Skip to main content

Auschwitzdag 2014

Auschwitzdag

Danmarks officielle minde- og mærkedag for ofre for Holocaust og andre folkedrab markeres hvert år den 27. januar. Auschwitzdag sætter folkedrab på dagsordenen og åbner for en diskussion af de etiske og politiske udfordringer, som denne forbrydelse stiller både individer og hele samfund overfor.

Formålet med Auschwitzdag er at fremme debat, formidling og undervisning om historiens og nutidens folkedrab. Tanken er, at vi via oplysning og diskussion kan lære af historien – en lære, der er afgørende for at forebygge fremtidige folkedrab.

Aktiviteter:
Aktiviteterne og arrangementerne i forbindelse med Auschwitzdag er et bredt anlagt samarbejde mellem ministerier, kommuner og Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), Holocaust og folkedrab. Disse aktiviteter falder i to kategorier: Offentlige arrangementer den 27. januar som finder sted i fem danske kommuner, og undervisningsaktiviteter for ungdomsuddannelserne og grundskolen som bliver afholdt landet over i forbindelse med Auschwitzdag.

(fra Auschwitz-dagens officielle hjemmeside: http://www.27-1.dk/sw53889.asp)


Auschwitzdag 2014

Auschwitzdag 2014 sætter fokus på modstand. Når et folkedrab finder sted, er der altid nogen, der gør modstand. Det kan være ofrene selv, som da jødiske fanger i Warszawa-ghettoen gjorde opstand mod den nazistiske besættelsesmagt i april 1943, eller da tutsier forsvarede sg mod overgreb under folkedrabet i Rwanda i 1994. Modstand kan også komme fra udenforstående, som da danske Karen Jeppe under 1. Verdenskrig reddede armeniere fra dødsmarcher, slavearbejde og henrettelser. Modstand kan endda komme fra den gruppe, der står bag folkedrabet, hvilket fx var tilfældet under 2. Verdenskrig, hvor Kurt Gerstein en højstående SS-officer, forsøgte at få omverdenens opmærksomhed rettet mod de nazistiske udryddelseslejre.

Men modstand er andet og mere en konfronterende oprør eller væbnet modstand. Det er også modstand, når diskriminatoriske love bliver talt imod og farlige ideologier trodset. Som da almindelige danskere under besættelsen hjalp danske jøder på flugt eller skjulte deres børn indtil krigens afslutning.

Temaet for Auschwitzdag 2014 lægger op til diskussioner af, hvad modstand er og undersøger de mange former, modstand kan tage. Et centralt spørgsmål er, hvornår en handling er modstand? Temaet ser også på, hvordan modstand organiseres, og hvorfor nogle mennesker går imod et regime og dets udryddelsespolitik, mens andre passivt ser til eller deltager aktivt i regimets forbrydelser. Sidst ser temaet også på, hvordan det kan være, at skellene mellem modstander, tilskuer, offer og gerningsmænd i nogle tilfælde er uklare.

(fra DIIS, Holocaust og folkedrab: Tema for Auschwitzdag 2014)

Sidst opdateret: 16.08.2021