Menu

Fokusområde 6

Skole- og kompetenceudvikling

Gymnasiet har historisk været præget af en skarp opdeling mellem formel pædagogisk ledelse med tæt tilknytning til den øverste ledelse og organisationens beslutningsstrukturer og på den anden side den undervisningsudvikling, som iværksættes og drives af en eller flere lærere, de såkaldte ildsjæle. De seneste år vokser nye fokuseringer imidlertid frem, hvor den nævnte opdeling udviskes til fordel for mere tværgående organiseringer, hvor pædagogisk og didaktisk ledelse sker også på distribueret form. I projektet undersøges disse former rettet mod det, man kan kalde organisatorisk kapacitet/kapacitetsopbygning. Begrebet organisatorisk kapacitet/kapacitetsopbygning bruges om organisationens strategier, tiltag og evne til at honorere de forandringer, der følger af interne/ og eller eksterne forstyrrelser (fx ændret elevgrundlag, reformer eller udviklingsprojekter m.v.). Organisatorisk kapacitet beskriver de kvalifikationer og kompetencer der skal til, men beskriver også resultatet af forandringsprocesser.

Rammen for at undersøge skolernes forestilling om reformimplementering er to forestillinger om organisatorisk kapacitet og implementering/forandringer.
På den ene side kan implementering forstås som en besluttet forandring, der derefter iværksættes, hvorefter den tilsigtede forandring i et eller andet omfang opnås og forandringsprocessen er afsluttet. I dette tilfælde vil det være naturligt at forestille sig organisatorisk kapacitet som de kvalifikationer og kompetencer, der skal tilføres, så organisationen opnår den ny tilstand. På den anden side kan implementering forstås som løbende påvirkning af processer, der allerede er undervejs, og hvor slutmålet i højere grad ses som en ændret retning af eller ny opmærksomhed på processerne. I det tilfælde vil organisatorisk kapacitet være en evne til at påvirke allerede eksisterende organisatoriske processer ved at vælge ud blandt dem i en stadig prøven sig frem. Forskellige forestillinger udmønter sig i forskellige måder at håndtere reformimplementeringsarbejdet, der igen leder til forskellige beslutninger og handlinger, og dermed forskelligt udbytte.

Når der i projektet fokuseres på skole- og kompetenceudvikling vil der være fokus på spørgsmålet om, hvilke forestillinger om implementeringsprocesser og organisatorisk kapacitetsopbygning, der kan iagttages i forbindelse med skolernes reformarbejde og hvordan sammenhænge mellem forestillinger om proces og kapacitetsopbygning kan beskrives og diskuteres. Herunder vil der også, med afsæt i intentionerne i reformen angående fagsamspil og progression, være fokus på de forskydninger, reformen afstedkommer, hvad angår arbejdsdeling og koordination.

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen. Læs mere om cookies

Acceptér cookies