Menu

Videnscenterets forskning om kroniske og livstruende sygdomme

Oversigt over de kroniske og livstruende sygdomme rapporteret i studierne:

-          HIV

-          Piskesmæld/whiplash

-          PTSD

o   PTSD efter behandling på intensivafdeling

o   PTSD hos kræftpatienter

o   PTSD i kølvandet på hjertesygdomme

-          Patienters pårørende

o   Pårørende, sundhed (BMI, fysisk helbred),PTSD og epilepsi

o   Pårørende, sundhed (BMI, fysisk helbred) og generelle sygdomme

HIV

 Sørensen, H. & Elklit, A. (2005). Tidlige intervention over for HIV-positive: En psykosocial model for kriseintervention efter overbringelse af fatale diagnoser. Månedsskrift for praktisk lægegerning, 83, (3), 365-379.

Formålet med denne artikel er at beskrive en intervention for at forebygge de forventede psykologiske skader efter en fatal diagnose. Konklusionerne er, at patienter bør tilbydes hjælp øjeblikkeligt efter de har modtaget diagnosen.

 

Elklit, A. (1998). Psykisk sundhed, symptomatologi, social støtte og mestring hos HIV-positive: En litteraturoversigt. Nordisk Psykologi, 50 (2), 120-134.

 

Litteraturen fra 1990-96 om psykiatrisk morbiditet, depression, social støtte og mestring hos hiv+ individer gennemgås og diskuteres. Studier af psykiatrisk morbiditet peger i forskellig retning: Nogle finder ingen effekt af hiv-seropositivitet, imens andre finder en stigning i psykiatriske lidelser. Studierne af depression, social støtte og mestring viser et mere utvetydigt billede. 1) Graden af depression er positivt associeret med graden af hiv-relaterede symptomer. 2) Social støtte og aktiv mestring har positive effekter på sundhed, niveauer af symptomer og social funktion. Graden af traumatisering og psykologisk forsvar hos hiv-positive lader ikke til at være blevet undersøgt. Artiklen har ikke inkluderet data omhandlende information om faren ved infektion, risikoadfærd eller psykologisk intervention. 
Størstedelen af den hidtidige forskning har ligeledes kun undersøgt personer rekrutteret fra terapiklinikker såsom medicinsk, psykologisk og social. Dette giver indtrykket af, at studiet kun inkluderer hiv-positive som allerede har anerkendt deres sygdom og har valgt at modtage en form for hjælp.

 

Pedersen, S.S & Elklit, A. (1998). Traumatisation, Psychological Defense Style, Coping, Symptomatology, and Social Support in HIV-positive: A Pilot Study. Scandinavian Journal of Psychology, 39 (2), 55-60.

 

”Traumatisering, psykologisk forsvarsstil, mestring, symptomatologi og social støtte hos HIV-positive: Et pilotstudie.”

Denne artikel undersøger graden af traumatisering, forsvarsstile, mestringsstrategier, symptomatologi og social støtte i en lille gruppe af HIV-positive mænd og kvinder, med det formål at fastslå de psykologiske implikationer ved at leve med Human Immunodeficiency Virus (HIV).

Traumatisering og de potentielle medierende effekter af forsvarsstile er kun blevet undersøgt i nogle få studier af HIV-positive. Dette studie er baseret på et sociodemografisk spørgeskema, Impact of Event Scale, Defence Style Questionnaire, Coping Styles Questionnaire, Trauma Symptom Checklist og Crisis Support Scale.  En grad af traumatisering, der berettiger behandling, blev fundet sammen med en association mellem bestemte mestringsstrategier og symptomatologi, og bestemte forsvarsstile og symptomatologi, henholdsvis. Social støtte var steget over tid, hvilket er i modstrid med anden forskning om social støtte.

Denne artikel inkluderer deltagere, som allerede søgte støtte gennem en støttegruppe, og derfor kan tænkes at være signifikant forskellige fra dem, som ikke søger hjælp udefra. Derudover kan årsag og effekt ikke bestemmes på baggrund af de brugte metoder, som er baseret på korrelationsdata.

