Projektet Etik og Algoritmer i Sundhedsvæsenet (EAS) undersøger de etiske problematikker der er involveret i at genbruge patienters data i screenings- og beslutningsstøtte-algoritmer indenfor sundhedsvæsenet. Et særligt fokuspunkt er patienters og sundhedsprofessionelles holdninger til en algoritme-baseret intervention rettet mod at undersøge patientens alkoholvaner. Ved at fokusere på et felt, som nogle vil mene er omfattet af privatlivets fred, afdækkes hvilke følelser og tanker, der kan danne grundlag for udviklingen af nye teknologiske redskaber.

Projektet omfatter både et teoretisk litteraturstudie, teoriudvikling samt et interviewstudie af patienters og sundhedsprofessionelles holdninger til at anvende kombinere data på tværs af den elektroniske patientjournal og til screening for og samtaler om alkohol.

Målet er finde en balance mellem forsøget på at øge de professionelles mulighed for at yde bedre behandling og risikoen for at bryde ind i patientens privatsfære.