Skip to main content

Millionbevilling til solcellegruppen på NanoSYD

SDU har modtaget en bevilling på 5.566.800 kr. fra Danmarks Frie Forskningsfond inden for Teknologi og Produktion. Bevillingen skal sætte yderligere skub i forskningen i organiske solceller, så de for alvor kan blive en spiller på det kommercielle marked. Den store pose penge forstærker et samarbejde mellem SDU og en lang række anerkendte, internationale universiteter.

Af Sune Holst, , 15-05-2018

Forskningen inden for organiske solceller ramte en milepæl i sidste uge, da forskere fra University of Michigan præsterede at opnå en effektivitet på 15%. En klar indikation af, at de organiske- og hybride solceller står på nippet til et kommercielt gennembrud.

Organiske og hybride solceller har en lang række fordele i forhold til traditionelle solceller, som er opbygget af silicium. De er langt billigere at producere og da de samtidige er supertynde og bøjelige, så åbner det op for helt nye muligheder. Solcellerne kan integreres i vinduer og man kunne endda forestille sig, at solcellerne med sin fleksibilitet kunne blive en del af det tøj vi har på.

Glad og stolt leder

SDU Sønderborg og NanoSYD er helt fremme i frontlinjen, når det kommer til forskning inden for organiske og hybride solceller, hvilket også er én af grundende til, at Danmarks Frie Forskningsfond nu har tildelt dem en bevilling på hele 5.566.800 kroner.

- Jeg er stolt og glad over, at Danmarks Frie Forskningsfond har doneret et så stort beløb til dette forskningsprojekt. Med denne bevilling vil vi blive i stand til at forbedre den nuværende state-of-the-art inden for kontaktlag til en række forskellige solcelle teknologier, hvilket forhåbentligt vil gavne den fremtidige udvikling af kommercielle solceller, lyder det fra Morten Madsen, som er leder af den organiske solcellegruppe på SDU NanoSYD.

Skal løfte både organiske og traditionelle solceller

Pengene skal bruges til at udvikle et ultratyndt lag på de organiske solceller. En af de udfordringer, organiske solceller står over for er nemlig en kortere holdbarhed end traditionelle solceller, som er opbygget af silicium. Det er derfor målet at udvikle stabile, tynde metaloxid kontaktlag som integreres i organiske og hybride solceller, og med dette øge deres levetid. Et yderligere mål er at anvende kontaktlagene til at forbedre de i dag langt mere anvendte silicium solceller.

- Med dette projekt udvikles en ny teknologi, som kan være afgørende for at få løftet den næste generations solcelleteknologi op på et kommercielt niveau, og samtidig forbedre eksisterende kommercielle solceller til at vinde større indpas på det fremtidige energimarked.

Helt konkret skal pengene gå til at udvide staben af forskere og indkøbe nyt udstyr, som skal bruges til at udvikle de nye lag til solcellerne.

Internationalt samarbejde

Projektet ledes af solcellegruppen hos SDU NanoSYD og har flere vigtige samarbejdspartnere, såsom Aarhus Universitet, LBL Berkeley, IMEC, UC Berkeley, samt UPMC Paris.

- Sammensætningen af dette team til udvikling og integration af kontaktlagene kunne ikke etableres uden denne bevilling.

Leder af NanoSYD og Mads Clausen Instituttet i Sønderborg, Horst-Günter Rubahn, er lige så stolt og beæret over den store bevilling som Morten Madsen, og han understreger, at bevillingen skal ses i sammenhæng med både tidligere, nuværende og fremtidige tiltag på Mads Clausen Instituttet.

- Forskningsområdet passer sammen med SDU’s satsning inden for Industri 4.0, hvor der på Mads Clausen Instituttet bl.a. vil være en større satsning fokuseret på smarte materialer, hvilket omfatter udvikling af nye fleksible og funktionelle folier samt devices lavet af tyndfilm via storskala R2R printteknologi. Dette imødekommer de materiale- og integrationskrav, der vil være i fremtidige industri 4.0-udviklinger, fortæller Horst-Günter Rubahn.

Institutlederen gør opmærksom på, at disse ting slet ikke ville være mulige, hvis ikke Danfoss for tre år siden skænkede SDU et kostbart rulle-til-rulle-anlæg, som kan bruges til at fremstille for eksempel kunstige muskler, solceller, lysdioder og helt tynde, fleksible materialer. Projektet løber fra 1. oktober 2018 frem til 31. marts 2022.

Redaktionen afsluttet: 15.05.2018