Menu

Ph.d.-projekter

Alessandra Cenci 
Values and knowledge: the case of health analysis and policy

The project aims to re-define the role of different kinds of values for science in democratic settings and precisely, establish a profitable interplay between epistemic and non-epistemic values in health analysis and policy. Specific contributions should be: a) justify the inclusion of non-epistemic values (ethical/social ideals) as internal constituents of ‘scientific knowledge’; b) Identify and justify a decision method to select ‘objectively good’ ethical/social values or ideals for science in democratic deliberative procedures; c) Applying above philosophical analyses to a concrete case-study namely to investigate the foundations of recently developed/applied methods and models in economic evaluation for health and healthcare as well as to develop a framework for expertise or public policy making in Public Health (e.g. to allocate “scarce” resources for health and healthcare both efficiently and fairly). This is expected to improve concepts, methods as well as virtuous practices in the view of superior societal outcomes (e.g. health equity-oriented public policy making and health justice).
 
Andreas Immanuel Graae
Drone Imaginaries: The Art and Culture of Remote Warfare

My project critically analyzes how drones are represented in the aesthetic field as a so-called “drone imaginary”. It explores how this imaginary reflects radical changes in the history of warfare and violence – and, in particular, how the drone imaginary intersects with the visual technologies of the early 20th Century (emerging around WW1) creating a physical as well as psychological distance between soldier and target that anticipates the “voyeuristic intimacy” of contemporary drone warfare. The drone imaginary is analyzed through a set of significant aesthetic forms appearing in literature, art and cinema as representations of drones or drone-like mechanisms and swarms – for instance, in the works of Ernst Jünger and in contemporary visual art and popular culture (such as the tv-show Homeland and recent drone war films).

Christine Strandmose Toft
Boredom, Discontent, Distraction, and Disappointment: Mapping the Aesthetic Categories of Late Modern War

In my thesis, I examine the aesthetic categories in the literary representations of late modern war. Aside from the standard repertoire of strong emotions – thrill, fear, and horror – that have traditionally been associated with war, a number of less intense but more pervasive affects such as boredom, disappointment, and distraction have acquired a more prominent and recurrent role. While the emotional impact of “war at a distance” has been described in a range of historical literary works the distance of war has been complicated by the development of modern technological weaponry that produces a “close-up at a distance”. I examine how the merger of proximity and distance through military technology has transformed and expanded the aesthetic categories of war in the literature of the 21st century. Firstly, I map the soldiers’ affective responses within the fictional universes, and secondly, I ask if the emergence of the less strong affects calls for new poetological forms. Since the wars of the 21st century have not only an international but also a much debated national component, my PhD project will pay special attention to the Danish artistic responses to the wars in Iraq and Afghanistan. 

Dea Schou
Krigsrus – en undersøgelse af æstetiske repræsentationer af ændrede bevidsthedstilstande i tysk kunst og litteratur fra 1. Verdenskrig.

Min afhandling er en undersøgelse af skildringer af rus i tysk billedkunst og litteratur, som omhandler 1. Verdenskrig. Hovedbegrebet om krigsrus defineres i afhandlingen som et spektrum af forskelligartede, ukontrollable, intense og ambivalente følelser og forvandlinger, hvor subjektet ”mister sig selv” som følge af krigens kaos, affektive turbulens og dødens konstante nærvær. Projektet analyserer, hvordan forskellige aspekter af krigens rus repræsenteres i en række malerier og tegninger fra 1. Verdenskrig, bl.a. af billedkunstnerne Ludwig Meidner, Otto Dix, Franz Marc, og Max Beckmann samt i litterære værker og digte af Ernst Jünger, Georg Trakl, August Stramm og Gottfried Benn. Analysen udfoldes over fire kapitler med hvert sit tematiske snit der både relaterer sig til det overordnede begreb om krigsrus og til hinanden: 1) Grænsesprængninger, 2) Spiritualitet og ekstase, 3) Hallucinationer og det ubevidste og 4) Krig, sex og begær.

Dominique Routhier
Automation and The Work of Art: A Cultural History of Cybernetics in Early Postwar Europe.

