Menu

Samfundsengagement

Humanistisk og historisk viden er essentiel for at forstå verden omkring os og for at forstå sammenhænge mellem mennesker, samfund, natur og teknologi. Det er derfor instituttets ambition, at dets medarbejdere fortsætter og videreudvikler deres store indsats inden for formidling og samfundsengagement – en indsats, der er kendetegnet ved en bred berøringsflade, mangeartede formidlingskanaler og klar samfundsmæssig relevans.

Instituttets medarbejdere er i kontakt med et meget bredt udsnit af det omgivende samfund, herunder private virksomheder, offentlige myndigheder, kulturinstitutioner, uddannelsessektoren, NGO’er, private foreninger og medieorganisationer – både i Danmark og i udlandet. Instituttets forskning og ekspertise når således meget bredt ud og instituttet har ambition om at bevare og udbygge denne brede kontakt.
 Instituttets formidling og samfundsengagement foregår via mange forskellige kanaler, fx rådgivning, rekvireret forskning, brede og specifikke foredrag og foredragsrækker, bidrag til årbøger samt populærvidenskabelige artikler og bøger, oversættelser, bestyrelsesarbejde, kronikker, debatindlæg, interviews og tilstedeværelse i massemedier og på sociale medier. Samarbejdet er i høj grad gensidigt og eksterne aktører bidrager med nødvendig inspiration til instituttets virke, eksempelvis gennem deltagelse i advisory boards.   

Instituttet og dets medarbejdere har betydelig gennemslagskraft og bidrager til, at virksomheder og offentlige myndigheder træffer politiske og forretningsmæssige beslutninger på et mere oplyst grundlag. Instituttets medarbejdere tager del i aktiviteter og projekter, så arbejdet i organisationer og kulturinstitutioner kvalitetssikres og videreudvikles, ligesom en stor del af befolkningen i alle aldersgrupper får adgang til formidlet forskning, hvilket bidrager til deres vidensgrundlag, øger deres livskvalitet og kvalificerer deres adgang til samfundsdebatten og den demokratiske proces.

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen. Læs mere om cookies

Acceptér cookies