 

 

Piskesmæld/whiplash

Jones, A. & Elklit, A. (2007). The Association between Gender, Coping, and Whiplash Related Symptoms in Sufferers of Whiplash Associated Disorder. Scandinavian Journal of Psychology, 48 (1), 75-80. Doi:  10.1111/j.1467-9450.2006.00543.x

”Associationen mellem køn, mestring og whiplash relaterede symptomer hos personer der lider af Whiplash Associated Disorder.”

Artiklen konkluderer, at mænd og kvinder ikke adskiller sig signifikant fra hinanden i deres brug af mestringsstrategier. Emotionsfokuserede mestringsstrategier var imidlertid signifikant stærkere relateret til whiplash relaterede symptomer hos mænd sammenlignet med kvinder. Kvinder viste sig at udvise flere symptomer relateret til whiplash skader end  mænd.

 

Elklit, A. & Jones, A. (2006). The Association between Anxiety and Chronic Pain After Whiplash Injury: Gender-specific Effects. Clinical Journal of Pain, 22 (5), 487-490. Doi: 10.1097/01.ajp.0000208247.18251.bb

”Associationen mellem angst og kroniske smerter efter whiplash skade: Kønsspecifikke effekter.”

Artiklen identificerer kønsspecifikke associationer mellem oplevelser af angst og kroniske smerter hos mænd og kvinder udsat for whiplash traumer. Den konkluderer, at der hos mænd er en stærkere association mellem angst og whiplash-symptomer end hos kvinder.

 

Elklit, A., Hansen, L. J., Lærum, H & Olesen, A. S. (2004). WAD – statusartikel om whiplashrelateret sygdom. Fysioterapeuten, 86, (14), 16-20 
Elklit, A., Hansen, L. J., Lærum, H & Olesen, A. S. (2004). WAD – statusartikel om whiplashrelateret sygdom. Månedsskrift for praktisk lægegerning, 82, 505-511

Artiklen giver et overblik over de psykologiske og somatisk relaterede lidelser der følger efter et whiplash/en skade. Formålet var at udvikle en metode, som kan hjælpe medicinsk personale med at identificere WAD.

 

  Elklit, A. (2000). Følger af whiplash. København: PTU.

Artiklen gennemgår et antal faktorer efter en whiplash skade: Demografiske Faktorer, Ulykkens Omstændigheder, Behandling på Hospitalet, Arbejds- og Økonomirelaterede Tab, Behandling af Smerte, Muligheder for og Tilbud om Hjælp, og Livsændringer. En stor del af faktorerne har en effekt på den psykologiske tilstand. De endelige regressionsanalyser viste, at især emotionel mestring har en stor effekt på prævalensen af PTSD og graden af symptomer. Desuden konkluderer artiklen, at psykologisk traumatisering er et stort problem, for hvilket traumefokuseret terapi bør være en naturlig del af helbredelsesprocessen.

 

 

 

PTSD efter behandling på intensivafdeling

Ratzer, M., Romano, E. & Elklit, A. (2014). Posttraumatic Stress Disorder in Patients Following Intensive Care Unit Treatment: A Review of Studies Regarding Prevalence and Risk Factors. Journal of Treatment and Trauma, 3(2), 1-15. Doi: 10.4172/2167-1222.1000190

 

”Posttraumatisk stresslidelse hos patienter efter behandling på intensivafdeling: Et review af studier om prævalens og risikofaktorer.”

Denne artikel gennemgår eksisterende forskning i prævalensen af Posttraumatisk Stresslidelse (eng. Posttraumatic Stress Disorder)(PTSD) hos patienter efter behandling på en intensivafdeling (eng. intensive care unit)(ICU) og effekten af diverse faktorer på udviklingen af PTSD. Et systematisk review af databaserne PubMed, PsycINFO og PILOTS blev udført.