In my thesis I focus on the profound transformations in the historical conceptualizations of the ‘work of art’ under the rapidly changing conditions of labor (hence also of artistic production) during the postwar economic, technological and political restructuring of capitalism. Studying the impact of early cybernetic science and information theory in relation to the intellectual and artistic avant-gardes of postwar Europe, particularly in France, I identify and critique structural convergences between modes of industrial production and intellectual and artistic ‘work’. 

Ejnar Askgaard
Ord og billede i H.C. Andersens kunst – om konvergenspunkter mellem visualitet og narration i H.C.
Andersens kreative univers

Det er projektets grundtese, at der findes en sammenhæng mellem H.C. Andersens litterære sprog og hans billedkunst. Med tesen følger, at H.C. Andersens forfatterskab og billedkunst er udtryk for samme kunstneriske væsen eller bestræbelse – hvorfor de også bør ses i sammenhæng med hinanden. Målet er at vise, i hvor høj grad det visuelle udgør et centralt greb i H.C. Andersens forfatterskab samt at afklare, hvad det er for sproglige og tematiske fænomener, der fremprovokerer litterær billeddannelse, og hvorledes det sproglige er indlejret i digterens billedkunst.

Helle Hovgaard Jørgensen
Børnehaveklassebørns leg med digitale medier i skolen - en undersøgelse af skolebørns leg med digitale medier og legens betydning for udvikling af 5-7 åriges media literacy.

Afhandlingen undersøger, hvordan børns leg med digitale medier kan bidrage til en ny forståelse af media literacy i børnehaveklassen. Formålet er at få indsigt i, hvordan triaden børn, leg og medialiteracy kan modelleres i overgangen mellem børnehave og skole, når der tages højde for både børns og voksnes forestillinger om og praksis med, hvad digitale medier er, og kan bruges til.

Henriette Klitnæs
Æstetiske hændelser i daginstitutioner – om samskabende processer mellem børn, kunstnere og pædagoger i børnehaver

Ph.d. projektet knytter sig til udviklingsprojektet Europæiske Kulturbørn, der er initieret og ejet af kulturinstitutionen Kulturprinsen i Viborg. I Europæiske Kulturbørn deltager en række midtjyske kommuner og adskillige europæiske lande, der over ca. halvandet år (januar 2016 – juni 2017) arbejder med 0-8 åriges børn som aktive kulturdeltagere (fra vuggestue til de første år i skolen). Mulighederne for dette skal primært ske gennem et tæt samarbejde mellem pædagoger og kunstnere (i udvalgte perioder ude i institutionerne). Kunstnerne er billedkunstnere, musikere, arkitekter/designere og historiefortællere, der alle lever af deres kunstneriske virke og undervisning. Forskningssporet etablerer sig både metodologisk og metodisk under en aktionsforskningsparaply, dvs. som etnografisk aktionsforskning (Tacchi, 2015) og refleksionscirkler (efter inspiration fra Persson, 2010). De etnografiske aktionsforskningsprocesser udspiller sig i to danske børnehaver, og hvor refleksionscirklerne knytter sig til den ene af disse og yderligere fem andre institutioner. Disse processer foregår over 1½ år, fra januar 2016-juli 2017. Jeg afleverer afhandling 1. september 2018. Afhandlingen er artikelbaseret (2 danske artikler og 2 engelske) samt en kappe. ´

Jesper Lundsfryd Rasmussen 
Mytologi, konstruktion, system: det antropocæne belyst ved F. W. J. Schellings naturfilosofi

Projektet tager sit udspring i spørgsmålet omkring menneskets plads i naturen på baggrund af nye resultater og spørgsmål ifm. geologiens udforskning af en mulig antropocæn tidsalder. Projektets mål er at bidrage til denne diskussion med elementer fra Schellings naturfilosofi. Et sådant bidrag skal findes ved at rekonstruere Schellings mytologi- og konstruktionsbegreb fra perioden omkring og op til 1800 og sætte det i forhold til konstruktionsbegrebet i naturfilosofien fra årene 1797-1799. Mere præcist sigter projektet mod at undersøge muligheden af en mytologi, der ikke står i modsætning til videnskaberne, men bogstaveligt talt bygger videre på dem. 

