Menu

Aktuelle projekter

 Vold

1. Kærestevold

Målet med dette projekt er at opsamle information omkring prævalensen af vold blandt danske unge samt at identificere og klassificere de relaterede risiko- og beskyttende faktorer. Projektet vil kortlægge voldelig adfærd i intime forhold mellem elever i 7. klasse. Projektet søger at styrke den nuværende viden på området for at opnå mere effektive interventioner for fremtiden. Projektet ledes af Ph.d.-studerende Sidsel Karsberg.

2. Stalkede mødre og deres børn

Denne undersøgelse er den første, der giver indsigt I den specifikke type partnerstalking, hvor stalker og offer har barn sammen. Formålet er derfor at opnå viden om de sager, hvor en mor bliver stalket af faren til et eller flere af hendes børn, samt at undersøge hvordan mødrene oplevede stalkingen og kontakt med sociale myndigheder. 

3. STEPS

STEPS er et traumefokuseret kognitivt, adfærdsterapeutisk behandlingsprogram, der er målrettet unge mennesker i alderen 13-24 år, som har været udsat for et enkeltstående seksuelt overgreb. Programmet er udviklet og afprøvet i Holland med meget positive resultater i form af en betydelig reduktion af PTSD og angst symptomer. Videnscenteret har, i samarbejde med Center for Voldtægtsofre Århus, udført en større behandlingsundersøgelse, hvor STEPS er blevet tilbudt som en behandlingsform til voldtægtsofre på centeret i Århus. I 2014 udgav vi en evalueringsrapport over projektet, der viste meget lovende resultater af behandlingseffekten med markante reduktioner af bl.a. PTSD-symptomer og angst- og depressionssymptomer. Vi arbejder på nuværende tidspunkt på at samle midler til at udforme en engelsksproget artikel, der kan bidrage til det internationale forskningsfelt om behandlingstilbud til voldtægtsofre. 

4. Studie over ressourceallokering på voldtægtscentre 

Voldtægt kan være stærkt traumatiserende, og en omfattende og specialiseret indsats efter overgrebet er essentielt for at mindske de vidtrækkende konsekvenser, det kan have for offerets senere liv. I Danmark og i resten af norden har man oprettet en række voldtægtscentre, der skal sikre et specialiseret tilbud til voldtægtsofre. Der er dog en stor variation i ressourcerne på- og opbygningen af voldtægtscentrene inden for Danmark og i resten af norden. I dette projekt vil vi lave en overordnet kortlægning af ressourcerne og opbygningen af voldtægtscentrene i norden.  Med kortlægningen håber vi på at tydeliggøre forholdet mellem ressourcerne på centrene og voldtægtsofrenes behov og opfordre til en politisk debat om en evt. skævvridning i dette forhold.

5. Ofre for fysisk vold på skadestuen- risikofaktorer og senfølger 

Vi har i samarbejde med SFI undersøgt data for 2980 24-årige danskere og vist, at 13% af dem har været udsat for en form for overgreb under opvæksten. Vi vil følge 3 grupper af børn, der har været udsat for forskellige slags overgreb og en kontrolgruppe af ikke-misbrugte for at vurdere risikofaktorer før, og følgevirkninger efter, overgreb. Gennem registrene kan vi forbinde de unges besvarelser med data om deres forældre fra før de blev født, og frem til de flytter hjemmefra. På den måde kan vi skabe en omfattende model for overgrebsrisici. Et sådant projekt er aldrig tidligere blevet gennemført. Vi udvider den hidtidige forskning med et økologisk perspektiv på overgreb ved at identificere de tidlige - og vedvarende - risikofaktorer hos forældrene og ved samtidig at inddrage udviklingstrinene hos de børn, der har været udsat for overgreb. Denne viden vil være uvurderlig nyttig, når målrettede interventions programmer skal planlægges.

Rehabilitering 

6. Kvinder på krisecenter

Videnscenter for Psykotraumatologi arbejder på nuværende tidspunkt sammen med Danner, Kvindehjemmet og Krisecenter Odense om et fælles projekt, omhandlende kvindernes psykiske helbred og effektmåling efter de har forladt krisecentret.Projektet har til formål, at klarlægge om opholdet på et krisecenter har en umiddelbar effekt, og om denne effekt er vedvarende over tid. Projektet ledes af ph.d.-studerende Sarah Bøgelund Dokkedahl. 

 Sygdom

7. PTSD og C-PTSD i psykiatrien

Med udgangspunkt i de nye diagnosekriterier for både PTSD og Kompleks PTSD i ICD-11 har dette Ph.d.-forskningsprojekt det overordnede formål at undersøge for traumatiske oplevelser, dissociation, personlighedstræk og funktionsniveau hos ambulante psykiatriske patienter. Forskningsprojektet skal gøre os klogere på lidelsen, der opstår efter komplekse posttraumatiske reaktioner på både svære, længerevarende og simple traumatiske oplevelser i voksenlivet. Den viden kan fremme valg og tilpasning af behandlingsformer, der kan føre til en bedre prognose af behandlingseffekten. Ph.d.-projektet ledes af Lise Møller.