54 artikler blev inkluderet. Gennemsnitsprævalensen af PTSD/klinisk signifikante PTSD symptomer (PTSS) var 17% (N=7943). Konsekvente risikofaktorer var psykopatologi før ICU og traumatiske og/eller skræmmende oplevelser på ICU. Mindre konsekvente risikofaktorer var yngre alder, kvindeligt køn, lavere uddannelsesniveau, højere niveau af biografiske risikofaktorer, administration af benzodiazepiner og sedationspraksis. Alvorsgrad af sygdom var ikke en prædiktor. Post-ICU PTSD var associeret med lavere helbredsrelateret livskvalitet, komorbid angst og depression.

Det konkluderes, at post-ICU PTSD er almindeligt, og at sundhedspersonale bør være opmærksomme på potentielle risikofaktorer og tidlige tegn på PTSD, og monitorere patienters behov for intervention. Fremtidig forskning bør fokusere på at estimere potentielle psykologiske risikofaktorer og forsøge at forklare relationen mellem potentielle person- og behandlingsrelaterede risikofaktorer, såvel som deres bidrag til udviklingen af PTSD.

 

                     

 

PTSD hos kræftpatienter:

 

Jeggesen, A., Gudmundsdóttir, D. B. & Elklit, A. (2012). Predictors of Posttraumatic Stress Disorder in Adolescent and Young Adult Survivors of Childhood Cancer. Nordic Psychology, 64: 291-302. 

 

”Prædiktorer for posttraumatisk stresslidelse hos unge, der har overlevet kræft i barndommen.”

Målet med dette studie var at sammenligne prævalensen af PTSD hos 44 unge overlevende som havde haft kræft i barndommen, og identificere hvilke psykologiske faktorer, der forudsagde graden af traumatisering. Gennemsnitstid siden diagnosen var 76 måneder. PTSD prævalensen var 18%. Længere tid siden diagnosen var associeret med mindre grad af PTSD sværhedsgrad. Kvinder havde højere niveauer af PTSD end mænd. Alder ved diagnosen og typen af behandling var ikke associeret med PTSD. Kvindeligt køn, lavt selvværd, umoden forsvarsstil, mangel på tæt tilknytning, emotionel mestring og somatisering forklarede 70% af den totale varians i traumatisering.


  Elklit, A. & Blum, A. (2011). Psychosocial Adjustment One Year After the Diagnosis of Breast Cancer: A Prototype Study of Delayed PTSD. British Journal of Psychology, 50(4): 350-63.  Doi: 10.1348/014466510X527676

”Psykosocial tilpasning ét år efter en brystkræftdiagnose: et prototype-studie af forsinket PTSD.”

Artiklen undersøgte prævalensen af PTSD og prædiktorer for PTSD. Den fulgte 64 patienter med tidlig brystkræft. Efter ét år opfyldte 13% af patienterne de fulde symptomkriterier for sygdomsrelateret PTSD sammenlignet med 7% i det indledende studie (6 uger efter diagnose). Betragtelige ændringer blev observeret i alle PTSD klynger (intrusion, undgåen og arousal), i de fleste tilfælde et fald i symptomniveau. Umoden forsvarsstil, emotionel mestring, undgående adfærd og negativ affektivitet var alle impliceret som prædiktive variable i en hierarkisk multiple regressionsanalyse, som forklarede 65% af variabiliteten i PTSD ét år efter diagnose.

Konklusioner: Dette studie understreger PTSD diagnosen som værende højst relevant i et onkologisk miljø. Tidlig screening for de ovennævnte fire variable kan være behjælpelig i forhold til tidlig identifikation af de patienter, der har størst risiko for at udvikle PTSD.

Selv om der var et generelt fald i posttraumatisk symptomatologi og generel belastning i det første år efter en diagnose, var der mere en dobbelt så mange kvinder som mødte kriterierne for en PTSD diagnose i T2 sammenlignet med T1.


 Houlind, M. & Elklit, A. (2002). Post-traumatic Stress Disorder in Breast Cancer Survivors: A Review. Psykologisk Institut, Aarhus Universitet.

”Posttraumatisk stresslidelse hos overlevende af brystkræft: Et review.”

