Det danske civilforsvar i den tidlige atomalder (ca. 1945-1965)

Efter etableringen i 1949 forsøgte det danske civilforsvar i sin opbygningsfase at tilpasse sine aktiviteter og organisation til den trussel, som atomvåben udgjorde.

Et indledende studie af civilforsvaret i 1950'erne, som Casper Sylvest har foretaget, fokuserer på følelsers rolle i civilforsvaret i denne periode. Særligt efter udviklingen af brintbomben rykkede en del af ansvaret for borgernes sikkerhed over på det enkelte individ, der i sidste ende måtte lære at redde sig selv.

Dette delprojekt undersøger hvordan civilforsvaret blev forstået, legitimeret og kommunikeret til frivillige såvel som til den brede befolkning. To temaer er centrale: For det første, undersøges det, hvilket medborgerskab frivillige kvinder fik mulighed for at udøve i civilforsvaret. Fokus her på forbindelsen mellem køn og sikkerhedspolitik i den tidlige kolde krig.

For det andet undersøges det, på hvilke måder film og andet visuelt materiale var med til at forme og disciplinere såvel frivillige som borgere i al almindelighed i løbet af 1950'erne og de tidligere 1960'ere. Visuelle kilder er særligt egnede til at undersøge den transnationale cirkulation af ideer og praksisser på tværs at nationale grænser i en tid, hvor civilforsvarets væsentligste udfordring var at uddanne og skabe forståelse blandt befolkninger, der ofte blev anset for at være skeptiske overfor dette forsvars nytte.

Dette delprojekt studerer således civilforsvaret som en diskurs og et sæt af praksisser, der disciplinerede frivillige og borgere og dermed promoverede en række sociale normer.

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen. Læs mere om cookies

Acceptér cookies