Skip to main content

MoD er en netværksside der søger at skabe inspiration og et indblik i hvad der rører sig aktuelt i   forskning og udviklingsarbejde i mundtlighed og lytning, dialog og narrativitet, performance og respons i uddannelserne – både nationalt og internationalt. Formålet med siden er at skabe synlighed for forskning og praksisudvikling i mundtlighed og dialog generelt og i fagdidaktisk øjemed i fag og professioner mere specifikt.  Portalen henvender sig både til forskere, undervisere på alle uddannelsesniveauer, til dialog-facilitatorer og andre interesserede, både i det offentlige og på det private arbejdsmarked der har fokus på mundtlighed og dialog i egen hverdag og udvikling, såvel som politikere lokalt og nationalt der har med uddannelse at gøre.

Videnformidling omkring aktuelle projekter og netværker

Inden for feltet dialog og mundtlighed er der mange forskellige fokusområder. Det er bl.a. forskning i mundtlige eksaminer, forskning i undersøgende dialogpraksisser i uddannelserne, forskning i lytning og forskning i mundtlig fortolkning af alle slags tekster. Vi peger på veje for viden hos os selv såvel som til andre eksperter og forskningsmiljøer, til bøger, projekter og kurser og ikke mindst konferencer hvor forskning og praksisudvikling  foregår. Vi peger også på større netværk nationalt og internationalt der arbejder med mundtlighed og dialog. Det gælder universiteter og studerende i Danmark, Norden og bredere internationalt, det gælder læreruddannelserne og studerende der, og det gælder grundskoler og ungdomsuddannelser og deres lærere og elever. 

Et eksempel herpå er fra denne sommer et nyt netværk for  Forskning i Dialogisk Undervisning, FiDU, som indtil videre er et dansk forskningsnetværk inden for dialog i uddannelse såvel som andre steder. Et andet eksempel er Mundtlighed i Modersmålsfagene (MuMo), et nyt nordisk netværk af universitetsforskere, forskere på læreruddannelserne, skoler og ungdomsuddannelser i Norden er i gang med at etablere. Det glæder vi os til at skrive mere om her. Et andet eksempel er den internationale forskningskonference ARLE, International Association for Research L1 Education som nu begynder en speciel interessegruppe om dialog i undervisning (Special Interest Group (SIG) om Dialog i L1 SIG-Dialogue.

Bølge inden for dialog-forskning og -praksisudvikling

Vi har initieret denne side på Institut for Kulturvidenskaber på Syddansk Universitet fordi der her hastigt er ved at opbygges og samles viden og miljø for mundtlighed og dialog som det er vigtigt at få spredt videre til glæde for uddannelsessektoren. Klasserumsforskningen har gennem 40-50 år, peget på og vist at klasserummets strukturer for samtaler og læring gennem dialog har været ensformig og uden tilstrækkelig variation. I Norden har feltet især været præget af Olga Dysthes arbejde og forskning fra 1990’erne der viste at selvom der er meget samtale i skolen, er det lærerens tænkning der generelt styrer arbejdet og ikke elevernes egen tænkning og videreudvikling, selvom elevernes øgede selvstændighed i arbejdet med stoffet er målet for uddannelse generelt. 

Det har både i Norden og internationalt været svært at finde ud af hvad lærere (og elever) kunne gøre for at ændre formerne så dialogerne i gruppearbejder, klassesamtaler og store projekter i højere grad drives og motiveres af eleverne selv, og mindre styres af lærerens retning på dialogerne. Ellers bliver resultatet ofte, som Vibeke Hetmar pegede på i 2004 (Hetmar 2004), en pseudo-dialog. En pseudo-dialog er udveksling der lyder ligeværdig, men som reelt kun er elevens arbejde i at finde ud af hvad læreren vil have. Ny forskning viser at dette stadig foregår, og at det er dette der foregår mest af. I den positive udgave kalder vi denne form for dialog for ”lærerens faglige sti” (Høegh 2017 og 2018) og understreger at lærerviden, -lærererfaring, og -lærerpraksis for faglighed stadig er vigtig, så lærerens faglige sti er vigtig. Blot ikke kun, især ikke når elevernes motivation er kraften der skal drive læring, for så har eleverne brug for at udvikle egne tænkestier og inspireres af hinandens stier gennem faglig lytning og undersøgende dialoger af forskellig slags.

