Skip to main content
Annoncering 

En ny antologi om narrativ medicin i uddannelse og praksis

Bogudgivelse: En ny antologi om narrativ medicin i uddannelse og praksis redigeret af Anders Juhl Rasmussen, Anne-Marie Mai og Helle Ploug Hansen udkom fredag den 21. maj 2021.

Af Helene Snede Andersen, , 21-05-2021

Narrativ medicin i uddannelse og praksis demonstrerer, hvad narrativ medicin har udrettet under den form, hvori den studeres og praktiseres i Danmark.

 

Antologien introducerer narrativ medicin som et felt set i en internationalt sammenhæng, giver et indblik i den praktiske formidling af narrativ medicin til læge- og sundhedsfaglige studerende og giver eksempler på anvendelse af narrativ medicin i interventionsforskning.

Læseren bliver præsenteret for forskningsresultater fra studier, omhandlende narrativer i alkoholafhængighed, brugen af E-mail-konsultationer i almen praksis, kreativ skrivning som tiltag i rehabilitering samt guidet fælleslæsning for mænd i pensionsalderen og brugen af Sokratiske dialoggrupper for kræftramte.

 

Bogen henvender sig dels til studerende på læge- eller sundhedsuddannelser, dels til sundhedspersonale, der støder på mennesker med sundhedsproblemer. Bogen vil også være til brug for studerende og forskere inden for humaniora, der ønsker at se deres færdigheder anvendes i en bredere sammenhæng.

Imellem et forordet skrevet af Rita Charon og et efterord af  Rishi Goyal indeholder bogen bidrag af Ann Jurecic, Ronald Schleifer, Arthur Frank, Anders Juhl Rasmussen, Morten Sodemann, Cindie Maagaard, Helen Schultz, Anita Wohlmann, Anette Søgaard Nielsen, Jakob Emiliussen, Anette Grønning, Anne-Marie Mai, Sara Seerup Laursen, Tine Riis Andersen, Helle Ploug Hansen, Marie-Elisabeth Lei Holm, Peter Simonsen, Mette Marie Kristensen, Anna Paldam Folker og Jeanette Bresson Ladegaard Knox.

 

Læs mere om antologien Narrativ medicin i uddannelse og praksis her 

Om antologien

  • Titel: Narrativ medicin i uddannelse og praksis 
    Nyhed om antologi
  •  Red. af Anders Juhl Rasmussen, Anne-Marie Mai og Helle Ploug Hansen 
  •  240 sider
  • Udkommer 21. maj 2021 ved Gads Forlag
     
    https://gad.dk/narrativ-medicin
Redaktionen afsluttet: 21.05.2021