8. Forældre til kronisk syge børn

Børn med epilepsi opleves hyppigt med kognitiv funktionsnedsættelse og adfærds- eller trivselsvanskeligheder, og der ses ligeledes en forøget risiko for ringere livskvalitet, angst, depression og lav selvopfattelse hos børn med epilepsi i forhold til raske børn. At være forældre til et kronisk sygt barn kan yderligere forårsage bekymringer, påvirke forældrenes ressourceniveau og i nogle tilfælde forårsage vedvarende stresssymptomer, depression og angst, som potentielt kan påvirke forældre-barn-relationen. Der er få studier, der belyser sammenhængen mellem de komplekse faktorer et barn med epilepsi er genstand for at blive påvirket af, og forældrenes udvikling af belastningsrelaterede reaktioner og symptomer.  Dette projekt søger at kortlægge forekomsten af belastningsfaktorer i familier med børn med epilepsi med henblik på at synliggøre emner, som kan have indflydelse på familiens ressourcer og barnets trivsel. Vi håber med projektet at kunne udbrede viden om relevante indsatsområder for de enkelte familier, så barnets netværk kan tilbydes en bedre vejledning i håndteringen af familiens situation, end det i dag er muligt. Projektet ledes af Anne Vagner Jakobsen. 

9. Emotionelt betinget spiseadfærd og traumer 

Formålet med dette projekt er at undersøge forholdet mellem emotionelt betinget spiseadfærd og traumatiske oplevelser samt en række andre faktorer som mentalisering, coping-stil og selvværd. 286 danskere, der selv har rapporteret problemer i forhold til kontrol af spisevaner, indgik i undersøgelsen, og resultaterne viste bl.a. at antallet af forskellige typer af traumer og oplevelsen af barndomstraumer har en betydning for senere emotionelt betinget spiseadfærd. Projektet har resulteret i et speciale skrevet af Ina Thøstesen og Maria Toulopova.

Krig

10. Assessment af veteraner i behandling

Videnscenteret har i samarbejde med psykiatrien i region Syddanmark og Afdelingerne for traume- og toturoverlevere (ATT) i Odense og Vejle udviklet og tilpasset en række assessment-redskaber, der undersøger traumereaktioner blandt veteraner. Disse redskaber bliver nu benyttet på afdelingerne til at udføre en systematisk assessment af de veteraner, der behandles på de to afdelinger. Dette er en igangværende dataindsamling, der kan bidrage til eksisterende viden om traumereaktioner og følgevirkninger blandt veteraner. 

11. Assessment af flygtninge i behandling 

I samarbejde med Rehabiliteringscenter for Torturofre Jylland (RCT-Jylland) har videnscenteret bidraget til at indføre en systematisk assessment af traumatiserede og torturerede flygtninge, der behandles på centeret. Dataindsamling har indtil videre ledt til forskning omkring sværhedsgraden af traumatisering og af funktionsnedsættelser blandt flygtningene. På længere sigt skal dataindsamlingen føre til en større effektundersøgelse af de behandlingsforløb og teknikker, der tilbydes på centeret.

Arbejde

 12.  Projekt vold i hverdagen

Dette ph.d.-projekt undersøger i et prospektivt design, hvorledes forskellige typer og frekvenser af vold, indvirker på det psykiske helbred. Projektet undersøger tillige, hvordan forskellige arbejdsmiljøfaktorer enten forstærker eller beskytter imod voldens negative konsekvenser. Der vil blive fortaget opfølgende målinger efter hhv. 1, 2, 3, 4 og 5 år. Projektet tager udgangspunkt i socialpædagoger, der arbejder med voksne. Projektet ledes af Jesper Pihl-Thingvad, og gennemføres i et samarbejde mellem: Arbejds og Miljømedicinsk klinik, Odense Universitetshospital, Videnscenter for Psykotraumatologi, Institut for Psykologi, SDU, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, Institut for Psykologi, KU samt Socialpædagogernes Landsforening.

 13. Påvirkning af fortrydelse i arbejdet med patienter på søvn og opsigelse

 

Dette multicenter studie på tværs af 11 nationer undersøger, hvordan fortrydelse i arbejdet med patienter, påvirker sundhedsprofessionelle i forhold til; søvn, udbrændthed og turnover. Projektet har desuden fokus på eksponering for vold i arbejdet, og reaktioner af traumelignende karakter.

Med udgangspunkt i nyuddannede læger og sygeplejersker foretages der ugentlige målinger gennem 1 år, der fokuserer på; patientfejl, oplevelse og håndtering af fortrydelse hos den enkelte ansatte, eksponering for vold samt niveau af udbrændthed, søvnkvalitet og intentioner om at forlade sit arbejde. Der gennemføres desuden en større survey- indsamling ved studiets begyndelse samt efter ½ år ,1 år, 1½ år, 2 år, 2½ år og 3 år der yderligere måler forhold omkring; demografiske og livsstilsfaktorer, generelt helbred, personlighedsfaktorer, arbejdsmiljø og sygefravær.

