Posttraumatic stress disorder in adolescent and young adult survivors of childhood cancer. Nordic Psychology, 64(4), 291–302.doi.org/10.1080/19012276.2012.768037

 

Undersøger forekomsten af PTSD i en gruppe af 44 unge kræftoverlevere og de faktorer, der kan forudsige graden af traumatisering. Undersøgelsen viser, at et mindre tidsrum siden diagnosticering er forbundet med en lavere grad af traumatisering, mens alder og behandlingstype ikke viste nogen effekt. Herudover er det at være kvinde, lav selvtillid, umodne forsvarsmekanismer, manglende nær tilknytning, følelsesfokuseret mestringsstil og somatisering forbundet med højere grad af traumatisering.

 PTSD blandt børn i en skolekontekst

 

Laursen, H., & Elklit, A. (2009). Traumer hos børn på heldagsskolePædagogisk Psykologisk Tidsskrift, 46(1-2), 9-24.

 

Undersøger omfanget af PTSD blandt 32 børn fra Oust Mølleskole, som er en heldagsskole, og i hvilket omfang PTSD hænger sammen med intelligensscores, og omgivelsernes oplevelse af børnene.  Undersøgelsen viser, at 50% opfyldte alle PTSD diagnosens tre hovedkriterier og 19% manglede ét symptom for at få diagnosen (subklinisk PTSD). Derudover viser undersøgelsen, at forældrene og de ansatte i skolen undervurderede børnenes belastningsgrad. Børnenes intellektuelle formåen virkede ikke påvirket af deres traumer.

 Sorg blandt børn og unge

 

Norby, C. & Elklit, A. (2003). Unge i sorg: erfaringer fra et gruppeforløb med unge, som har mistet en kræftsyg forælderPsykologisk Pædagogisk Rådgivning, 40(5), 520-537.

 

Evaluerer flere gruppeforløb med i alt 19 unge, som har mistet en forælder af kræft. De unge ligger indenfor normalområdet, hvad angår personlighedsforstyrrelser og kliniske symptomer, men de udviser et forhøjet angstniveau. Derudover viser undersøgelsen, at de unge muligvis oplever en separationsproblematik. De unge mellem 18-20 år oplevede i højere grad problematiske forestillinger/tanker og søvnproblemer end de ældre unge på 21-25 år.


Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen. Læs mere om cookies

Acceptér cookies