Bevilling til algoritmisk forskning på IMADA

IMADA-forskere modtager midler fra Det Frie Forskningsråd | Natur og Univers.

Hovedansøger Kim Skak Larsen har sammen med Joan Boyar, Rolf Fagerberg, Lene Favrholdt, Daniel Merkle og Peter Schneider-Kamp modtaget en bevilling på 1.036.800 kr. til projektet "Algorithmic Challenges", der løber fra 1. juli 2014 og tre år frem. 

Bevillingen skal primært bruges på deltagelse i internationale møder og konferencer, kortere forskningsophold ved udenlandske institutioner, samt værtskab for en række internationale forskere ved IMADA.

Gennem samarbejde blandt forskere på IMADA og på udenlandske institutioner er det planen at gøre fremskridt på en lang række af delområder indenfor specielt online algoritmer, geometriske algoritmer, kemoinformatik og constraint-programmering.

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen. Læs mere om cookies

Acceptér cookies