Menu

Bahai

  • Historie og udbredelse
  • Forestillinger
  • Kulten
  • Fester
  • Forskrifter
  • Adresser

Historie og Udbredelse [top]

I  1844 erklærede en vis Ali Muhammed i Iran, at han var báb , dvs. "porten" til den guddommelige sandhed. Som det fremgår af afsnittet (se islam) om shia-muslimske retninger er forestillingen om en sådan báb kendt fra visse shia-muslimske retninger, og Báb, som Ali nu kaldte sig, var da også dybt påvirket af det iranske shia-muslimske miljø.

I1848 tog Bábs version af islam en sådan drejning, at det blev uacceptabelt for flertallet af shia-muslimer: Muhammad var nok "profeternes segl" og afslutningen på den "profetiske" periode, men han, Báb, indledte nu "opfyldelsens" tidsalder. Bábíerne blev fra nu af forfulgt, mange døde som martyrer, og Báb selv blev henrettet i 1850.

Efter Bábs død overgik ledelsen først til Mírzá Jahja, men efter interne stridigheder dernæst til dennes halvbror, Husain Alí Núr. Han havde modtaget åbenbaringer, der sagde ham, at han var den profet og "manifestation af Gud", som Báb havde talt om, og han antog derfor navnet Bahá'u´lláh, "Guds Herlighed". Hermed blev bábísmen til bahá'í.

I1853 forvistes Bahá'u´lláh fra Iran til Baghdad, i 1863 til Konstantinopel (Istanbul) og lidt senere til Adrianopel (Edirne). Endelig blev han i 1868 forvist til Akko i det nuværende Israel. I 1909 flyttede hans efterfølger, sønnen Abbás Effendi (Abdu'l Bahá) til Haifa, hvor Báb samme år blev begravet på Karmelbjerget, efter at liget var flyttet fra Iran. På den måde gik det til, at Karmelbjerget blev bahá'í-religionens åndelige og administrative centrum.

Abdu'l Bahá efterfulgtes af sin dattersøn Shoghi Effendi (1897 - 1957), der fortsatte arbejdet med at udbrede bahá'í. Da han døde i 1957 uden at have udpeget en efterfølger, dannede man i 1963 et øverste ni-mands råd, det såkaldte "Universelle Retfærdighedens Hus", der har status som den øverste, ufejlbarlige og guddommelige ledelse af de ca. 5 mill. bahá'íer, der findes i verden i dag.

Bahá' í er, som det fremgår ovenfor, fra starten en forfulgt religion, og forfølgelserne fortsatte ind i det 20.årh. Under den sidste shah var forholdene i Iran tålelige for bahá' í, men de blev stadig fra tid til anden udsat for forfølgelse. I forbindelse med den islamiske revolution i 1979, hvor præstestyret indførte den imamittiske shia-islams Sharia (sml. s.xx) som landets lov, blev den traditionelle klassificering af bahá' í som en kættersk og ikke-lovlig religion igen håndhævet, og bahá'íer blev atter forfulgt og undertrykt.

Bahá' í er en religion, der anser sig selv for universel gyldig, og bahá'í-religionen søges da også udbredt over alt i verden. Antallet bahaier på verdensplan anslås til ca. 5 mill.Det danske bahá'í - samfund blev etableret af to amerikanske missionærer i slutningen af 1940'erne. Da flere iranske familier kom til landet blev bahá'í i Danmark en etnisk sammensat gruppe og ikke en næsten "ren" dansk. Sådan er det også i dag, hvor samfundet tæller ca. 250 medlemmer. Heraf er ca. 1/3 ikke etniske danskere (iranere, men også andre) og 2/3 etniske danskere.

Flygtede iranske bahá'íer modtages fortsat, men af frygt for agenter har man set sig nødsaget til at bede nytilkomne bahá'íer fremvise dokumentation på deres tilhørsforhold, førend de kan deltage i nittendagsfesterne.

