Skip to main content

Historie

Plancherne kan inddrages på flere måder i historieundervisningen og vægtningen af forskellige perioder og /eller perspektiver på krigen kan inddrages. Vi præsenteres af børnene for selve besættelsen af Polen, hverdagslivet med luftangreb og forfølgelser, modstandsfolkene, folkedrabet på jøderne og befrielsen. Man kan vælge at arbejde med hele perioden og fx lade eleverne sætte billederne i en kronologisk rækkefølge, men det er også muligt at vælge at arbejde mere tematisk med billederne. 

➢ Hvis man gerne vil give eleverne et kronologisk overblik, kan eleverne fx få tildelt et billede hver, som fotograferes og sættes på en fælles digital tidslinje, med en tekst til.
➢ Eleverne kan stille spørgsmål til de perioder, som tegningerne ikke dækker og selv finde og vurdere informationer, der kan være med til at skabe en sammenhængende beretning fra krigen i Polen.

Her er et eksempel vist med en Tiki-Toki:

Kildearbejde

Efter 6. klasse - kildearbejde

Kildeanalyse:

  • Eleven kan bruge kildekritiske begreber i arbejdet med historiske spor, medier og andre udtryksformer
  • Eleven har viden om kildekritiske begreber
  • Eleven kan vurdere brugbarheden af historiske spor, medier og andre udtryksformer til at belyse historiske problemstillinger
  • Eleven har viden om kildekritiske begreber

Efter 9. klasse - kildearbejde

Kildeanalyse:

  • Eleven kan forklare valget af kildekritiske begreber til analyse af historiske spor, medier og udtryksformer
  • Eleven har viden om kildekritiske begreber
  • Eleven kan udvælge kilder til belysning af historiske problemstillinger
  • Eleven har viden om kriterier for søgning af kilder

At arbejde med kilder i folkeskolen skal bidrage til at eleverne formår at udvælge kilder til belysning af historiske problemstillinger og bruge disse til formidling og forståelse af historiske scenarier. I arbejdet med tegningerne fra de polske børn, får vi en central historisk begivenhed belyst fra et helt unikt perspektiv. Personlige beretninger, der alle har sin plads i den store fortælling om 2. Verdenskrig. Tegningerne er oplagt at bruge til at skærpe opmærksomheden omkring, hvad en kilde er, kan bruges til og hvordan den kan indgå i historiefortællingen.

Hvad er en kilde?

Kilder kan inddeles i flere kildetyper:

  • Beretninger
  • Rapporter
  • Lydklip
  • Breve
  • Artikler
  • Film
  • Erindringer
  • Billeder
  • (.... )

➢ Kilder kan være meget andet – prøv i klassen at komme med eksempler på andre kildetyper.

Når vi skal vurdere en kilde, er det relevant at vi forholder os til flere aspekter

  • Er kilden en første- eller andenhånds kilde. Altså om det er en beretning fra en, der selv har oplevet begivenheden, eller fortæller kilden om en andens oplevelse?
  • Afsender og modtager. Hvem er kilden tiltænkt? Vi skriver ikke det samme i en dagbog som vi fx skriver på Facebook
  • Synsvinkel -  hvis vinkel på begivenheden får vi præsenteret? Hvilken synsvinkel er ikke repræsenteret?
  • Hvilken begivenhed belyser kilden? Hvad fortæller kilden om, og hvad fortæller kilden ikke noget om?
  • Hvornår er kilden fra? Det er værd at forholde sig til, hvor lang tid der er mellem kilden og den begivenhed, den belyser. Over tid kan hukommelsen både skærpe opmærksomheden og der kan ske forskydninger i erindringerne. En beretning kan fx blive påvirket af andres fortællinger.

➢ Hvilke kildetyper er repræsenteret på plancherne?
➢ Vurder børnetegningerne generelt som kilde til krigen 1939 - 45 i Polen.
➢ Hvad er fordele og ulemper ved at arbejde med børns tolkninger af fortiden?
➢ Udvælg en tegning, som I vil analysere nærmere.
➢ Hvad fortæller kilden om krigen i Polen set fra et børneperspektiv?
➢ Undersøg i andre kilder, hvad der ellers er af fortolkninger fra tiden og sammenlign med børnenes tegninger.

