Rejhan Bosnjak

København-Bonn erklæringerne i 1955 blev indledningen til et nyt kapitel i grænselandets historie. Erklæringerne skabte grundlaget til et forandret og forbedret forhold mellem mindretal og flertal i det tysk-danske grænseland, og bekræftede endegyldigt selvidentifikationen som det grundlæggende princip. Det danske mindretal blev ikke længere udelukkende betragtet som historisk betinget dansk forpost i et fremmed Tyskland, men vedkendte sig mere og mere officielt hvad det altid har været nemlig en særlig sydslesvigsk danskhed.

Denne nye virkelighed som erklæringerne gradvist frembragte, skabte i samspil med den generelle samfundsudvikling siden 1950´erne grundlaget for afgørende forandringer i identifikationsprocesserne og selvforståelsen indenfor det danske mindretal. Mindretallet har altid været en åben verden, hvor til- og afgang i varierende omfang var en del af den daglige virkelighed, men de seneste årtiers samfundsudvikling med en fastere og mere tydelig globalisering har i stadig højere grad bidraget til at interesser bliver punktuelle og flygtige, frem for generelle og varige.  Det selektive og dynamiske element i identitetsdannelser har udvisket de entydige skillelinjer mellem mindretal og flertal, og skabt flydende grænser hvor man bevæger sig ud og ind af de forskellige sfærer. Ved indgangen til det 21. århundrede er det tydelig, at tidligere tiders mindretal defineret af en danskhed i modsætning til det tyske er afløst af en meget mere kompleks virkelighed. Mindretallet blev et identitetslaboratorium.

Med udgangspunkt i en samtidshistorisk kontekst har projektet til formål at undersøge det danske mindretals selvopfattelse, både på det organisatoriske såvel som det personlige plan, ved at spørge ind til:

  1. Hvilke(n) opfattelse(r) dominerer mindretallets syn på det at være et mindretal?
  2. Hvilke aspekter bliver der lagt vægt på af mindretalsidentiteten og hvorfor?
  3. Er der en forskel i denne vægtning af mindretalsidentitetens aspekter på hhv. det organisatoriske og personlige plan og i så fald hvorfor eller hvorfor ikke?
  4. Hvilken rolle spiller dagens samfundsmæssige kontekst for selvopfattelsen?

Undersøgelsen vil være karakteriseret af en metodisk tværfaglighed, idet problemstillingens dimensioner vil blive forsøgt besvaret både gennem en spørgeskemaundersøgelse såvel som længerevarende interviews med udvalgte medlemmer af mindretallet. Endeligt vil en diskursanalytisk tilgang også blive anvendt, med særligt henblik på at afdække de forskellige diskursive mønstre, som måtte træde frem i det indsamlede kildemateriale.

Kontakt Rejhan Bosnjak

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen. Læs mere om cookies

Acceptér cookies