Afsluttede projekter

Ud af Voldens Skygge II - Evaluering af rådgivning- og behandlingseffekt

 

 

 

Afsluttet:
Projektet er udarbejdet af Ask Elklit i samarbejde med Mødrehjælpen. Projekt Ud af Voldens Skygge blev påbegyndt for at styrke indsatsen og forbedre ambulante behandlingstilbud til voldsramte mødre, der havde afsluttet eller ønskede at afslutte et forhold til en voldelig partner. Rapporten belyser de ændringer i rådgivningen og behandlingen, der er sket fra UVS I til UVS II, og derfor er en umiddelbar sammenligning af programmernes effekt ikke er mulig. Derudover har undersøgelsen medtaget resultater fra børnenes deltagelse i USV-II, hvilket ikke blev gjort i USV-I.
Voldsramte børn udviser flere vanskeligheder på nogle områder end andre børn, og derfor er det meget positivt, at resultaterne viste, at behandlingen formår at reducere børnenes vanskelighederne.
Resultaterne viste desuden en markant reduktion for alle symptommål herunder PTSD, angst, negative følelser, depression samt bekymring og stress fra forløbet starts til dets afslutning. Der ses ligeledes en stigning i deltagernes oplevelse af social støtte, selvværd og deres uafhængighed fra den voldelige ekspartner. Oplevelse af social støtte er dog den eneste faktor, som ikke stiger signifikant i en eller flere af faserne, hvilket derfor kan være et fokuspunkt for den fremtidige rådgivnings- og behandlingsindsats.

Relevante publikationer:
Rapport - Ud af voldens skygge I

Behandling og rådgivning af senfølger efter seksuelt misbrug

 

 

 

Afsluttet:
Et landsdækkende projekt omkring den behandling og rådgivning, som de regionale centre for seksuelt misbrugte tilbyder voksne, der har være udsat for seksuelt misbrug i barndommen. Projektet hører derfor under forskningsområdet ”rehabilitering”. Der er en i vis udstrækning enighed om, at seksuelt misbrug i barndommen er en generel risikofaktor for udvikling af psykopatologi i voksenlivet. Der er derimod mindre enighed om, hvordan følgevirkningerne af seksuel misbrug bedst behandles.
Forskning på området er forskelligartet og derfor svær at sammenligne, men der ses dog en positiv virkning af psykoterapeutisk behandling. Evalueringens delundersøgelser har bl.a. beskrevet indsatsen i de tre regionale centre, organiseringsformerne (samt vurderet fordele og ulemper ved disse), evalueret effekten af den tilbudte behandling, den socialfaglige og frivillige rådgivningsindsats samt undersøgt hvilke initiativer, de regionale centre har igangsat for at være en landsdækkende indsats, der kan rumme alle regionens borgere.
Læs mere her, hvor du desuden kan finde videre links til delundersøgelsernes formål, metoder og konklusioner.

Relevante publikationer:
Delundersøgelse I
Delundersøgelse II
Delundersøgelse III
Delundersøgelse IV
Delundersøgelse V
Delundersøgelse VI
Delundersøgelse VII
Rapport - De regionale centre for seksuelt misbrug. Rapport over effekt af behandling 2016.


Stadig ramt - terapi til kvinder udsat for voldtægt for mere end ½ år siden

 

 

 

Afsluttet: 2007
Projektet var ledet af Rikke Sophie Bak med Signe Sofie Nielsen, Mathias Lasgaard, Rikke Holm Bramsen og Ask Elklit (alle fra Videnscenter for Psykotraumatologi) tilknyttet. Projektet omhandlede et nyt tilbud om individuel terapi og gruppeterapi til voldtægtsofre, hvor overgrebet fandt sted for mere end 6 måneder siden og resulterede i rapporten ”Stadig ramt…”, som blev publiceret i 2011. Projektet blev lavet i samarbejde med Center for Voldtægtsofre og modtog økonomisk støtte fra Jyllandsposten, Aase og Ejnar Danielsens fond, H. C. Bechgaards fond, FLS Industriens A/S Gavefond samt diverse satspuljemidler.
Grundet begrænsede ressourcer har de fleste Centre for Voldtægtsofre skarpe tidsgrænser på 3-7 døgn efter overgrebet, men en stor del af de voldtægtsramte henvender sig imidlertid ikke umiddelbart efter, at overgrebet har fundet sted. Derfor igangsatte Center for Voldtægtsofre i Århus i 2007 dette projekt, som havde til formål at undersøge forekomsten af traumesymptomer hos kvinder udsat for voldtægt eller voldtægtsforsøg for mere end ½ år siden samt at tilbyde dem terapi og måle effekten af denne. 59 kvinder deltog i undersøgelsen, og resultaterne viste 72 % af de voldtægtsramte mødte kriterierne for PTSD, mens 16 % mødte kriterier for subklinisk PTSD på trods af, at det i gennemsnit var 7-8 år siden, de havde været udsat for seksuelt overgreb. Dette indikerer en omfattende og langvarig traumatisering samt bekræfter formodningen om et betydeligt behov for hjælp hos denne gruppe.
Resultaterne viste ydermere en god behandlingseffekt idet de ramte havde signifikant færre traumesymptomer efter afsluttet behandling, hvilket ligeledes gjorde sig gældende ½ år senere. Resultaterne indikerede ydermere, at gruppebehandling i højere grad formåede at reducere traumatiseringsgraden hos de voldtægtsramte sammenlignet med den individuelle behandling.


