Skip to main content
DA / EN
Jubilæum

IMADA: Fra nul til 100 på 50 år

På 50 år er Institut for Matematik og Datalogi ved Syddansk Universitet vokset fra ingenting til at være en institution med 100 ansatte, 750 studerende og forskning i verdensklasse. Det her er historien om, hvordan IMADA gik fra at være en tanke til at sætte global dagsorden inden for forskning og uddannelse.

Af Kristian Sjøgren, , 09-06-2022

– Det var en drøm.

Sådan fortæller lektor emeritus Bjarne Toft om den periode, der gik forud for 1972 og etableringen af Institut for Matematik og Datalogi (IMADA) ved Syddansk Universitet for nu præcis 50 år siden. Amerikanerne havde sendt den første mand til Månen, Allende var blevet valgt til Chiles præsident, og Thylejren var blevet afholdt for første gang.

På Syddansk Universitet drømte man om etableringen af et matematisk institut, men den drøm delte man ikke i Aarhus eller København, hvor de to toneangivende danske matematiske institutter befandt sig. Et af argumenterne var blandt andet, at det på Syddansk Universitet ikke var muligt at etablere et fornuftigt bibliotek med den nødvendige matematiske litteratur – ergo kunne man ikke i Odense have et matematisk institut.

På Syddansk Universitet drømte man om etableringen af et matematisk institut, men den drøm delte man ikke i Aarhus eller København, hvor de to toneangivende danske matematiske institutter befandt sig.

Bjarne Toft, lektor emeritus

– Professor Bundsgaard fra Aarhus Universitet foreslog, at man i stedet startede instituttet op i Aarhus, og når der så var bygget en tilpas stærk gruppe op og samlet bøger til et bibliotek, kunne man flytte det til Odense, fortæller Bjarne Toft, der som blot den tredje person blev ansat på instituttet og i dag kan tænke tilbage på, hvordan det foregik dengang for 50 år siden, da det hele så sin begyndelse.

Det med biblioteket var ifølge Bjarne Toft en meget stor ting. På et tidspunkt før internet og digitaliserede bøger og tidsskrifter var det nødvendigt med let adgang til litteratur og i umiddelbar tilknytning til forskernes kontorer. Ellers kunne der ikke bedrives meningsfuld forskning eller for den sags skyld undervisning af næste generation af matematikere og dataloger. Det havde kritikerne ret i.

Alt det betød dog ikke, at planerne om et matematisk institut blev skrottet i Odense. Tværtimod. Udfordringen blev samlet op af Thorkild Olsen, som var chef for biblioteket på Syddansk Universitet. Han kontaktede Niels Erik Nørlund, der tidligere havde været professor på Københavns Universitet og også mangeårige direktør for Geodætisk Institut. Niels Erik Nørlund var på det tidspunkt 87 år gammel og ejede det, som måske var verdens største private samling af matematisk litteratur. Han kunne godt se idéen i, at hans samling overgik til biblioteket på Syddansk Universitet, og sådan blev det.

– Det var virkelig en stor samling, der blandt andet indeholdt alle Niels Bohrs artikler i to eksemplarer med dedikationer. Instituttet fik hele samlingen, inklusiv nogle fantastiske kortsamlinger, for 450.000 kroner. Hvis vi ville, kunne vi i dag få alle de penge hjem igen ved bare at sælge nogle få af bøgerne. Der er nogle virkelige perler imellem, for eksempel en førsteudgave af Newtons bog om differentialregning fra 1700-tallet, siger Bjarne Toft.

Datalogi og programmering blev en forankret del af IMADA

Nuvel, et bibliotek med matematisk litteratur var ikke nok til at kunne kalde sig et institut. I 1972 havde universitetet ansat Edgar Asplund og Hans Jørgen Munkholm til at udvikle instituttet, biblioteket og den undervisningsmæssige indpasning på det daværende Odense Universitet.

Det blev startskuddet på en indtil videre 50 år lang rejse.

De to unge matematikere besluttede allerede tidligt i udarbejdningen af en plan for instituttet, at uddannelsen i matematik på Syddansk Universitet skulle centreres omkring fire ligeværdige områder, nemlig analyse, algebra, geometri og statistik. Dertil kom den nyskabelse og for datiden moderne og visionære tanke, at uddannelsen altid skulle indeholde datalogi og programmering. Disse grundlæggende principper for uddannelsesstrukturen på IMADA kan spores helt op til nutiden og er måske mest tydelige ved, at matematik og datalogi stadig i dag hører sammen på instituttet.

Det var enormt fremsynet af Asplund og Munkholm at beslutte, at man ikke kunne komme igennem det matematiske studie uden at have haft kurser i datalogi og programmering.

