Menu

Satspuljemidler til Dansk Stalking Center

I 2010 blev Dansk Anti-Stalking Forening stiftet og i 2015 tog foreningen skridtet videre og oprettede Dansk Stalking Center. Centeret er i hastig udvikling og har siden dets opstart, været et succesfyldt tilbud til stalking-udsatte, udøvere, pårørende og fagfolk. Videnscenter for Psykotraumatologi har over flere omgange samarbejdet med Dansk Stalking Center i forbindelse med vores forskning om stalking. Dette samarbejde har resulteret i tre publikationer, heriblandt både en rapport om stalkingramte mødre, en rapport om børn af stalkingramte og en artikel om stalkingramte mødre.

Det glæder os derfor meget, at Dansk Stalking Centers fremtidige indsats er sikret via Satspuljeaftalen for 2019-2022, hvortil der i perioden er afsat 28 millioner til centeret, samt 8 millioner kroner årligt herefter. Satspuljeaftalen gør det blandt andet muligt for centeret at tilbyde social og juridisk rådgivning, samt behandling til de op mod 100.000 danskere man skønner årligt er udsat for stalking.

Du kan læse mere om Dansk Stalking Center og deres indsatser på deres hjemmeside. 

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen. Læs mere om cookies

Acceptér cookies