Forestillinger [top]


Bahá' í er i lighed med islam en monoteistisk religion. Gud er en absolut enhed. I følge bahá'í er verden blevet til ved en udstrømning fra Gud ligesom lyset strømmer fra solen. Denne opfattelse af verdens skabelse er eet af flere karakteristiske træk, der afslører påvirkningen fra den shia-muslimske forestillingsverden. Også forestillingen om at verdenshistorien forløber i skiftende verdensperioder, til tider kaldet "åbenbaringer", og at åbenbaringerne manifesterer sig i skikkelse af profeter og religionsstiftere (Abraham, Moses, Zarathustra, Jesus, Muhammad, Báb, Bahá'u´lláh ) kendes fra de mere ekstreme retninger inden for shia-islam, bl.a. fra alawitterne.

Bahá'í vedkender sig oprindelsen i shia-islam, men ser - i modsætning til Ahmadiyya (se islam) - alligevel deres religion som en selvstændig religion. De opfatter bahá`i som den nyeste religion og som kulminationen på en verdenscyklus, der begyndte med Adam og slutter med Den Store Fred, når bahá' í er universelt udbredt.

Det mest karakteristiske ved bahá'í er imidlertid en række humanistiske og liberale idéer og idealer , som man kender dem fra Vesteuropa. Det gælder f. eks. synet på social retfærdighed og kvindens stilling, men også den vægt Bahá'u'lláh lagde på verdensfred, menneskehedens enhed og kønnenes ligestilling. Bahá'u'lláh lovpriste også de moderne videnskaber, og han vendte sig mod fordomme og diskrimination.

Sammen med en moderne og effektiv organisation og administration er det disse idéer, der giver bahá'í en profil som en moderne religion, og det er også disse idéer, som bahá'í på internationalt plan arbejder for.

Kulten [top]

Bahá' í har ingen rituel gudstjeneste. De mener, at alle mennesker kan nå Gud gennem bøn, meditation og faste. Hvis man vil fange den religiøse ånd i bahá' í, er det vigtigt at gøre sig klart, at det personlige gudsforhold står helt centralt, og igen kan man pege på ligheder med shia-muslimske forestillinger (se islam) om, at det er religionens "indre" aspekt, der er det vigtigste.

Bl.a. af disse grunde har man ingen præster til at lede de religiøse sammenkomster og fester.

Fester [top]

Bahá'í har sin egen religiøse kalender. Den er baseret på en opdeling af solårets 365 dage i 19 måneder á 19 dage plus 4 skuddage. Kalenderen udspringer af en form for talmystik, som Báb anlagde på Guds navne og disses talværdier. Ifølge Báb var tallet 19 det hellige tal par excellence, og det blev derfor udgangspunkt for flere af hans forordninger.

Den sidste af årets 19 måneder er fastemåned, hvor bahá'íer ( ligesom muslimer under Ramadan) bør faste fra solopgang til solnedgang.

Den første dag i hver måned fejres med en såkaldt nittendagsfest, hvor bahá'íer mødes i de lokale samfund. Festen indledes med bøn og oplæsning, lokalsamfundets administration ordnes og man slutter med festligt samvær.

Forskrifter [top]

Bahá' í har ikke bibeholdt det islamiske forbud mod at spise svinekød og har ingen andre spiseforbud. Det islamiske forbud mod vin har de derimod beholdt, og som i islam tolkes vinforbudet som et generelt forbud mod indtagelse af berusende stoffer såsom alkohol og narkotika.

 

Adresser [top]

KØBENHAVN
Det Nationale Åndelige Råd for Bahá'íerne i Danmark
Bahá'i Centret, Sofievej 28, 2900 Hellerup
Tlf. 39 62 35 18, Fax 39 62 17 80, bahaidenmarknsa@vip.cybercity.dk
http://www.bahai.dk, http://www.bahai.org/ (Bahai-International)
Møder: Åbent hus hver onsdag kl.19.30

JYLLAND
Vejle Bahá'i Informationskontor
Nyboesgade 26, st., 7100 Vejle, Tlf/fax 75 82 13 14
Møder: Åbent hver tirsdag aften kl. 19.30-21.30

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen. Læs mere om cookies

Acceptér cookies