Bjarne Toft, lektor emeritus

I januar 1974 blev Bjarne Toft ansat som den tredje mand, og i april Niels Jørgen Nielsen som den fjerde. Samtidig var Edgar Asplund blevet ramt af kræft, som resulterede i hans alt for tidligere død i maj 1974. Han havde dog forinden sat et varigt aftryk på det, som med tiden udviklede sig til det IMADA, som er i dag.

–  Det var enormt fremsynet af Asplund og Munkholm at beslutte, at man ikke kunne komme igennem det matematiske studie uden at have haft kurser i datalogi og programmering. Desuden ansatte man tidligt den polske flygtning Andrzej Ormicki, som skulle stå for datalogidelen på instituttet. Han var meget fremsynet i forhold til computerudvikling og sørgede blandt andet for, at instituttet i mange år altid havde alt det nyeste computerudstyr, siger Bjarne Toft.

Noget af computerudstyret, som i dag er forældet, er udstillet på instituttet.

Et institut under forandring

Udviklingen fortsatte langsomt fremad. I takt med at årene gik, blev der flere og flere undervisere ansat, og antallet af studerende steg. Det begyndte at ligne og være det, som havde været visionen fra starten, nemlig et matematisk institut i Odense. Kandidatuddannelser i datalogi og matematik-økonomi kom til i løbet af 1980erne.

Uffe Haagerup, der senere udviklede sig til en af verdens førende matematikere, blev ansat på instituttet i august 1974 som en helt ung og netop færdiguddannet kandidat fra Københavns Universitet. Den første studerende, som blev færdig med uddannelsen fra instituttet, var Knud Clemmensen, som var glødende venstreorienteret og tidlig miljøaktivist.

Også inden for andre områder udviklede instituttet sig. Bjarne Toft fortæller om en episode i 1974, hvor han underviste et stort hold HA-studerende. Han kiggede ud over forsamlingen af unge mænd og sagde, at det dog var en skam, at der ikke var nogen piger til stede.

– Så sad der en langhåret fyr på første række i en islandsk uldtrøje og røg pibe. Han rakte hånden op og sagde, at det var noget sludder, fordi han skam var en pige. Det var han også, eller faktisk hun, fortæller Bjarne Toft og tilføjer, at i årenes løb voksede andelen af kvindelige studerende og ansatte på instituttet stærkt.

Pionerede inden for robotteknologi

Op gennem 1970’erne og 1980’erne havde undervisere og forskere et meget stort ansvar for hele instituttet, men de havde også mere frihed sammenlignet med de andre danske matematiske institutter i København og Aarhus, som var mere topstyrede.

Dette element af at være mulighedernes land, mens instituttet samtidig havde et stort fokus på datalogi og programmering, satte sig ikke bare spor i instituttets DNA, men også i virksomhederne omkring Odense.

Jeg vil påstå, at der står IMADA og SDU på meget af den banebrydende robotindustri, som i dag eksisterer i Odense.

Bjarne Toft, lektor emeritus

I 1975 blev professor i anvendt matematik John Perram ansat ved IMADA. Han begyndte allerede i 1980’erne at promovere undervisningsforløb inden for robotteknologi. Dette blev et fokusområde for IMADA og SDU allerede i begyndelsen af 1990’erne, hvor nye og banebrydende principper inden for styring af robotter blev introduceret.

– Jeg vil påstå, at der står IMADA og SDU på meget af den banebrydende robotindustri, som i dag eksisterer i Odense. Mange studerende fra instituttet har gjort det rigtig godt. Det drejer sig blandt andet om Niels Jul Jacobsen, der etablerede MiR (Mobile Industrial Robots) og Claus Riisager fra Blue Ocean Robotics. Hele robotindustrien har haft meget stor indflydelse på det omkringliggende samfund, og sammen med undervisningssektoren er det nok der, hvor IMADA har haft den største gennemslagskraft udadtil, siger Bjarne Toft.

Bedømt på sit output har instituttet også været meget succesfuldt, når man ser på de mange kandidater, som arbejder i mange forskellige virksomheder og institutioner med udvikling, forskning og undervisning. Også i den finansielle sektor er der et stort aftryk i kraft af matematik-økonomi-uddannelsen.

Nye forskningsfelter

Også inden for andre områder har IMADA vist sig at være pionerende. I 2008 blev den tyske forsker Daniel Merkle ansat ved instituttet.

IMADA gav mig muligheden for at etablere et forskningsfelt, der på det tidspunkt ikke eksisterede. Det var en frihed, som man som forsker ikke finder mange steder.

Daniel Merkle, professor

Daniel Merkles unikke forskningsfelt eksisterer i spændingsfeltet mellem kemi og avanceret datalogi. Det handler blandt andet om at forstå, hvad der sker i komplekse kemiske reaktioner, når man blander ingredienser. Denne forskning har applikationer indenfor en lang række områder, blandt andet inden for detektering af kemiske stoffer, eksempelvis sprængstoffer i en lufthavn, inden for design af polymerer til at omdanne CO2 og inden for design af bakterier, der kan lave giftige stoffer om til noget, som er ufarligt.