Johanne Gormsen Schmidt 
Uanselighedens kunst. En litterær strategi i dansk samtidslitteratur?

Kamilla Jensen Husen 
Dannelsesforestillinger i dansk (populær)litteratur 1950-2010

Kathrine Bolt Rasmussen 
Modstand fra neden. Det Fri Universitet i København og muligheden for et kritisk (re)engagement i kunstinstitutionen

I ph.d.-projektet iværksættes en social-historisk analyse af forskellige forsøg på at agere kritisk både indenfor og udenfor den etablerede kunstinstitution. Projektet belyser, hvorledes dele af kunstscenen op gennem 2000’erne har været optaget af at diskutere nødvendigheden af enten at forlade den eksisterende kunstinstitution med det formål at etablere alternativer udenfor eller at blive i kunstinstitutionen for at forsøge at mobilisere kritik indefra. Gennem tre analyser af henholdsvis Det Fri Universitet i København, Rooseum Center for Contemporary Art og Casco – Office for Art, Design and Theory diskuteres spørgsmålet: Er det muligt at bruge kunstinstitutionen som en platform til at skabe nye politiske horisonter, eller er kunstinstitutionen blevet så infiltreret med den neoliberale kapitalisme, at hele forestillingen om en ’kritisk kunstinstitution’ er blevet næsten umulig at praktisere. Det diskuteres endvidere om den aktuelle krise har muliggjort et nyt kritisk engagement i kunstinstitutionen.

Ph.d.-projektet er et samarbejde mellem Syddansk Universitet og Museet for Samtidskunst i Roskilde (med midler fra Kulturministeriets forskningspulje).

Katrine Meldgaard Jørgensen
Eating Obesity

In my dissertation, I examine food advice in popular culture that specifically seeks to intervene in the  ’obesity epidemic’. By looking through eight cases of food advice texts from 1996-2017, I consider what kinds of bodies are afforded the cultural space in which to legitimately critique contemporary (food) practices, as well as how the intense focus on ‘obesity’ affects current ideas about the connection between authority, expertise and embodiment.

Loa Ingeborg Bjerre
Fortidsmøder i folkeskolens historiefag

Resume: Jeg undersøger hvilken rolle fortidens stemme spiller i folkeskolens historiefag, herunder hvordan denne stemme bearbejdes af lærer og elever via hhv. perspektivskifte og refleksion. Jeg foretager en række observationer af undervisning, hvor præsentation af fortid er i fokus. Baggrunden for studiet er den af anden forskning begrundede antagelse at elever efter endt historieundervisning har en tendens til at finde fortiden mentalt tilbagestående i forhold til nutiden, og et forsøg på at afdække historiefagets rolle i dette forhold. 

Lucie Duggan
Singing Women: Identifying gender patterns in the ballad traditions of early modern Scotland and England

This research project aims to engage with notions of women and gender as they arise in ballad narratives. Pertinent to this study is the interface of oral and print cultures during this period; my research will consider the impact that ballad transmission – from oral narrative to printed broadside and back again – had on the representation of women’s experiences in early modern popular culture.

Maria Pia Petterson
Elevers brug af fleremediale/ multimodale læremidler i folkeskolens tyskundervisning til udvikling af interkulturel kommunikativ kompetence

Marie-Elisabeth Holm
Social Dimensions of Literary Recognition 

With my PhD project I aim to describe and trace how literary works trigger individual and collectice responses of recognition among readers – and how these responses get to play a part in public debates about social marginalization.

Mathies Græsborg
Literature in Solidarity: Unemployment and Affect in Contemporary Fiction

My PhD project “Literature in Solidarity: Unemployment and Affect in Contemporary Fiction” analyzes contemporary novels about the unemployed in order to ask how literature can be of use in creating new group identities and solidarities. Drawing on theories from the recent affective turn in cultural studies and the social sciences, the project seeks to answer two overall questions: 1. How can we conceptualize the contemporary experience of unemployment? 2. How can literature be said to produce the grounds for new affective communities through its form and the affects it produces?