Games for Health

 

 

 

Afsluttet: 2012
Et projekt i både København, Odense og Århus, der hører under forskningsområdet ”rehabilitering” og som blev udført i samarbejde med Dansk Industri, Falck, Siemens, IT-Universitetet, CS, Knowledge Lab, Apex Virtual Entertainment, Crisware, Photobia, Psykiatrien i Region Hovedstaden og SGI. Fra Videnscenteret var Karen-Inge Kartstoft og Ask Elklit tilknyttet projektet. Projektet havde til formål at udvikle og afprøve et computerspil til brug ved udredning og behandling af veteraner, der lider af Posttraumatisk Stressforstyrrelse (PTSD). Ved at kombinere spilteknologi med måling af fysiologisk reaktivitet var målet at skabe et spil, der kunne tilpasses den enkelte soldat og dermed virke som et fleksibelt udrednings- og behandlingsredskab.
Der deltog 35 veteraner i undersøgelsen, hvoraf 15 af soldaterne opfyldte kriterier for en PTSD-diagnose, mens de resterende 20 ikke gjorde. Størstedelen af veteranerne gav udtryk for, at spillet var relevant for dem og fik dem til at tænke over, hvad der påvirker dem negativt. De fleste fremhæver flashback-situationer som de mest voldsomme at opleve. På baggrund af Games for Health er det foreslået at psykoedukere veteraner eller anvende spillet på vejledende vis i behandlingen; eksempelvis ved at forbedre patientens evne til at identificere stressende situationer gennem spileksponeringen. For at kunne undersøge effekten af behandlingen nærmere kræves der et præcist udtryk for symptomniveau, hvilket ville fordelagtigt at forske yderligere i. Derudover kunne det overvejes at anvende spileksponering som diagnostisk supplement, hvis det viser sig, at de fysiologiske spilreaktioner gør det muligt at skelne mellem veteraner med og uden PTSD.
Læs mere her.

Relevante publikationer:
Behandlingsmanual. Kontakt os for rekvirering her. 

Effekt af rådgivning i TUBA

 

 

 

Afsluttet: 2011
Projektet hører ind under forskningsområdet ”rehabilitering” og blev i samarbejde med TUBA udført i 2011. Det var et projekt i København, Århus og Odense omkring effekten af den rådgivning som unge, hvis forældre var alkoholikere, gennemgår i TUBA. I undersøgelsen indgik der 230 unge, der afsluttede deres forløb i TUBA i 2011. For at deltage i undersøgelsen, skulle den unge have modtaget mindst tre samtaler.
De unge udfyldte evalueringsskemaer både ved behandlingsstart og i behandlingsafslutningen. Generelt indikerer resultaterne, at TUBAs medarbejdere er effektive i deres behandling af disse unge med depressionssymptomer fra familier med alkoholproblemer. 46% svarede, at de havde oplevet klinisk signifikant forandring, som indikerer bedring for den unge. 73% af deltagerne i denne undersøgelse fandt behandlingen meget tilfredsstillende, mens 23% fandt den tilfredsstillende.
Behandlingen tyder også på at forbedre de unges forhold til dem selv idet 60% rapporterer et ”meget bedre forhold”, mens 35% rapporterer ”et noget bedre forhold” og kun 4% rapporterer ingen ændring. Slutteligt rapporterer 56% af deltagerne ”et meget forbedret syn” på fremtiden, 34% ”et noget bedre”, 9% et ”uændret” og 1% er ”forværret”.
Rapporten belyser også spørgsmålet om, hvorvidt TUBA behandler for mange unge, der ikke er behandlingskrævende (under den kliniske cut-off for psykisk tilstand ved brug af måleredskabet CORE-OM 34). Det viser sig, at unge ofte har håndteret opvæksten med alkoholiserede forældre ved at lukke af for deres følelser, og at derfor ofte ligger under den kliniske cut-off. Antagelsen er, at mange unge sandsynligvis vil kunne ligge over den kliniske cut-off ved at komme i kontakt med deres følelsesliv gennem behandlingsforløbet.


