Skip to main content

Undervisning6

Til dig som kandidat

Som pædagogikumkandidat kan det være mange ting, man skal have styr på. Vi har derfor lavet denne side, hvor vi har forsøgt at nævne de vigtigste ting i et pædagogikumforløb.

Du kan bl.a. læse om, hvordan et pædagogikumforløb for en ordinær kandidat ser ud og andre generelle informationer, som er gode at kende til. Det gælder også, hvis du er suppleringskandidat. Det er vigtigt at være opmærksom på, at der kan være forhold i dit forløb der gør, at dit forløb ikke ligner nedenstående. Derfor er det altid vigtigt at tage fat på din kursusleder, så du får den rigtige information. 

Pædagogikumforløb
Her kan du få et overblik over, hvordan et pædagogikumforløb ser ud for den ordinære kandidat. Hvis ikke du er ordinær kandidat, men har fået merit for noget af uddannelsen, eller du genoptager din uddannelse efter et afbrudt forløb, kan du stadig i nedenstående skema se, hvornår dine moduler bliver afholdt.

Formålet med Teoretisk Pædagogikum er at uddanne gymnasielærere, som kan reflektere og forholde sig undersøgende og udviklende til egen undervisning og til samarbejdet med andre fag og kolleger. Det sker i samspil med praktisk pædagogikum og på et forskningsbaseret grundlag.

Som ordinær pædagogikum kandidat skal du gennemføre følgende moduler:

  • At være lærer (LÆR)
  • At være lærer i fag (LIF)
  • At være lærer i praksis I-IV (LIP)
  • At være lærer på de gymnasiale uddannelser (LPG)
  • At være lærer i samfundet (LIS)
  • Den afsluttende prøve

Hvis du gerne vil læse noget mere beskrivende om modulerne, kan du læse studieordningen. Her kan du også læse mere om selve uddannelsen.

Nedenfor ser du en skematiseret oversigt, som du kan bruge til at planlægge dit pædagogikumår sammen med kalenderen på din skole og i samarbejde med din kursusleder. I vores kalender her på hjemmesiden kan du tjekke de mere præcise datoer. I Teams kan du se, hvilket hold, du er tilmeldt ud fra navnet på hvert enkelt team. I kalenderen kan du se den præcise dato for, hvornår du skal afsted.

Efterår

August

September-december

Oktober

September-december

December

At være lærer

At være lærer

i fag A

At være lærer i praksis 1

At være lærer

i fag B

At være lærer i praksis 2

3 dage

3 dage

1 dag

3 dage

1 dag

Regional

National

Lokal

National

Lokal

 

Forår

Januar-februar

Marts

Marts-april

April-maj

Maj-juni

At være lærer på de gymnasiale uddannelser

At være lærer i praksis 3

At være lærer i praksis

At være lærer i samfundet

Eksamen

3 dage

1 dag

½ dag

3 dage

Opgaveaflevering

National

Lokal

Virtuel

1 dag virtuelt

2 dage regionalt

 

På internatmodulerne har vi sørget for både kost og logi. Du skal dog selv huske at informere kursusstederne, hvis du har særlige kostbehov eller allergier.

Teams som undervisningsplatform
På Teoretisk Pædagogikum anvender vi Microsoft Teams som vores undervisnings- og kommunikationsplatform. Du vil få adgang til systemet i starten af juli, hvor du vil få tilsendt en SDU-mail, som du skal bruge i forbindelse med dit pædagogikumforløb. Nogle kandidater vil således have to Teams-login, hvis skolen også anvender Teams.

I Teams kan du finde den seneste information fra pædagogikumsekretariatet, få adgang til litteratur, programmer, videoer etc.

På denne side, kan du finde hjælp, gode råd og meget mere i brug af Teams Microsoft.

Tilstedeværelse på Teoretisk Pædagogikum 

For at du kan indstilles til den afsluttende prøve i Teoretisk Pædagogikum, skal du have deltaget i mindst 95% af undervisningen.

UVM kan i særlige tilfælde dispensere for reglen om 95% tilstedeværelse, og hvis en skole ønsker at søge om dispensation, sendes en ansøgning til Undervisningsministeriet
Der registreres tilstedeværelse for hvert modul i uddannelsen.
Sekretariatet giver løbende besked til skolen om kandidater med manglende tilstedeværelse.

Prøven i Teoretisk Pædagogikum
Når du har gennemført alle ovenstående moduler, kan du nu blive indstillet til prøven i Teoretisk Pædagogikum. Du kan finde information omkring valg af fag, formalia, afleveringsdato og meget mere på denne side.

Pædagogikum for meritkandidater
Det er din skoles leder, som tildeler merit for dele af pædagogikum. Skolen skal indhente en individuel, faglig vurdering fra uddannelseschefen for Teoretisk Pædagogikum.

Som meritkandidat forventes det, at du selv har orienteret sig i de temaer, man har fået merit for, og herunder, at du har sat sig ind i uddannelsens materiale, didaktik og metode. Du kan læse mere om Pædagogikum for meritkandidater her.

Suppleringskandidat
Som suppleringskandidat skal du deltage på det fagdidaktiske modul samt den 4. fagdidaktiske dag, der afholdes sammen med modulet 'At være lærer på de gymnasiale uddannelser' i januar. 

Selvom du allerede har skrevet et fagdidaktisk projekt enten i dit fulde pædagogikum eller, da du supplerede i et andet fag, skal du stadig skrive et nyt fagdidaktisk projekt i dit nye suppleringsfag.

Spørgsmål?
Hvis du mangler svar på et spørgsmål, er du velkommen til at skrive til Pædagogikumsekretariatet på paedagogikum@sdu.dk.

Sidst opdateret: 01.12.2020