Hvorfor Ledelse, Didaktik og Udvikling?
Det aktuelle pres på udvikling af skolens undervisning stiller nye krav til skolens ressourcepersoner om systematik og viden om, hvordan man går ind i udvikligsopgaver.
Gennem Ledelse, Didaktik og Udvikling videreuddanner man sig gennem arbejdet med et individuelt valgt projekt, der underkastes didaktisk og organisatorisk analyse i lyset af den nyeste forskningsbaserede viden – en udvikling der sker gennem sparring med kolleger, undervisere og forskere.
Deltagerprofil
Ledelse, Didaktik og Udvikling henvender sig til ressourcepersoner, konsulenter og ledere i og omkring skole og uddannelse – dvs. modulet henvender sig til dem, der ønsker at udvikle undervisning og skolen som organisation gennem en kombination af didaktisk teori og viden om systematisk udviklingsarbejde.
Formål
Formålet med uddannelsesforløbet er, at den studerende arbejder refleksivt, kritisk og teoretisk med undervisning- og skoleudvikling, herunder udviklingsarbejder, der omfatter faglige og kollegiale samarbejder. Det forudsættes, at disse udviklingsarbejder planlægges, gennemgøres og evalueres i den organisatoriske kontekst.
Hovedtemaer
1. seminar 4.-5. marts 2019: Diagnosticering – Hvad?
2. seminar 15.-16. maj 2019: Programteori og didaktisk analyse – Hvorfor?
3. seminar 16.-17. september 2019: Evaluering – Hvor er vi?
4. seminar 30.-31. oktober 2019: Permanens og forankring – Hvorhen?