Projektet ledes af Delphine Courvoisier; Quality of care service, University Hospitals of Geneva.

Den danske deltagelse koordineres af Jesper Pihl-Thingvad i et samarbejde mellem Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik, OUH samt Videnscenter for psykotraumatologi, inst. for Psykologi, SDU

14. Professionel livskvalitet

Dette projekt ønsker at undersøge og afprøve det internationalt anvendte spørgeskema ProQol.
Spørgeskemaet, der afdækker udbrændthed, sekundær traumatisering og omsorgstilfredshed, oversættes til dansk og testes med fokus på skalakonsistens, konstrukt- og kriterievaliditet samt dets prædiktive egenskaber, i en population af danske socialrådgivere og psykologer.
Projektet ledes af Maria Louison Vang og Jesper Pihl-Thingvad i et samarbejde mellem School of Psychology v. Ulster Universitet, Arbejds - og Miljømedicinsk klinik, OUH, Videnscenter for Psykotraumatologi, Institut for Psykologi, SDU, samt privatpraktiserende psykologer Niels Bagge og Steen Rassing 

 15. RCS-HCP til sundhedsprofessionelle – et valideringsstudie

Jesper Pihl-Tingvad har arbejdet med at oversætte og validere The Regret Coping Scale for Health-care Professionals. Den danske version af RCS.HCP er en 10-item test, der blev fundet valid som måleinstrument ifht. at tackle fortrydelse i forbindelse med sundhedsfagligt arbejde.

 16. Debriefing som interventionsform til politibetjente i Nord-Irland.

Projektet undersøger traumatiske hændelser blandt politibetjente og de symptomer, disse medbringer. Desuden arbejdes der med debriefing samt evaluering af denne interventionsform blandt politibetjente, der har været udsat for en voldsom hændelse

 17. Debriefing af medarbejdere på intensivafdeling

Projektet er under opstart, og kommer til at omhandle debriefing af medarbejdere på intensivafdelinger. Målet er at forbedre og undersøge effektiviteten af debriefing blandt medarbejdere, der oplever mange dødsfald på intensivafdelingen. 

Børn

18. Børnehuse

Formålet med dette projekt er at få en større viden om sammenhænge mellem forskellige faktorer relateret til krænkelser og overgreb af børn, der udredes på de danske Børnehuse. Herudover indgår der i projektet en kortlægning af de tests og undersøgelsestiltag, der er anvendt for hvert enkelt barn i deres forløb med børnehusene og senere de behandlingstiltag, der foretages af forældre og af kommunen, efter kontakten til børnehusene er afsluttet.

19. Voksne incest-ofre

I samarbejde med Center for Seksuelt Misbrugte indsamler Videnscenter for Psykotraumatologi data for incestofre før og under behandling. Disse data har indtil videre resulteret i en række artikler. Her har data vist, at forekomsten af PTSD halveres efter et års behandling i centrene. Udover behandlingseffekt berører artiklerne blandt andet komorbide lidelser, typologier, tilknytning, social støtte, coping og kompleks PTSD. 

20. Validering af udredningsinstrumenter til identificering PTSD hos børn

Målet med dette projekt er at udvikle, standardisere og validere tre udredende instrumenter, der skal identificere PTSD-symptomer hos børn i forskellige aldersgrupper. Standardiserede og validerede udredningsmetoder vil hjælpe psykologer med tidligt at identificere indikationer på traumesymptomer hos børn samt kvalificere den rette interventionsform hos de, der behøver det.

 Katastrofer

21. NORDRESS

Videnscenter for psykotraumatologi tager del i det nordiske forskningsnetværk og Centre of Excellence NORDRESS, der forsker i at øge samfundssikkerheden i tilfælde af naturkatastrofer. Du kan læse mere om NORDRESS via dette link.

Kultur

22. Traumer, tilknytning og stigmatisering blandt unge i Danmark 

Formålet med dette projekt er at undersøge traumatisering, tilknytning og stigmatisering blandt unge i Danmark. Der ønskes en forståelse for sammenhængen mellem de tre faktorer blandt traumatiserede unge. Dataindsamlingen er udført i form af en spørgeskemaundersøgelse udfyldt af 340 unge i Danmark.

23.  Tsunamiofre og PTSD blandt unge i Malaysia

I samarbejde med forskere i Malaysia bidrager videnscenteret til to større undersøgelser udført i Malaysia. Den første undersøgelse går ud på at kortlægge omfanget af traumatisering blandt unge i Malaysia, og de følgevirkninger som traumatiseringen har medført. Det andet projekt undersøger traumereaktioner blandt tsunami-ofre i Malaysia

 24. Kulturforskelle i PTSD

Projektet har til formål at tage højde for kulturforskelle, når man undersøger PTSD, depression og angst. Ved at undersøge kulturelle forskel i udtrykket af PTSD, depression og angst vil Erik Vindbjerg tilpasse eksisterende spørgeskemaer, så de måler disse symptomer mere nøjagtigt i flere kulturer.

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen. Læs mere om cookies

Acceptér cookies