Skip to main content
DA / EN

MCI i front for netværksprojekt indenfor grøn power elektronik

Mads Clausen Instituttet får 350.000 kr. til netværksopbygning i Østersøregionen

Mads Clausen Instituttet skal det næste års tid stå i spidsen for et initiativ, der går ud på at skabe et videns netværk af vigtige interessenter indenfor power elektronik, vind- og solenergi i den baltiske Østersøregion. Initiativet, Power Electronics for Green Energy, er et samarbejde, der går på tværs af flere teknologiske discipliner, og fra start tæller netværket, udover MCI, Syddansk Universitet, også partnere i Sverige, Litauen, Estland, Letland og Tyskland.

Henover det kommende år skal netværket udbygges med relevante partnere indenfor grøn innovation. Det drejer sig om udviklingsinstitutioner, industrivirksomheder samt stakeholderne fra innovation politik. Små- og mellemstore virksomheder inden for vind- og solenergi vil også træde ind i netværket. Deres rolle bliver at medvirke til at få omsat viden til nye produkter.

 

Drivkraft for stor EU-ansøgning

Netværket skal være drivkraft for en stor ansøgning til EU Interreg VB-programmet i 2015, hvor omdrejningspunktet er nedbringelse af CO2-udslippet i Østersøregion. I den forbindelse spiller power elektronik en vigtig rolle, da det formodes at kunne skabe øget effektivitet i både produktion og forbrug af elektricitet. Mere præcist vil man søge at afdække, hvor meget man kan forbedre omdannelse og distribution af vind- og solenergi ved at anvende power elektronik med nye halvlederbaserede materialer.

 

Støtten på 350.000 kr. er ydet af EUSBSR (EU Strategy for the Baltic Sea Region). Nuværende partnere i netværksprojektet er Syddansk Universitet, Mads Clausen Instituttet (DK), Acreo Swedish ICT AB (Sverige), University of Tartu (Estland), Kaunas University of Technology (Litauen), University of Latvia (Letland) samt WTSH – Business Development and Technologi Transfer Corporation of Schleswig Holstein (Tyskland).

 

For yderligere information, kontakt Institutleder Horst-Günter Rubahn, Mads Clausen Instituttet, tlf. 6011 3517 eller på e-mail: rubahn@mci.sdu.dk.

 

Redaktionen afsluttet: 17.03.2014