Der er altså meget viden på feltet og i disse år oplever vi nærmest en anden bølge inden for dialog-forskning og praksisudvikling fordi den viden er i gang med krystallisere sig som omkalfatring af underviserpraksis mange steder. Der foregår nødvendig ændring af lærernes måder at være i klassen på. Det er svære forandringsprocesser, for det er ændringer af kropslig praksis (Wilkinson et al. 2017). Høegh 2018).

På Institut for Kulturvidenskaber på SDU har man en række tiltag og forskningsfokus der understøtter denne anden bølge af dialog-forskning og praksisudvikling. Her er forskning, praksisudvikling, kurser, efteruddannelser og skoleudvikling som vi henviser til på denne portal. 

Vores arbejde følger op på Mads Th. Haugsted arbejde fra 1999 (Haugsted 1999), hvor han allerede dengang konkluderede at der var masser af mundtlighed i undervisningen, men ikke undervisning i mundtlighed. Sådan er det stadigvæk, ikke kun i Danmark, men også i Norden og i resten af verden (Asterhan & Schwarz 2016; Christensen og Høegh 2021;Isager (afsendt) Liu 2016, Lyle 2008, Sulzer 2015; Svenkerud et al. 2012; Christensen 2021)Wilkinson et al. 2017). Praksis og støtte i form af lærerens direkte undervisning af eleverne i hvordan man som elev gebærder sig for at bruge sin lytning, egne bidrag i dialoger og kritiske vurderinger og argumenter og ikke mindst egne mundtlige fremstillinger er stadig ikke gængs lærerviden – men interessen for denne side af klasserummets dagligdag blomstrer nu. 

Håbet er at du som forsker, praktiker eller alment interesseret kan bladre rundt på siden og orientere dig om feltet og lade sig inspirere. Du er velkommen til at skrive til os med forslag til stof.

Velkommen!

Hilsen
Tina Høegh, thoegh@sdu.dk

 

Referencer på denne side:

  • Asterhan, C.S.C & Schwarz, B.B (2016) Argumentation for Learning: Well-Trodden Paths and Unexplored Territories. Educational Psykologist 51:2. pp.164-187
  • Christensen, V., & Høegh, T. (2021). Dialog og feedback i klassesamtaler. In S. T. Gissel & T. Steffensen (Eds.), Undersøg litteraturen! - Engagerende undervisning i æstetiske tekster. København: Akademisk Forlag.
  • Haugsted, M. T. (1999). Handlende mundtlighed: Mundtlig metode og æstetiske læreprocesser. København: Dialog. Sprogpædagogisk Skriftserie. Danmarks Lærerhøjskole.
  • Hetmar, V. (2017). Positioneringsteori og scenariebaserede undervisningsforløb. In T. Hanghøj, M. Misfeldt, J. Bundsgaard, V. Hetmar, & S. Fougt (Eds.), Hvad er scenariedidaktik? Aarhus: Aarhus Universitetsforlag.
  • Høegh, T. (2017). Mundtlighed og mundtlige tekster i danskfaget. In E. Krogh, N. Elf, T. Høegh, & H. Rørbech (Eds.), Didaktik i danskfaget (pp. 95-142). Frederiksberg: Frydenlund.
  • Høegh, T. (2018). Mundtlighed og fagdidaktik. København: Akademisk Forlag.
  • Liu, T. (2016). Dialogic Perspective on classroom interaction: a Comparative Study in Danish and Chinese Literature Classes. (PhD). Aarhus University, Copenhagen. 
  • Lyle, S. (2008). Dialogic Teaching: Discussing Theoretical Contexts and Reviewing Evidence from Classroom Practice. Language and Education, 22(3). 
  • Sulzer, M. A. (2015). Exploring dialogic teaching with middle and secondary English language arts teachers: a reflexive phenomenology. (PhD). University of Iowa, US. 
  • Svenkerud, S., Klette, K., & Hertzberg, F. (2012). Opplæring i muntlige ferdigheter. Nordic Studies in Education, 32, 35-49. 
  • Wilkinson, I.A et al. (2017). Toward a more dialogic pedagogy: changing teachers’ beliefs and practices through professional development in language arts classrooms. Language and Education, 31(1), 65-82.
 

Sidst opdateret: 29.08.2021