– IMADA gav mig muligheden for at etablere et forskningsfelt, der på det tidspunkt ikke eksisterede. Det var en frihed, som man som forsker ikke finder mange steder, men den fandt jeg på Fyn, fortæller Daniel Merkle.

I 2008, da Daniel Merkle blev ansat, var IMADA stadig en forholdsvis lille institution med blot 10 til 12 dataloger ansat. Ledelsen på instituttet vidste dog godt, at der var behov for mere interdisciplinær forskning.

– Men det blev ikke styret, hvad man skulle forske i, og det var unikt. Jeg fik lov til at udvikle mit eget forskningsfelt i den retning, som jeg så det største potentiale i. Den mulighed gjorde det meget attraktivt for mig at komme til IMADA, siger Daniel Merkle.

Instituttet havde dog ikke mulighed for at drukne de nyansatte forskere i penge at lave forskning for. Daniel Merkle fortæller, at han på det tidspunkt derfor baserede al sin forskning på kandidatstuderende. Det var den mulighed, der var, men det var også nok. I løbet af de næste 10 år udviklede han på den måde det, som i dag hedder algorithmic cheminformatics, og som forskerne på IMADA stadig er verdensførende indenfor, og som i dag tiltrækker store internationale investeringer, fordi dette interdisciplinære felt har formået at bringe den mest avancerede form for datalogi ind i kemilaboratoriet.

– Samtidig med vores succes har der på IMADA været et miljø, hvor man har kunnet samles med sine kollegaer med forskellige baggrunde og snakke og diskutere. Jeg kan forklare mine kollegaer fra andre felter om et problem, som de måske ikke forstår applikationen af, men vi snakker det samme sprog og giver hinanden input fra vores individuelle perspektiver og forskningsinteresser. Denne tæthed mellem disciplinerne har altid været en styrke ved instituttet, siger Daniel Merkle.

Ingen Nobelpriser, men stadig verdensførende

Også inden for andre områder har forskere på IMADA etableret sig som verdensførende. Det gælder særligt inden for kvantematematik, hvor professor Jørn Ellegaard Andersen har pioneret forskningsområdet, og hvor forskere fra verdens førende universiteter kommer til Odense for at lave deres forskning på det allerypperligste niveau.

Inden for vores områder står vi ikke tilbage for nogen. Det er også det, som vi fortæller vores studerende, og som bliver en del af deres selvforståelse.

Daniel Merkle, professor

Det er ifølge Daniel Merkle naturligt, at IMADA aldrig vil udvikle sig til et matematisk og datalogisk institut, som er førende inden for alle områder, men han glæder sig over, at forskerne på instituttet ikke bare er gode, men de bedste i verden, indenfor nogle helt specifikke områder.

– Vi er ikke Max Planck Institute, Harvard eller MIT. Disse institutioner har skabt et helt maskineri omkring det at lave Nobelprisvindere. Vi er forskere, men inden for vores områder står vi ikke tilbage for nogen. Det er også det, som vi fortæller vores studerende, og som bliver en del af deres selvforståelse, siger Daniel Merkle.

Netop de studerende, som der i dag er 750 af, nyder godt af, at der på IMADA er nogle af verdens førende forskere inden for deres specifikke fagfelter. Daniel Merkle fortæller, at de på instituttet også har et stort fokus på, hvordan de ikke bare kan uddanne de studerende, men få dem til at excellere.

– Det handler blandt andet om meget tidligt i studiet at gøre det klart, hvad datalogi er. Det handler ikke om programmering og computerspil, men om abstrakt tankegang. Når de studerende forstår det, åbner det op for en helt ny verden af muligheder inden for både forskning og job, og de kompetencer er i høj kurs, siger han.

Verdensførende inden for udvikling af nye computersprog

Revolutionen inden for datalogi har gjort, at verden i stigende grad efterspørger det, som de studerende fra IMADA kan, og det, som forskerne pionerer.

Det er også et forskningsområde, som vi excellerer i på IMADA, og hvor vi har været med til at lave computersprog, som har sat sit præg på verden.

Fabrizio Montesi, professor

Et andet af de forskningsområder, som forskerne fra IMADA er verdensførende inden for, er microservices. Microservices kan blandt andet benyttes, når forskellige digitale tjenester skal tale sammen, hvilket eksempelvis sker, når man benytter Google, ser Netflix eller skal godkende en banktransaktion med MitID.