De elleve reviderede studier viste, at et betragteligt antal af kvinder diagnosticeret med og behandlet for brystkræft havde posttraumatisk stresslidelse (PTSD). Et sted mellem 5-15% af disse kvinder lider af så mange symptomer at de opfylder en formel PTSD-diagnose ifølge DSM-IV. Yderligere 5-15% opfylder diagnosekriterierne for sub-klinisk PTSD.

Der er en temmelig stor variation mellem de elleve studiers resultater. Green et al. (1998) fandt mindre end 2% mulige tilfælde af PTSD. I modsætning hertil fandt Naidich & Motta (2000) en 32,3% prævalens af aktuel PTSD.

 

PTSD i kølvandet på hjertesygdomme:

Spindler, H., Pedersen, S, S. & Elklit, A. (2008). The Role of Posttraumatic Stress Disorder in Coronary Artery Disease: Epidemiology, Risk Factors, and Potential Mechanisms. In Sher, L. (Ed.) Psychological Factors and Cardiovascular Disorders. New York: Columbia Press, 67:715-723

”Posttraumatisk stresslidelses rolle i koronararteriesygdom: epidemiologi, risikofaktorer og potentielle mekanismer.”

Den psykologiske indvirkning af koronararteriesygdom (eng. coronary artery disease)(CAD) er primært blevet undersøgt indenfor området depression; oplevelsen af koronararteriehændelser kan imidlertid også resultere i udviklingen af posttraumatisk stresslidelse (PTSD). PTSD hos hjertepatienter er blevet associeret med manglende adhærens til medicinering, øget emotionel lidelse, forringet helbredsrelateret livskvalitet og ugunstig prognose, hvilket antyder en mulig rolle for PTSD som risikofaktor for CAD. For at evaluere indvirkningen af PTSD på CAD prognose, blev aktuel forskning i prævalensen af PTSD, de associerede risikofaktorer og de potentielle forbindende mekanismer mellem PTSD og CAD gennemgået, med henblik på at undersøge den aktuelle status af PTSD som en potentiel risikofaktor for CAD.

Aktuel evidens antyder, at CAD patienter har forhøjet risiko for PTSD, med en prævalens af PTSD hos MI patienter på omkring 15%. Generelt er der et presserende behov for studier af PTSD hos CAD patienter med tilstrækkelig power, hvor der bruges en systematisk og sikker metodologi til korrekt at evaluere prævalensraten af PTSD, samt til at fastslå det kliniske forløb af PTSD og de prognostiske konsekvenser af PTSD på tværs af CAD patientgrupper.

 

 Spindler, H., Pedersen, S.S. (2005). Post-Traumatic Stress Disorder in the Wake of Heart Disease: Prevalence, Risk Factors, and Future Research Directions. Psychosomatic Medicine, 67, s. 715-723. Doi:10.1097/01.psy.0000174995.96183.9b

”Posttraumatisk stresslidelse i kølvandet på en hjertesygdom: Prævalens, risikofaktorer og fremtidig forskning.”

Det anerkendes i stigende grad, at patienter efter en hjertehændelse kan være i risiko for posttraumatisk stresslidelse (eng. Posttraumatic Stress Disorder, PTSD). Artiklen gennemgik studier, som så på PTSD som efterfølger til hjertesygdom med fokus på prævalens, risikofaktorer og fremtidige forskningsretninger. Resultater: Vi identificerede 25 studier, som opfyldte inklusionskriterierne, hvoraf 7 var på follow-up af tidligere publicerede studier. Prævalensen af PTSD efter hjertesygdom varierede fra 0% til 38% på tværs af studier. PTSD er blevet studeret mest grundigt efter myokardieinfarkt, hvor studierne med mest power fandt en prævalensrate på 15%. Studier, som inkluderede kontrolgrupper, viste, at hjertepatienter var i risiko for at udvikle PTSD. Risikofaktorer inkluderede sociodemografiske og psykologiske karakteristika og aspekter relateret til hjertehændelsen. 
Konklusion: På trods af substantiel heterogenitet i studiernes metodologi og forskelle i prævalens på tværs af studier, indikerede dette review, at visse undergrupper af patienter er i risiko for PTSD efter en hjertehændelse. Fremtidige studier, som undersøger PTSD som efterfølger til hjertesygdom, bør være mere systematiske, bruge et prospektivt forskningsdesign med flere vurderinger, samt inkludere tilstrækkeligt store samples. PTSD bør ikke ignoreres som en efterfølger til hjertesygdomme, taget i betragtning af foreløbig evidens for, at PTSD muligvis er associeret med manglende adhærens med medicinering og øget risiko for klinisk ugunstige begivenheder.