Palliative teams

 

 

 

Afsluttet: 2007
På baggrund af undersøgelser omkring de psykologiske konsekvenser af at miste nære familiemedlemmer til terminale sygdomme blev to studier publiceret i hhv. 2012 og 2013. Disse hører begge ind under forskningsområdet ”rehabilitering”.
Studiet publiceret i 2012, Posttraumatic Stress Disorder after Bereavement: Early Psychological Sequelae of Losing a Close Relative Due to Terminal Cancer, blev foretaget af Tina Edstoft Kristensen, Ask Elklit og Karen-Inge Karstoft. Baggrunden for studiet var bl.a. den begrænsede mængde viden, der var tilgængelig omkring den traumatiserende karakter et dødsfald kan have for de efterladte. Ligeledes var litteraturen om risikofaktorer for traumatisering efter dødsfald sparsom. Derfor var formålet at undersøge omfanget af posttraumatisk stressforstyrrelse (PTSD) hos en gruppe af mennesker, der for nylig havde mistet et nært familiemedlem til uhelbredelig kræft. Studiet inkluderede 132 deltagere, hvoraf 29,5% af dem havde svær PTSD en måned efter dødsfaldet. På samme tidspunkt mødte 26,2% af deltagerne kriterierne for subklinisk PTSD. Negativ affektivitet, social støtte og kontrollokus ifm. tabet kunne forudsige 57% af variansen i PTSD-sværhedsgrad. Et fokus på de efterladte og specielt disse risikofaktorer i tiden efter tabet kan derfor hjælpe med at identificere efterladte i særlig risiko for at udvikle PTSD som følge af tabet.
Studiet publiceret i 2013, Predicting Chronic Posttrumatic Stress Disorder in Bereaved Relatives: A 6-month Follow-Up Study, blev udarbejdet af Tina E. Kristensen, Ask Elklit, Karen-Inge Karstoft og Sabina Palic. Dette studie undersøgte ligeledes prævalensen af PTSD hos efterladte til personer med terminale sygdomme og søgte at identificere risikofaktorer for udviklingen af PTSD. 54 personer deltog i studiet, hvoraf 21,6% af deltagerne mødte kriterierne for en PTSD-diagnose 6 måneder efter dødsfaldet. Sammenlignet med den måling, der blev foretaget en måned efter dødsfaldet, var der sket et fald i prævalensraten af PTSD på 8,6%. Medicinering efter dødsfald, stedet dødsfaldet skete, mangel på en tæt fortrolig relation, negativ affektivitet og oplevelse af afmagt eller rædsel kunne forudsige 65% af variationen i PTSD-sværhedsgrad. Studiet viste dermed, at en stor del af de efterladte var i stor risiko for at udvikle PTSD 6 måneder efter tabet.

Relevante publikationer:


Børn på behandlingshjem

 

 

 

Afsluttet:
Dette projekt blev publiceret i 2009 og blev udarbejdet af Heidi Laursen & Ask Elklit. Det hører under forskningsområdet ”rehabilitering”. Projektet omhandlede børn på Oust Mølleskolen, en heldagsskole i Randers, og førte til publiaktionen ”Traumer hos børn på heldagsskole”.
Børn, der i løbet af den tidlige barndom oplever vold inden for familien, og/eller andre former for omsorgssvigt, kan opleve konstant ængstelighed og utryghed, hvorfor de er i fare for med tiden at udvikle posttraumatiske symptomer. Disse traumesymptomer kan blive tolket som adfærdsvanskeligheder, emotionelle problemer eller manglende sociale kompetencer, hvorfor det netop er vigtigt at undersøge, hvilke traumatiske hændelser børnene har oplevet samt hvordan disse påvirker deres adfærd. Formålet med rapporten var derfor at finde frem til omfanget af PTSD blandt børnene og undersøge i hvilket omfang, PTSD hænger sammen med intelligensscores og omgivelsernes oplevelse af børnene. Undersøgelsen bygger på journaloplysninger om opvækstforhold i hjemmet, testning af børnene med tre udvalgte TAT-tavler, en ny type PTSD-test udviklet til børn i alderen 6-12 år, WISC-profiler af børnene samt oplysninger om børnenes styrker og vanskeligheder fra forældre og kontaktpersoner på skolen.
Undersøgelsen viste, at halvdelen af de deltagende børn havde en posttraumatisk stressforstyrrelse (PTSD), og at forældrene og de ansatte undervurderede børnenes belastningsgrad.

Traumatisering hos børn kommer ofte til udtryk som disorganiseret og urolig adfærd, dog virkede børnenes intellektuelle formåen ikke til at være påvirket af deres traumer. Under alle omstændigheder bør behandlingsindsatsen også omfatte børnenes traumer, særligt da der ofte forekommer komorbiditet ved PTSD. PTSD kan derfor potentielt ligge til grund for, at andre symptomer opstår. Det er derfor ikke nok udelukkende at se disse børn som børn med adfærdsvanskeligheder og emotionelle problemer; arbejdet med børnenes traumatisering og helhedsopfattelsen af familien er af højeste prioritet for at give børnene den nødvendige støtte.
Hvis du vil læse mere, kan du kan gratis downloade vol. 46 af tidsskriftet, Pædagogisk Psykologisk Tidsskrift, hvor artiklen blev publiceret.

 

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen. Læs mere om cookies

Acceptér cookies