Samarbejde mellem forskning og praksis

Samarbejde mellem forskning og praksis

Samarbejde mellem forskning og praksis

En central fokusering for Center for Gymnasieforskning er samarbejde mellem forsker og praksis, og det vil her sige samarbejde mellem forskere og gymnasielærere om didaktisk udvikling. Det nyeste eksempel herpå er en ansøgning til VELUX-fonden om skolebaseret undervisningsudvikling på basis af FN’s verdensmål i lokal forankring, hvor vores praksispartner er HTX og HHX på Svendborg Erhvervsskole og Gymnasier. Nedenfor gengives et uddrag af et baggrundspapir for dette samarbejde.

 

Baggrund

FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling, som trådte i kraft den 1. januar 2016, markerer en ambitiøs og transformativ 15-årig udviklingsdagsorden frem mod mere bæredygtighed for både mennesker og planeten, vi bor på. Målene er både regionale og globale, idet de retter sig mod globale udfordringer – social, økonomisk og politisk marginalisering, ulighed, fattigdom, fødevareusikkerhed, mangel på naturressourcer, miljøforurening, klimaforandringer, etc. – som har regionale aftryk og konsekvenser.

Skoler og uddannelser har et ansvar for at medtænke bæredygtighedsperspektiver i den faglige undervisning. Det er vigtigt, at dette sker på fagligt relevante måder, og ikke som ’påklistrede udenomsværker’, der af deltagerne vil blive opfattet som perifere eller ekstraordinære forløb, der ikke handler om kernen i fagene eller i skolens øvrige opgaver.

 

Et konkret eksempel

Arbejdet med at udvikle et indhold og en form for en faglig undervisning, der medtænker et bæredygtighedsperspektiv, må tage sit udgangspunkt i en læsning af læreplanerne og verdensmålene. Som eksempel kan vi tage faget virksomhedsøkonomi (VØ) og verdensmål nr. 12 om ansvarligt forbrug og produktion. I FN’s tekst om verdensmålene er dette mål nedbrudt i en række delmål, hvoraf fx nr. 6 taler klart ind i det stofområde VØ arbejder med. Det lyder: Opmuntre virksomheder, især store og transnationale virksomheder, til at arbejde bæredygtigt og til at integrere oplysninger om bæredygtighed i deres rapporteringscyklus. Rapporteringscyklus kan vi forstå som regnskab, og vi kan forstå det bredere, som alle former for analyser og meddelelser til myndigheder og analyser af forskellige forhold i virksomheden til internt brug, fx om ressourceforbruget i en bestemt afdeling, om de ressourcemæssige konsekvenser af bestemte investeringer og markedsstrategier etc. At arbejde med rapporteringscyklus og beslutninger og adfærd i forhold hertil, både i forhold til omverdenen og internt i virksomheden, er kernestof i faget. Ser vi på læreplanen, siger den i identitetsparagraffen, at faget beskæftiger sig med virksomheders beslutninger og adfærd i samspil med omverdenen. I formålsparagraffen siger den, at undervisningen skal (…) fremme elevernes evne til at arbejde struktureret og målrettet, men også innovativt med løsning af en virksomheds økonomiske udfordringer. De faglige mål og kernestoffet er centreret omkring økonomiske forhold, og da verdensmålene er en del af de økonomiske udfordringer, der stilles af omverden (endda meget direkte med regeringens målsætning om 70% reduktion af CO2), må arbejde med virksomhedsanalyser (kernestof), herunder rapporteringscyklusser, der forholder sig til bæredygtighed, nødvendigvis være et centralt stofområde for faget.

Under læreplanens paragraf om didaktiske principper står både, at eleverne skal arbejde med virkelighedsnære problemstillinger og at de skal arbejde induktivt (om induktivt arbejde i merkantile fag se Christensen 2019a: 41ff). Paragraffen om arbejdsformer nævner elevaktiverende arbejdsformer, således at eleverne får muligheder for at analysere, dokumentere, formidle og diskutere eller vurdere problemer og løsninger, hvilket kan tale for, at de kan arbejde konkret med virksomhedsanalyser, med fokus på rapporteringscyklusser der inkluderer bæredygtighedsprincipper i lokale virksomheder.

Et sådant undervisningsforløb aktiverer flere vidensformer. Dels videnskabelig viden i form af økonomisk teori, fx en diskussion af forholdet mellem udbud-efterspørgsel-tænkning og en bæredygtighedstænkning. Dels en praksisviden i form af virksomhedernes egne forestillinger og analyser, hvor eleverne kan indgå i en dialog med virksomheden om en udvikling af disse. Og dels en normativ viden om vilkår og samfundsmæssige rammer for produktion, herunder de fælles demokratiske spilleregler, som både virksomheder og borgere er underlagt. Endelig åbnes der for, at eleverne kan reflektere over forholdet mellem den videnskabelige viden, praksisviden og normativ viden (om vidensformer i merkantile fag, se Christensen 2019a: 32ff).

Forløbet vil endelig kunne bidrage til elevernes almendannelse, som faget med læreplanens ord skal bidrage til ved at skærpe elevernes forståelse af sig selv som individer og borgere i et åbent markedsøkonomisk og demokratisk samfund (om almendannelse i de merkantile fag (Christensen 2019a: 27ff).

 

Projektidé

Projektets grundlæggende ide er at etablere samarbejde mellem skoler/lærer/ledelser og forskning om skoleudvikling og didaktik inden for temaet FN’s verdensmål i lokal forankring og med fokus på fag, uddannelse og dannelse. Vi ser en grundlæggende sammenhæng mellem skoleudvikling og didaktik, som set fra et ledelsesperspektiv kan kaldes didaktisk skoleledelse og fra et undervisningsperspektiv kan kaldes didaktisk udvikling i fag og skole. Fællesmængden er, at didaktisk udvikling og skoleudvikling må forstås som integrerede størrelser.

For SDU vil projektet udgøre et laboratorium for forskning i skoleudvikling og didaktisk udvikling. Det kan afhængig af projektet være klasserumsstudier, studier af skriftlige produkter, studier af fagsamspil etc., og der kan både være tale om brug af kvalitative og kvantitative metoder. Uddannelsesforskerne fra SDU har gennemført flere didaktiske udviklingsprojekter, der har et lærer-forsker-samarbejde som omdrejningspunkt, fx projekter (fx Krogh 2016, Krogh & Raae 2017, Christensen 2019b, Hobel work in progress).