 

 

 

Patienters pårørende

Pårørende, sundhed (BMI, fysisk helbred),PTSD og epilepsi:

Norup, D. A. & Elklit, A. (2013). PTSD in Partners of People with Epilepsy. Epilepsy & Behavior, 27, 225-232. Doi: 10.1016/j.yebeh.2012.11.039.

”PTSD hos partnere til personer med epilepsi.”

Formålene med nærværende studie var at undersøge, hvorvidt det at bo sammen med et individ som lider af epilepsi var en potentielt traumatiserende begivenhed, samt at identificere prædiktive risikofaktorer i udviklingen af posttraumatisk stresslidelse (PTSD). Det meste forskning er udført fra patienters synspunkt og fokuserer på de psykologiske, fysiske og sociale konsekvenser følgende på lidelsen, og få har undersøgt disse problemer fra partneres perspektiv.

Seks hundrede og fjorten respondenter udfyldte Harvard Trauma Questionnaire, Crisis Support Scale, Hopkins Symtpoms Checklist—25 og Dyadic Adjustment Scale. I tillæg hertil blev demografiske variable inkluderet med henblik på at identificere faktorer, der kunne være prædiktorer for PTSD.

Procentdelen af deltagere, som opfylde symptomkriterierne for PTSD, var 7.7%, og yderligere 43.9% rapporterede et subklinisk niveau af PTSD. Klinisk og subklinisk angst blev konstateret hos 9,3% af respondenterne. Konklusionerne var, at partnere var i risiko for PTSD, når de boede sammen med en patient med epilepsi. Identificerede variable som forklarede PTSD var frekvens og type af medicin mod anfald, bivirkninger, samt objektiv og subjektiv sværhedsgrad af epilepsi, angst og depression. Et højere niveau af social støtte var forbundet med et lavere niveau af traumatisk stress.

 

 Elklit, A. & Reinholt, N. (2007). Efterladte til kræftramt - En undersøgelse af psykologiske og sociale forhold. Psykologisk Skriftserie, 28 (3), 1-73. 

Formålet med pilotstudiet var at undersøge prævalensen af symptomer på posttraumatisk stress (PTSD) hos efterladte til kræftpatienter, samt at identificere risikofaktorer i udviklingen af PTSD. Målene blev udført 1 måned efter dødsfaldet og fulgt op 6 måneder senere.

Dette studie indikerede, at 50% af de efterladte havde symptomer på en fuld PTSD-diagnose. 32% havde subkliniske symptomer på PTSD ved den første måling. 32% af de efterladte havde stadig symptomer på en fuld PTSD-diagnose 6 måneder senere, imens 28% stadig havde subkliniske PTSD-symptomer 6 måneder senere.

Ydermere identificerede studiet flere prædiktorer for og moderatorer af PTSD symptomer hos de efterladte til kræftpatienter. Modellen forklarede 74% af variationen. Overgreb i barndommen (incest, fysisk og psykologisk mishandling), at have oplevet større livsbegivenheder indenfor det seneste år, ængstelig-undgående tilknytning, højt niveau af negativ affekt og somatisering var alle risikofaktorer, som forklarede udviklingen af PTSD symptomer. Sikker tilknytning havde en beskyttende effekt på PTSD symptomer, modereret af den tilgængelige sociale støtte. Social støtte havde ligeledes en beskyttende effekt på PTSD symptomer, modereret af niveauet af negativ affekt og somatisering.


 

Pårørende, sundhed (BMI, fysisk helbred) og generelle sygdomme: 

Mortensen, J., Simonsen, B. O., Eriksen, S. B., Skovby, P., Dall, R & Elklit, A. (2014). Family-centred care and traumatic symptoms in parents of children admitted to PICU. Scandinavian Journal of Caring Sciences, 29, 495-500. Doi: 10.111/scs.12179

”Familiecentreret pleje og traumesymptomer hos forældre til børn indlagt på PICU.”

