Skip to main content

Auschwitz mindedag

Hvad var Auschwitz?

De fleste har hørt om Auschwitz og indgangsportens kyniske, løgnagtige slogan ”Arbeit macht frei”.  Men Auschwitz fungerede primært som udryddelseslejr, og flertallet af fangerne blev myrdet med det samme. Fangerne kom med tog til Auschwitz, blev sorteret på ankomstrampen og plyndret for deres ejendele. Ældre og svagelige, børn og mødre med mindre børn blev sendt direkte i gaskamrene. Yngre mænd og kvinder, der så sunde og arbejdsduelige ud, blev typisk sat til slavearbejde i Auschwitz-lejrkomplekset eller sendt til andre koncentrationslejre. De fleste døde indenfor tre måneder fra ankomsten, da arbejdet var kolossalt hårdt, kosten aldeles utilstrækkelig og de hygiejniske forhold elendige, så sygdomme havde frit spil. I 1943-44 myrdedes der op til 10.000 mennesker om dagen i gaskamrene, men en del fanger blev hurtigt sendt videre til slavearbejde hos industri- og byggeforetagender i Tyskland. En del af disse overlevede. Derfor findes der ganske mange vidnesbyrd fra Auschwitz-overlevende, bl.a. de senere Nobel-pristagere Imre Kertesz og Elie Wiesel. 

Befrielsen af Auschwitz

Da de sovjetiske styrker i slutningen af 1944 nærmede sig, begyndte nazisterne at skjule beviser for de uhyggelige forbrydelser. De nedlagde Auschwitz’ gaskamre, brændte store dele af lejrarkivet, og fra den 17. januar 1945 sendte de størstedelen af fangerne på transport vestpå mod andre lejre. Disse foregik ofte til fods over lange strækninger i vintervejret og blev kaldt dødsmarcher, da mange døde af sult, kulde og udmattelse – eller blev skudt af vagtmandskabet, når de sakkede bagud. Da Auschwitz den 27. januar 1945 blev befriet af de sovjetiske tropper, var der cirka 7.600 fanger tilbage i lejren tilbage, de fleste så syge, at man ikke havde evakueret dem. Frem til Verdenskrigens afslutning d. 8. maj blev mange flere af nazisternes koncentrations- og udryddelseslejre befriet af de allierede.

Skrevet ud fra følgende link, hvor der kan læses mere om Auschwitz: DIIS hjemmeside.

Hvorfor holdes Auschwitz-mindedag?

Auschwitz-dagen er national mindedag for ofrene for den nazistiske ideologi og de tyske forbrydelser, særligt det systematiske folkedrab på jøderne, senere benævnt Holocaust. Folkedrabet foregik i Auschwitz og andre nazistiske lejre, men flere millioner jøder sultede ihjel i ghettoer eller blev myrdet af tyskerne og deres lokale kollaboratører ved massakrer, især i de østeuropæiske områder. Hvor fabriksmæssige massedrab i gaskamre er unikke for nazismen, ligner brugen af sult, sygdomme, slavearbejde og massakrer andre folkedrab i kolonialismens epoke og det 20. århundrede. På Auschwitz-dagen mindes også ofrene for andre folkedrab, og der trækkes tråde til folkedrab, massevoldsforbrydelser og menneskeretskrænkelser, som foregår i dag rundt om i verden. Udover historisk formidling af viden om Holocaust og andre folkedrab har Auschwitz-dagen således også til formål at skabe samtale og refleksion over racistiske ideologier og totalitære regimer og i bund og grund hvordan et folkedrab kan finde sted. Håbet er, at denne oplysning kan bidrage til, at fremtidige tilløb til folkedrab stoppes i tide, så historien ikke vil gentage sig.

Sidst opdateret: 16.08.2021