Søren Nygaard Drejer

Skriftlighed i overgangen mellem gymnasium og universitet. Et sociokulturelt, longitudinalt studie af elevers og studerendes overgang mellem to uddannelseskontekster

Projektet er et casebaseret, sociokulturelt, lingvistisk og etnografisk længdestudie, der følger fire studerende i transitionen mellem gymnasium og universitet med hensyn til skriftlighed. Projektet lægger sig i forlængelse af New Literacy Studies og anlægger de studerendes perspektiv. Projektet undersøger hvilke skriver- og skriveudviklinger, der konkret kan iagttages i overgangen mellem de to uddannelseskontekster, hvilke institutionelle rammer for skriftlighed og hvilke faglige skrivekulturer man finder i gymnasium og på universitet. Endelig undersøger projektet, hvorledes de studerendes udviklinger og transition kan forstås i et skriveridentifikationsperspektiv.