Målet for studiet var at undersøge associationen mellem forældres oplevelse af sygepleje og niveauer af traumatisering med det formål at identificere potentielle kønsforskelle indenfor denne gruppe og at undersøge de mulige forhold blandt sværhedsgraden af en barns sygdom, forældrenes frygt for at miste deres barn og forældrenes oplevelse af støtte og udvikling af symptomer på akut stresslidelse (ASD).

Konklusionerne var, at deltagere var meget tilfredse med støtten fra sygeplejerskerne på PICU ved Aarhus Universitetshospital. På trods af dette høje niveau af tilfredshed var der imidlertid over en tredjedel af mødrene og næsten 30% af fædrene, som mødte diagnosekriterierne for ASD eller subklinisk ASD. Den oplevede pleje var således positivt associeret med ASD, men ikke med sværhedsgrad af sygdom eller frygt for at miste barnet.

 

Guðmundsdóttir, H., Guðmundsdóttir, D., & Elklit, A. (2006). Risk and resistance factors for psychological distress in Icelandic parents of chronically ill children: An application of the the Wallander and Varni’s disability-stress coping model. Clinical Psychology in Medical Settings, 13, 299-306.

 

”Risiko- og resistensfaktorer for psykisk belastning hos islandske forældre til kronisk syge børn: En anvendelse af Wallander og Varnis disability-stress coping model.”

Formålet med studiet var at undersøge psykisk belastning og prævalensen af PTSD blandt islandske forældre til kronisk syge børn, og de potentielle effekter af social støtte på belastning, på to tidspunkter. Impact on Family skalaen (IFS), Trauma Symptom Checklist (TSC), Harvard Trauma Questionnaire (HTQ) og Crisis Support skalaen (CSS) blev udfyldt af 105 forældre til børn med forskellige sygdomme (69 mødre og 36 fædre). På trods af heterogeniteten med hensyn til typen af sygdom i denne sample var PTSD til stede hos 13.2% af forældrene, og yderligere 28.6% havde subklinisk PTSD (manglede kun ét symtpom før de havde den fulde diagnose). Tid siden diagnosen, varigheden af hospitalsindlæggelser og sygdomsrelateret daglig pleje forudsagde tilsammen 40% af totalscore på HTQ.

Mangel på social støtte var ikke en prædiktor for forældrenes belastning eller flere traumesymptomer målt på TSC og HTQ.


Guðmundsdóttir, H. S., Elklit, A., & Guðmundsdóttir, D. B. (2006). PTSD and Psychological Distress in Icelandic Parents of Chronically Ill Children. Does Social Support Mediate Psychological Distress? Scandinavian Journal of Pscyhology, 47 (2), 77-93. 

”PTSD og psykisk belastning hos islandske forældre til kronisk syge børn. Medierer social støtte psykologisk belastning?”

Formålet med studiet var at undersøge Wallander og Varnis (1998) disability-stress coping model i en sample med 105 islandske forældre til kronisk syge børn. Revised Adult Attachment skalaen (RAAS), Attributional skalaen (AS), Defence Style Questionnaire (DSQ), Sense of Coherence skalaen (SOC), World Assumption skalaen (WAS), Coping Style Questionnaire (CSQ), Impact on Family skalaen (IFS), Trauma Symptom Checklist (TSC) og Harvard Trauma Questionnaire (HTQ) blev udfyldt af forældre til børn med forskellige sygdomme. På trods af denne samples heterogenitet med hensyn til sygdomstype, var PTSD til stede hos 13,2% af forældrene, og yderligere 28,6% havde subklinisk PTSD. Emotionel mestring, graden af daglig pleje og behandling, tid gået siden diagnosen og ændringer i beskæftigelse grundet sygdommen forklarede 71% af variansen i HTQ score.

 

 

 

 

                     

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen. Læs mere om cookies

Acceptér cookies