I 2014 blev den italienske forsker Fabrizio Montesi ansat på IMADA til netop at udvikle instituttets profil inden for programmering i regi af microservices. Fabrizio Montesi forsker i udvikling af computersprog med et særligt fokus på at bringe computersprog så tæt på menneskers måde at tænke på softwarestrukturer som muligt. Tanken er den at gøre softwaresystemer mere forståelige og dermed gøre det lettere at kommunikere mellem mennesker og maskiner.

– Det er også et forskningsområde, som vi excellerer i på IMADA, og hvor vi har været med til at lave computersprog, som har sat sit præg på verden, fortæller Fabrizio Montesi.

Fabrizio Montesi har også udviklet det, som kaldes for koreografisk programmering, som er en banebrydende metode til at sikre, at forskellige computersystemer samarbejder korrekt ved at koordinere med hinanden over computernetværk, og som har applikationer inden for blandt andet cybersikkerhed. Koreografisk programmering sammensmelter matematikken med datalogien, og på IMADA er de ikke bare gode til den slags, men blandt de bedste i verden. Siden Fabrizio Montesi blev ansat, har IMADA tiltrukket endnu flere eksperter inden for microservices, koreografisk programmering, cybersikkerhed og relaterede områder.

Der var en entreprenørånd, som jeg ikke så andre steder.

Fabrizio Montesi, professor

Netop muligheden for at udvikle sit forskningsfelt til at være frontløber i den internationale elite var også det, som i 2014 tiltrak Fabrizio Montesi til IMADA.

– Der var en entreprenørånd, som jeg ikke så andre steder. Man ville gerne give en ung forsker som mig muligheden for at forfølge min meget ambitiøse forskning, og det at have matematisk institut og datalogisk institut under samme tag gør, at man kan skabe synergien mellem de to områder, hvilket styrker forskningen inden for dem begge to, siger han.

Sender knalddygtige studerende ud på arbejdsmarkedet

Selvom IMADA i 2022 ikke ligner IMADA i 2014 eller for den sags skyld IMADA i 2008, da Daniel Merkle blev ansat, eller IMADA i 1972, er der stadig nogle gennemgående træk, der er trængt gennem årtierne.

Vi knoklede os igennem de første pionér-år, og det var sjovt, interessant og udviklende at være med til. Nu er det IMADA, som hjælper omverden, og det kan vi jo egentlig være ret godt tilfredse med.

Bjarne Toft, lektor emeritus

Blandt andet er IMADA stadig kendetegnet ved, at det er mulighedernes institut. Det gælder både for de forskere og de studerende, som har deres daglige gang på gangene.

Fabrizio Montesi fortæller, at hele organisationen opmuntrer de studerende til at skræddersy deres egen uddannelse, ligesom han selv fik lov til at skræddersy sin egen forskning, dengang han blev ansat.

Og så er han også begejstret for, at de studerende på IMADA altid bare kan banke på professorernes døre til en snak om det ene, det andet eller noget helt tredje.

– På grund af blandingen af kvalitet, diversitet og det tætte miljø i uddannelsesprogrammet kommer rigtig mange af vores studerende ud på arbejdsmarkedet i fantastiske jobs. De kommer også hurtigt fremad i deres karrierer, og vi gør også meget for at hjælpe dem med at komme godt i gang, siger Fabrizio Montesi.

Når Bjarne Toft tænker tilbage på de seneste 50 år i IMADA, kan han ikke lade være med at smile over, hvordan tingene har ændret sig.

– Vi knoklede os igennem de første pionér-år, og det var sjovt, interessant og udviklende at være med til, selvom vi også af og til måtte have hjælp udefra for at kunne undervise i det, som vi gerne ville lære vores studerende. Nu er det IMADA, som hjælper omverden, og det kan vi jo egentlig være ret godt tilfredse med, siger han.

Om IMADA

Institut for Matematik og Datalogi blev grundlagt i 1972 og er i dag et hypermoderne institut, som består af mere end 100 ansatte og 750 studerende. Hvert år uddanner vi omkring 90 studerende inden for matematik, datalogi, data science og didaktik.

Instituttet huser nogle af de mest banebrydende uddannelser, forskere og muligheder indenfor IT, datalogi, kunstig intelligens, data science og matematik.

Vores studerende finder vej til arbejdspladser og forskningspositioner, hvorfra de er med til at drive udviklingen fremad med matematik og datalogi på højeste niveau.

Mød forskeren

Bjarne Toft er lektor emeritus på Institut for Matematik og Datalogi.

Kontakt

Mød forskeren

Daniel Merkle er professor og sektionsleder for Algorithms på Institut for Matematik og Datalogi.

Kontakt

Mød forskeren

Fabrizio Montesi er professor og sektionsleder for Artificial Intelligence, Cybersecurity and Programming Languages på Institut for Matematik og Datalogi.

Kontakt

Redaktionen afsluttet: 09.06.2022