Skip to main content

Forskning

Hvis du vakler, er der ridser i lakken” – Mundtlige danske studentereksaminer fra elevperspektiv er et ph.d.-projekt om, hvordan danske gymnasieelever forbereder sig til og opfatter mundtlig eksamen. I tre artikler undersøger Julie Marie Isager lovdokumenterne for, hvad mundtlige eksaminer undersøger, hvordan to caseelever navigerer op til mundtlig eksamen i historie (STX), og hvordan elever foregriber, hvad deres bedømmere vil lægge vægt på i bedømmelsen ved mundtlig eksamen i dansk.
 
Elevers undersøgende og kritiske samtaler som lærings- og refleksionsredskaber  er et igangværende Ph.d.-projektet, der sætter fokus på undersøgende og kritiske samtaler som lærings- og refleksionsredskaber i grupper, når elever i 9. og 10. klasse læser værdibårne hjemmesider. I et interventionsprojekt følger Eva Dam Christensen arbejdet sammen med fire udskolingslærere i tre forskellige kommuner.
 
”Det mest fornuftige svar” (The Most Reasonable Answer – Helping Students Build Better Arguments Together) De to amerikanske forskere Alina Reznitskaya og Ian A.G. Wilkinson afprøvede med mange forskere, lærere og børn hvordan undersøgende dialoger i klassen egentlig kunne foregå, og hvorfor disse samtaleformer var så vigtige for læring generelt, at spørge og reflektere med hinanden i et undersøgende miljø. Ikke mindst undersøgte og afprøvede forskerne hvad det var læreren skulle gøre anderledes for at sådanne reflekterende samtaler kunne få alle elever med og vise de ofte stille elever at de havde masser at bidrage med og vænne dem til at de fik plads og tryg taletid. Det er der kommet en meget vigtig bog og adskillige forskningsartikler ud af. Bogen er fra 2017 og har titlen ”The Most Reasonable Answer: Helping Students to Better Arguments Together” og tager som udgangspunkt at det at kunne opbygge et ganske enkelt argument, dvs. at begrunde sin mening og medtænke det andre har sagt i samtalen, efterhånden opbygger en refleksionssamtale hvor deltagerne bliver grebet af dybden og indsigterne de gør sig fælles, og at de herved også bliver bedre til at genkende det gode argument og således stille sig kritisk over for uholdbare eller selvmodsigende argumenter. Det er egentlig ganske enkle og simple regler som læreren skal udstikke, fastholde og insistere på, der gør at samtalerne udvikler sig i andre retninger end den vanlige lærercentrerede dialogform hvor læreren styrer retningerne for elevernes refleksioner. Ikke desto mindre viser eksemplerne i bogen netop hvad der er så svært for læreren at gøre anderledes i elevcentrerede dialoger: at stille sig uden for centrum, ikke at have meninger men alligevel styre dialogens processer. Forskerne har udviklet et redskab for lærerudvikling der er meget anvendeligt at samarbejde om som team for alle undervisningsniveauer hvis man ønsker at få at et større underviserrepertoire i sine klassers dialogformer, de kalder det Argumentation Rating Tool (ART). Se bogen.
 
En introduktion på dansk til deres viden og til redskabet ses i Høegh 2018, Mundtlighed og fagdidaktik, kapitel 5. Reznitskaya og Wilkinson samarbejdede tæt med de dialogpraktikere som inspirerede dem, nemlig Filosofi med børn-praktikere (Philosophy for Children (P4C) -filosoffer: https://www.montclair.edu/iapc/iapc-summer-seminar/ Samme filosofiske praktikere udi undersøgende samtaler finder vi på syddansk Universitet: Filosofi med børn og Filosofi i skolen.
 
Mundtlig fortolkning af litteratur og interaktiv respons er et mangeårigt studie af litteraturundervisning og tekststudier generelt i alle fag. Oplæsning og performance af tekster giver syn for sagn og lyd for meningen af de mange betydninger, kulturer og stemmer der gemmer sig i skriftlige tekster. Når vi læser op, lærer vi holdninger og stemmer i teksterne at kende, karakterers og fortælleres holdninger og følelser. Dvs. at vi nødvendigvis tolker teksten for at give den lyd, og så kan vi dele og diskutere disse tolkninger – de bliver hørbare. Og vi kan lege med, ændre og forstå hinanden forskellige tolkninger. Se Høegh 2008

 

Den interaktive respons, dvs. den dialogiske undersøgelse i klassen, omkring disse oplæsninger (performances) er lige så vigtig, for det er denne undersøgelse af tekstens mange muligheder og ikke mulige tolkninger vi skal afprøve gennem at tale eksemplerne og teksten stemmer højt, prøve igen, begå fejl og blive mere præcise i fagsproget i Mundtlighed og fagdidaktik-bogen, Høegh 2018, kapitel 6

Sidst opdateret: 15.07.2021