Skip to main content
DA / EN

En vigtig dag for det grænseoverskridende samarbejde

Torsten Albig, ministerpræsident for delstaten Schleswig-Holstein, besøgte Mads Clausen Instituttet for at lære mere om grænseoverskridende samarbejde på SDU.

På en smuk solbeskinnet dag i august besøgte ministerpræsident for Schleswig-Holstein Torsten Albig Mads Clausen Instituttet på Syddansk Universitet i Sønderborg. Formålet med besøget var at lære mere om grænseoverskridende dansk-tyske projekter og samarbejder. Foruden Albig, deltog også formand for regionsrådet i Region Syddanmark Carl Holst, borgmester i Sønderborg Aase Nygaard, bestyrelsesformand for Danfoss Jørgen Mads Clausen såvel som Dekan for the Tekniske Fakultet, SDU, Per Michael Johansen og institutleder for MCI Horst-Günter Rubahn i besøgets aktiviteter.

 

Grænseoverskridende samarbejde og projekter

Horst-Günter Rubahn gav ministerpræsidenten et grundigt indblik i grænseoverskridende forsknings- og undervisningsprojekter ved Mads Clausen Instituttet, der blandt andet indeholdt en kort præsentation af eksempler på dansk-tyske projekter. Blandt disse var den helt nye forskningsklynge, der for nyligt har modtaget en generøs bevilling fra SDU 2020, der er universitetets egen pulje til styrkelse af forskning internt. Eksempler fra Tyskland blev præsenteret a repræsentanter fra Fachhochschule Kiel, Christian-Albrechts-University og Fraunhofer ISIT, som hver især informerede om projekter indenfor elektromobilitet, nanoplasmonics samt det grænseoverskridende samarbejde mellem Fraunhofer Instituttet og MCI.

 

Besøget sluttede af med en sejltur, en sønderjysk frokost på Hotel Baltic samt en cykeltur til Vibæk Mølle.

Foto: Gruppebillede taget efter cykelturen. Ministerpræsident Albig (i grøn t-shirt)ses ved siden af Jørgen Mads Clausen og Carl Holst.
Redaktionen afsluttet: 08.08.2013