Historiebrug

Efter 6. klasse

Konstruktion og historiske fortællinger:

  • Eleven kan konstruere historiske fortællinger
  • Eleven har viden om struktur i historiske fortællinger
  • Eleven kan begrunde valg af historiske scenarier til at få indsigt i samfundsforhold i fortiden
  • Eleven har viden om kriterier for valg af historiske scenarier

Efter 9. klasse

  • Eleven kan analysere konstruktion og brug af historiske fortællinger med samtids- og fremtidsrettet sigte
  • Eleven har viden om historiske fortællingers brug i et samtids- og fremtidsrettet perspektiv

De polske børns tegninger er et udtryk for deres tolkninger af begivenhederne under 2. Verdenskrig i Polen. For at konstruere en tolkning af tiden, de er et udtryk af, kan eleverne med udgangspunkt i et eller flere af tegningerne skabe en tolkning af historien om Polen under 2. Verdenskrig og arbejde med historisk tænkning.

Et eksempel kunne være denne tegning: Tegnet af Stanislawa i 2. klasse

En familie på flugt
➢ Hvad flygter de fra?
➢ Hvad har de med?
➢ Hvor er de på vej hen?
➢ Hvad sker der med dem efterfølgende?
➢ …..

Elevernes konstruktion af historien skal underbygges med andre kilder, og vise en forståelse for perioden.

Elevernes historiske fortællinger kan med fordel efterfølgende sammenlignes, da tegningerne viser et forskelligt udgangspunkt for oplevelserne under krigen, alt efter om børnene var jøder, eller hvor de geografisk kom fra. På den måde kan flere forskellige fortællinger med forskellige perspektiver sættes i spil og bidrage til forståelsen af de rædsler børnene hver især giver udtryk for.

Tegningerne er polske børns oplevelser under krigen. Eleverne kan evt. se, hvordan børn i flere lande oplevede krigen fra 1939 og frem til Tysklands kapitulation. Dokumentaren “Krigsbørn” fra DR2 sendt den 11/7 2010 fortæller historien om forskellene i landene, men set fra barnets synsvinkel. Udsendelsen kan findes på huskesedlen fra mit CFU, som ses nederst. 

➢ Hvilke forskelle er der for børn i England, Polen og Tyskland?
➢ Er der ligheder i fortællingerne i dokumentaren og tegningerne lavet af de polske børn?
➢ De tyske og engelske børn blev evakueret fra de store byer og sendt på landet. Det var ikke en mulighed for de polske børn, hvorfor denne forskel?
➢ Lav en sammenligning mellem besættelsen af Polen og Danmark. Hvilke forskelle vil I vurdere, det betød for børnene i de respektive lande?

Historiske scenarier:

At arbejde med kontrafaktisk historie.

At arbejde kvalificeret med kontrafaktisk historie forudsætter historisk empati. Hvad kunne være gået anderledes? For at skærpe elevernes opmærksomhed på dette, kan det være relevant at arbejde med kontrafaktisk metode som et element i elevernes arbejde med historiske scenarier. I forbindelse med arbejdet med tegningerne, kunne eleverne arbejde med spørgsmål som:

➢ Hvordan havde børnenes tegninger set ud, hvis polakkerne befandt sig øverst i det nazistiske racehierarki?
➢ Hvilke tegninger havde børnene kunnet lave, hvis Tyskland havde vundet krigen?
➢ Find på flere scenarier, der tager udgangspunkt i tanke om, hvad nu hvis...

Til prøven i historie:

For de ældste klasser, kan arbejdet med Børn i krig tænkes ind i forhold til prøven med selvvalgt problemstilling i 9. klasse. Eleverne kan tænke problemstillinger ind, der sætter fokus på:

➢ Forfølgelser fra Holocaust til i dag. 

➢ Folkedrab i de sidste 100 år.

➢ Børn i krig. Inddrag fx

➢ Når skolen lukker

  • Børnene, der har tegnet tegningerne, fortæller om, at de var kede af ikke at komme i skole. Arbejd med, hvad skolen betyder for jer? Hvorfor er det vigtigt at komme i skole? Hvad kan årsagerne til børnenes savn efter skolen være?

 

(Udarbejdet af Astrid Danielsen)

Sidst opdateret: 08.03.2017