Matilde Lykkebo Petersen
ÆGDONATION

Med afsæt i ægdonorers perspektiv og oplevelser på danske klinikker undersøges det gennem en feministisk nymaterialistisk tilgang, hvilke nye forbindelser og overskridelser ægdonation etablerer mellem reproduktionsteknologi, fysiologiske (ægdonor)kroppe og forståelser af slægtsskab og kropsligt ejerskab, og hvordan disse grænsedragninger konstitueres.

Nadja Marie Mariager 
A Luhmann-inspired approach to include neruoscientific/cognitive knowledge concerning adolescent’s motivation for learning in high school instruction. 
 
My Ph.D. Project intends to develop Luhmann’s social systems theory in order to describe and analyse the dialogue between neuroscience/cognitive science and the field of education, as well as describing and analysing the research field exploring neuronal/cognitive aspects of motivation for learning in adolescence. Finally, it will be suggested how these insights can contribute to didactics related to upper secondary education. 

Niels Glæsner Mandøe
"Fusionens rationaliteter – Institutionssammenlægning i professionshøjskolerne som løsning og problem

Mit ph.d.-projekt beskriver en række processer, som udspiller sig, når institutioner lægges sammen i professionshøjskolesektoren. Projektet er baseret på et casestudie af en omorganisering som involverer to pædagoguddannelsers fusion ind i et stort campusbyggeri. Inden for en analytisk ramme inspireret af traditionen fra Michel Foucault, undersøger jeg fusionen som en styringsstrategi, som etablerer en forbindelse mellem politiske og organisatoriske rationaliteter, konkrete ledelsespraksisser samt pædagogiske selvforståelser og narrativer. "


Peder Holm Pedersen 
Vidensformer og professionalisering i pædagogikumuddannelsen

Ph.d.-projektet er en empirisk baseret vidensociologisk undersøgelse af de vidensprocesser og professionsorienterede udviklinger, som pædagogikumkandidater gennemgår i løbet af deres pædagogikumuddannelse. Som teoretisk ramme og analyseredskab benytter afhandlingen sig primært af Legitimation Code Theory.

Rikke Olafson 
Det handler om rammer... Et studie af unges brug af medier på det kulturhistoriske museum

I afhandlingen undersøges det hvorledes unge i alderen 13-23 år navigerer imellem fysiske og digitale medier på et kulturhistorisk museum. Dette undersøges på baggrund af et omfattende datamateriale, som er fremkommet gennem et længerevarende samarbejde med to grupper af unge. teoretiske rammesætning er tæt knyttet til en sociokulturel teori. Afhandlingen biddrager bl.a. til:
- Forståelsen af konteksternes betydning i uformelle læringssituationer, med fokus på unges egne italesættelser af mediebrug i konteksterne.
- Et metodisk analytisk perspektiv på hvorledes unges tilgang til deltagelse i projekter som dette og interaktion i grupper påvirkes under et længerevarende samarbejde.

Sofie Korsgaard Stobberup
Iscenesættelse og autenticitet i litterær kulturturisme: Skabelse, oplevelse og ikonicitet”.

Jeg arbejder med litterær- og medieturisme i mit ph.d.-projekt med fokus på iscenesættelse og oplevelse af virkelige og fiktive litterære ikoner i kulturtilbud. Mit arbejde har som præmis, at autenticitet spiller en afgørende rolle i forbindelse med gode kulturoplevelser, og at kulturikoner i den sammenhæng har et unikt potentiale. I de valgte cases i ph.d.-projektet (H.C. Andersen, Harry Potter og Sherlock Holmes) kommer dette i høj grad til udtryk, og jeg fokuserer derfor på forfatterne og den kontinuerlige ekspansion af de litterære universer til turismetilbud. Jeg fusionerer æstetiske og kulturanalytiske tilgange i mit arbejde, der især er baseret på etnografiske undersøgelser af, hvordan turister går i fodsporene på ikonerne, og hvordan de engagerer sig i og dokumenterer deres jagt på det autentiske i en tid, hvor fakta og fiktion glider sammen, og mediebilledet er i konstant transformation. Emner: Kulturstudier, visuel kultur, kulturturisme, medieturisme, oplevelsesøkonomi, æstetikteori, kulturikoner, ikonicitet, autenticitet, udstillinger, sanseetnografi, affekt, fanstudier.

