Obligatorisk bachelorfag på medicinstudiet:

Narrativ medicin - støttefag til forløbet 'Mennesket Først’

Mennesket først er et forløb om brugerinddragelse og tværfagligt samarbejde på bacheloruddannelsen i medicin

Baggrund
I
 løbet af de kommende år vil nyuddannede læger møde et ændret sundhedsvæsen, som påvirkes af (1) den demografiske udvikling med en tiltagende aldrende befolkning, hvor flere når at få op til flere kroniske sygdomme, (2) en forventning om, at sundhed ikke kun er et spørgsmål om frihed fra sygdom, men om at kunne leve (godt) med sin sygdom, (3) massiv anvendelse af ny teknologi, (4) relativt stramme økonomisk-politiske prioriterede rammer for sundhedsvæsenet, (5) øget tværfagligt samarbejde, og ikke mindst (6) øget fokus på et brugercentreret sundhedsvæsen.

Formål
Formålet med forløbet 
’Mennesker Først’ på bacheloruddannelsen i medicin er, at de studerende forstår betydningen af en patientcentreret, koordineret og tværfaglig indsats og - med blik på sundhedsvæsenets muligheder og begrænsninger - opnår forudsætninger for at indgå i sådanne sammenhænge. Dette opnås ved at styrke de studerendes forståelse for, hvordan mennesker (1) oplever livet med kronisk sygdom i hverdagen, (2) forstår og håndterer egenomsorg, og (3) oplever mødet med forskellige dele af sundhedsvæsenet, herunder sammenhæng mellem sektorer og sundhedsvæsenets fagprofessionelle.

Tilrettelæggelse
’Mennesker først’ bes
tår af to faser, hvor den studerende er i kontakt med borgere og sundhedspersoner ude i kommuner/regioner/patientforeninger og lignende. Inden de studerende sendes ud til borgeren og kontaktpersonen, deltager de i tre støttefag: 

  1. Narrativ Medicin (2 ECTS) (placeret i modul B3: Molekylær medicin). Narrativ medicin handler kort sagt om, at det at læse og forstå en fortælling er sammenlignelig med det at lytte til og forstå en patients – eller pårørendes – fortælling.

  2. Sundhedspsykologi (2 ECTS) (placeret i modul B4: Genetik). Hensigten med undervisningen i sundhedspsykologi er, at den studerende får redskaber til at forstå patientens situation som udgangspunkt for god kommunikation mellem behandler og patient samt evt. pårørende.

  3. Professionsetik (2 ECTS) (også placeret i modul B4). I dette kursus erhverver den studerende forudsætninger for at handle professionelt og reflekteret i kommunikation med patienter, pårørende og myndigheder og lærer at foretage nuancerede etiske overvejelser. De studerende undervises på dette kursus i tavshedspligt.

Hertil kommer så selve kontakten til en borger, der lever med en eller flere kroniske sygdomme. Dette forløb består af 2 faser:

Fase 1
Interview af en borger med kronisk sygdom i borgerens eget hjem (3 besøg), deltagelse i 2 refleksionsmøder med kontaktperson og skrive 3 refleksionsopgaver efter hvert besøg hos borgeren.

Fase 2
De studerende er selv ansvarlige for at arrangere mindst 4 aktiviteter. Disse kan enten tage udgangspunkt i en af de borgere, de har mødt i Fase 1 eller i deres sygdomme mere generelt.

Gå til studieordning

Klik her