Solveig Troelsen
Forkastet eller anerkendt? – et eksplorativt studie i vurdering af elevers produktive literacy-kompetencer ved FP9 dansk

Projektet undersøger hvilke skrivekompetencer det kræver af eleverne at bestå folkeskolens afgangsprøver i dansk skriftlig fremstilling i en tid hvor der stilles stadig større krav til skrivning for at kunne komme videre i uddannelsessystemet og fungere i sociale og erhvervsmæssige sammenhænge. Det gøres ved at undersøge prøvekonstruktionen, de tekster eleverne producerer til prøverne – både dem der ikke består, og dem der vurderes som gode – og de kriterier bedømmerne anvender i vurderingen.

Søren Mads Mau 
The Economic Power of Capital

The aim of the project is to develop a conceptual apparatus that will enable us to understand relations of power in the capitalist economy. On the basis of a close and critical reading of Karl Marx’s critique of political economy, I will attempt to describe the processes and mechanisms through which capital imposes itself on the life of society. My claim is that capitalism is characterised by a specific form of economic power, i.e. a form of impersonal, structural and abstract domination embedded in the economic processes in capitalism.

Søren Nygaard Drejer
Skriftlighed i overgangen mellem gymnasium og universitet. Et sociokulturelt, longitudinalt studie af elevers og studerendes overgang mellem to uddannelseskontekster

Projektet er et casebaseret, sociokulturelt, lingvistisk og etnografisk længdestudie, der følger fire studerende i transitionen mellem gymnasium og universitet med hensyn til skriftlighed. Projektet lægger sig i forlængelse af New Literacy Studies og anlægger de studerendes perspektiv. Projektet undersøger hvilke skriver- og skriveudviklinger, der konkret kan iagttages i overgangen mellem de to uddannelseskontekster, hvilke institutionelle rammer for skriftlighed og hvilke faglige skrivekulturer man finder i gymnasium og på universitet. Endelig undersøger projektet, hvorledes de studerendes udviklinger og transition kan forstås i et skriveridentifikationsperspektiv. 

Thomas Enemark Lundtofte
Young Danish Children’s Media Play Practices with Tablet Computers: The Case of DR Ramasjang – A Public Service Provided App

I am researching how young Danish children (ages 4 to 6) play with a highly popular app provided by the Danish public broadcaster, Danmarks Radio. Tablet computers permeate the everyday lives of Danish children with a world record access rate of 95% in the home. With this project I seek to understand what young Danish children's tablet computer play looks like by investigating the most popular app within their target age group. The app is part of DR Ramasjang’s transmedia environment consisting of television programs, merchandise, literature and live events.

Thyge Tegtmejer
Institutional Genesis of ADHD. Studies of Mediated Action in Clinic, School, and Administration

The study investigates institutional aspects of the ADHD-diagnosis from a research position rooted in sociocultural and institutional research. The main research unit is action mediated by institutional tools in a manner inspired by Wertsch, Hjörne & Säljö, Rogoff, Hester, and Mehan. Four sub-studies scrutinize psychiatric assessment, investigate didactical strategies that teachers deploy in mainstream inclusive classrooms, investigate social interplay in classroom peer groups and, finally, analyse institutional interplay between schools, municipal administration and psychiatric clinic in regards to diagnosed children and decisions on providing special educational support and placement in special education units.

Tina Anette Madsen
Faaborg Museum. Steds- og periode museet som sted for nærvær og atmosfære

Med udgangspunkt i gesamtkunstværket Faaborg Museum, afsøger afhandlingen gennem teoretiske og empiriske undersøgelser, hvordan nærvær og atmosfære forekommer på kunstmuseer og opleves af besøgende og om disse oplevelser kan genskabes eller forstærkes igennem formidlingsinterventioner. Grundlaget for projektet er nærværs- og atmosfæreteori, men også multimodalitet, affect - og non-repræsentationel teori anvendes, ligesom sanse-etnografiske og antropologiske metoder bruges i undersøgelsen af nærværets og atmosfærens subtile kvaliteter og materialitet i formidlingen, i kunst(samling)en og på museet.

Projektet er et samarbejde mellem SDU og Faaborg Museum og er støttet af Velux Fondens Museumssatsning

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen.  Læs mere om cookies

Acceptér cookies